Uddannelsesleder til videregående uddannelser inden for byggeri
Uddannelsesleder i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense C
- Odense
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 28. april 2025
- Ansøgningsfrist: 18. maj 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelsesleder
Brænder du for ledelse af uddannelser? Vil du være med til at sikre vores studerende de bedste rammer for at gennemføre deres uddannelse? UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole (UCL) søger en engageret og struktureret uddannelsesleder til vores tre videregående uddannelser inden for byggeri – Bygningskonstruktør, Byggetekniker og Byggekoordinator.
Med udgangspunkt i uddannelserne skal du som uddannelsesleder i tæt samarbejde med uddannelseschef, administrative medarbejdere, undervisere og studerende sikre både en stabil daglig planlægning og drift, samt en fortsat udvikling af uddannelserne. Derudover skal du indgå i samarbejdet med at løse opgaver i forbindelse med ressourcestyring, kvalitetsudvikling og uddannelsesudvikling på tværs af hele afdelingen Byggeri og Teknologi.
Mere specifikt er ansvarsområderne:
- Udøve ledelse af 20 undervisere (adjunkter og lektorer)
- Skabe et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, som understøtter undervisernes faglige udvikling, medarbejdertrivsel og samarbejdet med andre uddannelser i afdelingen
- Pædagogisk og faglig udvikling og drift af uddannelserne
- Sikre implementering af aktiviteter, der understøtter et godt og praksisnært læringsmiljø for de studerende på uddannelserne
- Bidrage til ressourceplanlægning, der sikrer hensigtsmæssig allokering og fordeling af ressourcer på uddannelserne
- Drive udvalgte udviklingsprocesser samt bidrage til en succesfuld implementering af institutionsstrategien på uddannelsesniveau
- Sikre samspil mellem undervisningsaktiviteter og forsknings- og udviklingsopgaver samt innovationsprojekter – med fokus på kernekompetencerne: Digitalisering, bæredygtighed, transformation og renovering samt byggeledelse etc.
- I samarbejde med underviserne bidrager til at opbygge og vedligeholde netværk i og med branchen
Hvad vi forestiller os om dig?
Underviserne i afdelingen har et højt pædagogisk og fagligt niveau, og som uddannelsesleder fungerer du som sparringspartner for underviserne. Du bidrager til at sætte pædagogisk retning, og i samarbejde med både undervisere og studieadministrationen, sikrer du de bedste rammer for de studerendes læring.
Du skal derfor bevare overblikket på et område og i situationer, hvor det ofte går stærkt, og hvor der er masser af opgaver og projekter, der skal varetages. Det stiller store krav til din evne til at prioritere opgaverne, arbejde struktureret og have blik for den daglige drift.
Vi prioriterer undervisernes trivsel højt. Derfor er det afgørende, at du har fokus på den enkelte, såvel som det samlede teams trivsel, samarbejde og udvikling. Byggeri og Teknologi er en ny-fusioneret afdeling, så det er særligt vigtigt, at du favner og understøtter en stærke kultur inden for underviserteamet på byggeuddannelserne, men også formår at bygge bro til resten af afdelingen.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med personaleledelse og gerne kendskab til uddannelsessektoren. Desuden har du en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring inden for byggeri. Endeligt skal du være motiveret og interesseret i fortsat at udvikle dig som leder.
Hvad du bliver en del af?
Du bliver leder for de 20 undervisere, som er tilknyttet de tre byggeuddannelser – undervisere, som har fokus på uddannelsernes styrkepositioner i byggeriet indenfor Bæredygtighed, Byggeledelse, Digitalisering, Renovering samt Drift og vedligehold.
Vi prioriterer, at ’være der for hinanden’ og har et støttende, positivt og uformelt arbejdsfællesskab, hvor vi løbende sparrer med hinanden om vores faglige og personlige lederskab og praksis.
Vi tilbyder en spændende, fleksibel og selvstændig hverdag, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dagsordenen i samarbejde med underviserne og resten af ledelsesteamet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger i en hverdag, som er præget af, at vi i opgaveløsningen arbejder helhedsorienteret på tværs af fagområderne og i tæt samspil med erhvervslivet.
Ansættelse
Dit primære ansættelsessted vil være i Odense C på vores campus på Seebladsgade.
Du ansættes i henhold til Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Ansøgning
Til orientering holder vi første runde samtaler den 27. maj og anden runde den 12. juni begge dage om eftermiddagen. Imellem de to samtaler skal du være indstillet på at udfylde en personlighedstest.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Marie Falk Nyboe på telefon 29 17 56 91 eller lektor og tillidsrepræsentant Line Lindeblad på lel@ucl.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som uddannelsesleder
- Teamleder til Learning Lab - Afd. for Uddannelse og Studerende
- Uddannelsesleder til tværgående udvikling og ledelse af erhvervsuddannelser
- Uddannelsesansvarlig
- Dekan for forskning, innovation og samfundspåvirkning / Dean of Research, Innovation and Societal Impact, Copenhagen Business School (CBS)
- Uddannelsesleder til sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde og Holbæk
- Vil du være med til at sætte retning for fremtidens erhvervsuddannelser?
- Uddannelsesleder til VIA Ergoterapeutuddannelse i Holstebro
- Uddannelsesleder til sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse
- Pædagogisk leder til Inklusionscenter - Tollundskole
- Uddannelsesleder til Teknik og service
- Uddannelsesansvarlig – planlægning, prognoseudarbejdelse og udvikling af uddannelser
- Social- og Sundhedsskolen Fyn søger uddannelsesleder til EUX Velfærd og skolens ungemiljø
- Uddannelseschef til de byggefaglige uddannelser på Erhvervsakademi København
- TEC søger ny EUD-uddannelseschef med ansvar for Danmarks største elektrikeruddannelse og med det primære ansvar for TEC’s pædagogiske AI indsats
- Uddannelsesleder til industriområdet hos NEXT Uddannelse København
- Uddannelsesleder søges til EUD og VEU-områderne på Mercantec
- Læreruddannelsen i Aarhus søger pædagogisk leder
- Vicedekan for uddannelse og studiemiljø
- Uddannelseschef til enheden Efteruddannelse på landets største erhvervsakademi
- Uddannelsesleder til mureruddannelsen hos NEXT Uddannelse København

