Vil du være kontaktperson og gøre en forskel for mennesker med psykiske udfordringer? Så er Tranehavegård måske noget for dig
Sygeplejerske i Københavns Kommune
Sygeplejerske søges til Tranehavegård. Vi leder efter en engageret og erfaren sygeplejerske med passion for at gøre en forskel for mennesker med psykiske udfordringer. Som kontaktperson vil du støtte beboerne i at mestre hverdagen og skabe en tryg hverdag. Er du klar til at være en del af vores faglige udviklingsproces?
Stillingen kaldes også: Lægeassistent
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 15. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 2. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Er du sygeplejerske, pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller har du en anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse? Søger du faglige og personlige udfordringer og mulighed for løbende uddannelse og kompetenceudvikling?
Vi søger en fast kontaktperson, der kan støtte beboere i at mestre hverdagen og skabe en tryg hverdag.
Hvem er vi?
Tranehavegård er et socialpsykiatrisk botilbud efter almenboliglovens § 105 og ligger i Københavns Sydhavn. Vi er forankret under Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer under Socialforvaltningen
På Tranehavegård bor der 44 beboere i aldersgruppen 30-70 år. Beboerne bor i egen lejlighed, men er grundet forskellige psykiske lidelser visiteret til en bolig med dertilhørende støtte. Flere af beboerne har misbrugs-, helbredsmæssige-, beskæftigelsesmæssige- og/eller sociale udfordringer.
Formålet med at bo på Tranehavegård er, at beboerne får opbygget de nødvendige kompetencer for at kunne flytte til egen bolig med mindre støtte.
Vi har et hyggeligt fællesområde, der har åbent alle ugens dage i tidsrummet kl. 8:30-21:30. I fællesrummet bliver der spist fredagsboller, hygget ved fjernsynet, spillet spil eller andet, der bliver planlagt af eller med beboerne.
Hvad går jobbet ud på
- At vejlede og støtte beboerne i at mestre et så selvstændigt liv som muligt
- At tilbyde støttende og motiverende samtaler, der kan have fokus på alt fra angst og ensomhed til forebyggelse af misbrug samt sundhedsfremmende tiltag
- At planlægge og afvikle aktiviteter for beboerne på Tranehavegård og ude i samfundet
- At dokumentere i fagsystemet DOMUS
- At yde §§ 83 og 85 støtte
- At deltage i psykiatersamtaler
- At koordinere og planlægge med tværfaglige samarbejdspartnere, herunder botilbudsteamet, sagsbehandler, URUS og privatpraktiserende læge
- At håndtere medicin
- At understøtte det gode arbejdsmiljø og arbejdsfællesskabet
Det er vigtigt for os, at du
- Har lysten til at være primær kontaktperson for 3-4 beboere
- Har interesse for arbejdet med psykisk sårbare beboere, der i varierende grad har behov for støtte i deres hverdag
- Ønsker at arbejde struktureret og systematisk med at understøtte beboerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt
- Har lyst til at være en del af den faglige udviklingsproces som Tranehavegård er i gang med
- Er i stand til at tilpasse den faglige indsats til beboernes individuelle behov for udvikling og vedligeholdelse af funktionsniveau
- Har lyst til at arbejde struktureret med dokumentation
- Trives i en foranderlig hverdag, er omstillingsparat og har interesse for faglig udvikling
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du
- Er autentisk, opsøgende og støtter beboerne i relations dannelser
- Vægter faglighed og arbejdsmiljø højt
- Har lyst til at arbejde på tværs af forskellige faggrupper
- Har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
- Har gode IT-kundskaber
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret i en til tider travl hverdag
- Har en åben tilgang til tingene, også når du møder udfordringer
- Er aktiv som faglig sparringspartner og fagligt reflekterende
Vi tilbyder dig
- Et spændende, udfordrende og afvekslende job i et uformelt miljø
- En dynamisk arbejdsplads med et godt samarbejde mellem engagerede kollegaer og ledelse
- Anerkendende, tillidsbaseret og synlig ledelse
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Supervision
- Personalepleje i form af motionsrum, kaffe og frugtordning
- Planlagte dokumentations- og hjemmearbejdsdage
Du kan forvente et arbejdsmiljø, hvor vi
- mødes om fagligheden. Vi lytter, respekterer og inddrager andre perspektiver så vi undgår antagelser og tolkninger. Vi udvikler os sammen gennem uenighed og vi lærer af vores fejl.
- er opmærksomme på at anerkende og rose hinandens arbejde i det daglige
- er loyale overfor de beslutninger vi træffer i fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med vagter mellem kl. 8-22 og weekendvagt hver 3. weekend.
Stillingen er med ansættelse den 1. januar 2026, eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Ida Nissen på 30 60 37 33 for yderligere information om stillingen. Du kan også læse mere om hos her: Tranehavegård | Socialpsykiatri København
Søg stillingen senest søndag den 2. november 2025
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 13. november. Der kan være beboerdeltagelse til ansættelsessamtalen.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som sygeplejerske
- Sygeplejerske til Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg
- Sygeplejerske til sjældent udbudt stil-ling i Afdelingen for Børn og Unge på Herlev Hospital
- Sygeplejerske til regionens eneste somatiske rehabiliteringsafsnit.
- Spændende stilling som opsøgende og udekørende sygeplejerske til specialambulatorie MOPS for dobbeltdiagnosepatienter
- Vil du være med til at give patienter den bedste start på deres dialyseforløb?
- sygeplejerske søges til onkologisk og palliativ sengeafsnit i Næstved
- Koordinerende planlægger med baggrund som sygeplejerske til Borgerens Faste Team - distrikt Nr. Tranders
- Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til åbent afsnit 176, Psykiatrisk Center Glostrup
- Vi opnormerer – og du er velkommen!
- Ekstern annonce
- Smertesygeplejerske til Tværfagligt Smertecenter, SUH Køge
- Koordinator og Sygeplejerske til Plejecentret Sjælsø Hus A og hus 41
- Sygeplejerske med stort engagement og interesse i psykoterapi af patienter med angstlidelser, depression og OCD søges til Psykiatrisk Klinik Roskilde og Køge, 37-timer ugentligt.
- Klinisk Sygeplejespecialist søges til Retspsykiatrisk Afsnit SL9
- Sygeplejerske til Klostergårdens Plejehjem
- Sygeplejersker til udekørende aftenvagt – vær med til at forme fremtidens helhedspleje
- Demensfaglig rådgiver til Center for Demens, Træning og Rådgivning
- Sygeplejersker søges til Intensiv Øst 3, Aarhus Universitetshospital
- Sygeplejerske i fast stilling til Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital
- Ekstern annonce
- Koordinerende Klinisk Underviser (KKU) i fast stilling på Medicinsk afdelings sengeafsnit 2 på Sjællands Universitetshospital i Køge
- Ekstern annonce
- Kom og bliv en del af vores stærke fællesskab. Juliane Marie Centret søger operationssygeplejerske
- Onkologisk ambulatorium Søger Sygeplejerske


