Vi mangler en ny køkkenmedarbejder til vores hus!

Køkkenmedhjælper i Furesø Kommune - Farum

Køkkenmedhjælper søges til Solstrålen – en mindre institution med fokus på børnenes madglæde og nysgerrighed. Ideel kandidat elsker mad, er kreativ og bevidst om økologi. Humor og omsorg er vigtigt i et engageret arbejdsfællesskab. Vil du være med til at skabe lækre frokostretter og inspirere børnene gennem maden?

Stillingen kaldes også: Gademadssælger

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenmedhjælper

Køkkenmedarbejder søges til Solstrålen, 30-32 timer om ugen
 

Hvem er vi og, hvad kan vi tilbyde?

Solstrålen er en mindre institution normeret til 64 børn fordelt på to vuggestue– og to børnehavegrupper. Vi er en harmonisk personalegruppe, som bruger vores hverdag på at skabe en fantastisk dag for barnet.

Vi er et lille hus, hvilket for os betyder, en daglig dialog på tværs af faggrupper, så huset og barnets hverdag fungerer optimalt. I hverdagen arbejder vi med at udvikle samt inspirere barnets lyst til mad, på en måde, hvor vi vækker barnets nysgerrighed gennem de forskellige sanser.

Vi har masser af plantekasser, hvor børnene er med til at plante blomster, grøntsager og bær. De tager aktiv del i at så, plante, høste og spise det hele, da vi i vores køkken sørger for at bruge det børnene høster, så de kan se det omsat til lækre frokostretter. Vi producerer i videst muligt omfang maden fra bunden og vores økologiprocent ligger på 92+. 

Vi glæder os til at få dine ideer ombord

Som vores kollega i Solstrålen vil du få rig mulighed for at påvirke og videreudvikle maden i huset. Du vil i Solstrålen få engagerede kollegaer, som med åbne arme og nysgerrighed er med til at indgå i sparring i forhold til madens fokus i huset.  Du vil være medansvarlig i den daglige drift i køkkenet sammen med Merete, vores køkkenleder.

Hvem er du?

Du skal søge hos os, fordi du som menneske har stor passion for mad samt en forståelse for, hvordan køkkenets arbejde har indflydelse på barnets tilgang samt nysgerrighed til maden.

Vi har brug for dig fordi du er kreativ, kan arbejde selvstændigt, elsker mad samt er bevidst om økologi og en grøn tilgang.

Du finder energi i at være medskaber og medudvikler af ovenstående, og så trives du med, at ikke alt er forankret i en fortælling begyndende med ”her plejer vi…”

Humor og omsorg går hånd i hånd 

Vi forestiller os at du – lige som os – er optaget af at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor både humor, grin og omsorgen for hinanden vægter højt. 

For os er det derfor ikke så vigtigt om du er uddannet, eller har været i faget i mange år, det vigtigste er dit engagement, madglæde, ansvarsfølelse, ambition og gode samarbejdsevner. 

Lyder det for godt til at være sandt? / Vil du høre mere? 

Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om os, så kontakt os endelig, så du kan få en rundvisning i vores skønne rammer og vi kan vise dig, hvorfor Solstrålen er noget ganske særligt.

Du kan kontakte leder Karin Starberg på mail: kst3@furesoe.dk eller telefon 72164024.

Ansøgningsfrist og dato for samtaler

ansøgningsfrist torsdag d. 9. oktober

Ansøgning og CV sendes digitalt

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!

Font: jobnet.dk ↗