Vedligeholdelsestekniker til Cubic A/S

Produktionstekniker i MATCHMIND A/S - Aabybro

Stillingen kaldes også: Akvakulturtekniker - produktion på åbent vand

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Produktionstekniker

På vegne af CUBIC A/S i Aabybro søger vi en engageret og dygtig vedligeholdelsestekniker til daghold i virksomhedens produktionstekniske afdeling. Du får mulighed for at blive en del af en international, teknologidrevet virksomhed med højt automatiseringsniveau og stor fokus på løbende udvikling.

Hos CUBIC arbejdes der i 3 skift i en moderne og højteknologisk produktion. For at sikre optimal drift og høj oppetid spiller vedligehold en helt central rolle – både forebyggende og akut. Derfor leder vi efter dig, der brænder for teknik og som trives med at være hands-on, løsningsorienteret og en aktiv del af produktionen.

Om jobbet

  • Som vedligeholdelsestekniker bliver du en del af et kompetent team og får en vigtig rolle i at sikre driftsstabilitet. Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Udførelse af systematisk, forebyggende vedligehold
  • Fejlfinding og udbedring af akutte driftsstop
  • Analyse og løsning af tekniske udfordringer
  • Samarbejde med produktion og teknik om løbende forbedringer
  • Du bliver grundigt oplært og får stærk faglig opbakning fra erfarne kolleger med dyb indsigt i maskinparken.

Din profil

Du har en faglig baggrund indenfor vedligehold og/eller er uddannet fx værktøjsmager, industritekniker eller maskinarbejder. Det vigtigste er dog, at du har en praktisk tilgang, er detaljeorienteret, har lyst til at lære nyt og evnen til at arbejde struktureret og målrettet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med produktionsteknik og automatisering
  • Er stærk til mekanisk fejlfinding og vedholdende i opgaveløsning
  • Er nysgerrig, opsøgende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Sætter en ære i at få tingene til at fungere og trives i et aktivt miljø

Vi tilbyder

Du får et selvstændigt og alsidigt job i en anerkendt og international virksomhed med stærke værdier og en sund økonomi. Hos CUBIC får du:

  • En hverdag i dagtimerne med ansvar og variation
  • Et fagligt stærkt team med uformel omgangstone og højt tempo
  • Moderne faciliteter og gode udviklingsmuligheder
  • Indflydelse på forbedringer og procesudvikling
  • En attraktiv arbejdsplads med ordnede forhold

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i rollen som vedligeholdelsestekniker hos CUBIC, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sara Rosholm fra MatchMind på tlf. 30214515 eller på mail: sro@matchmind.dk.

Vi afholder løbende samtaler på kontoret i Aalborg, og stillingen besættes snarest.

Klik på “Send ansøgning” til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.

CUBIC-Modulsystem A/S er en vækstorienteret virksomhed, der udvikler, producerer og sælger et modulsystem til opbygning af el-tavler samt standard og kundedesignede kapslinger.

CUBIC er blandt de førende inden for sit felt og afsætter produkterne globalt. Virksomheden er repræsenteret med datterselskaber i 9 lande og har partnere i mere end 45 lande. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 430 engagerede medarbejdere og omsætter for ca. 455 mio. kr. Koncernen har hovedsæde i Brønderslev.

Læs mere om CUBIC på www.cubic.eu

Font: jobnet.dk ↗