Tidsbegrænset stilling – Sekretær i administrationscentret ved Faculty of Arts

Tidsbegrænset stilling – Sekretær i administrationscentret ved Faculty of Arts. Profilen på den ideelle kandidat omfatter en person med relevant uddannelse og erfaring i administration, struktureret og selvstændig arbejdsstil, god kommunikationsevne, serviceorienteret mindset og evne til at arbejde i et travlt og dynamisk miljø. Kandidaten viser passion for lederskab og bæredygtighed. Den ideelle kandidat er nysgerrig, smilende og proaktiv i arbejdet med at støtte ledelsen og sikre effektiv drift.

Sekretær stilling ved Aarhus Universitet, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 12. februar 2026 — Om -64 dage
  • Oprettet: 19. januar 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sekretær

Faculty of Arts, Aarhus Universitet søger en dygtig sekretær til at indgå i et erfarent team, der yder professionel ledelsesstøtte til fakultetets øverste ledelse.

Har du evnen til at arbejde systematisk og tage ansvar, og trives du med en blanding af ledelsesmæssige opgaver, driftsopgaver, praktiske opgaver og alt det uventede, som får vores hverdag til at fungere, er det måske dig, vi leder efter.

Vi har allerede en dygtig chefsekretær, som understøtter dekanen. I forlængelse af en organisationsændring skal chefsekretærfunktionen fremadrettet også levere understøttelse til administrationschefen og administrationscentret, og derfor er der brug for hjælp. Den midlertidige stilling som sekretær i administrationscentret skal understøtte chefsekretærens arbejde og særligt dække rollen som sekretær for administrationschefen. Du vil derfor komme til at indgå i et tæt samarbejde med vores nuværende chefsekretær om den samlede understøttelse af dekan og administrationschef.

Din profil:

• Du har en relevant uddannelse inden for administration og bred viden om sekretæropgaver
• Du er struktureret, velforberedt, systematisk, nysgerrig og selvstændig og kan bringe disse
  færdigheder i spil i opgaven med at bistå en travl ledelseskreds
• Du har erfaring med kalender- og mailstyring
• Du er serviceorienteret og imødekommende
• Du har et godt og smittende humør – også i en travl og ofte uforudsigelig hverdag, og du
  er ikke bleg for at tage fat, der hvor behovet er
• Du har styr på Officepakken, særligt Outlooks funktionaliteter. Du skal i det hele taget have
  evne til at sætte dig ind i flere nye systemer
• Du har en god evne til at skabe relationer både internt i egen enhed og til andre enheder
  og interessenter
• Du kan begå dig på såvel dansk som engelsk.
 
Som sekretær i fakultetssekretariatet kommer du bl.a. til at varetage følgende opgaver:

• Sekretær for administrationschef
• Mail- og kalenderstyring for administrationschefen
• Journalisering (vi bruger Workzone)
• Mødeplanlægning
• Styring af forplejning mv.
• Indkøb og betaling af fakturaer.
• Ferie- og fraværsregistrering.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om Faculty of Arts og om stillingen ved henvendelse til
administrationschef Ulla Gjørling, telefon 29 62 30 46, administrationschef.arts@au.dk.

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling til besættelse 1. april 2026 eller snarest muligt. Stillingen udløber 30. juni 2027.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Om Arts

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.

Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Denne stilling er publiceret af Aarhus Universitet via jobnet.dk