Teamkoordinator til Center for Rusmiddelbehandling
Pædagogisk konsulent i Københavns Kommune
Pædagogisk konsulent i Center for Rusmiddelbehandling søges til at være bindeled mellem ledelse og medarbejdere. Ansvar for koordinering af teamet, planlægning af møder, strategisk bidrag og implementering af nye metoder. Kræver erfaring fra politisk styret organisation og socialpsykiatri. Motiveret, strategisk og engageret kandidat søges til spændende rolle i udviklende miljø.
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 8. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 2. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk konsulent
Vil du være med til at sikre struktur, koordinering og kvalitet i arbejdet med borgere, der ønsker at ændre deres forbrug af alkohol eller stoffer?
Hos os får du en central rolle som bindeled mellem ledelsen og medarbejderne i et tværfagligt, udviklingsorienteret centerteam. Centerteamet består af sundheds-, social- og lægefaglige konsulenter, centerledelsen og en administrativ medarbejder. Sammen understøtter vi Center for Rusmiddelbehandlings (CFR) drift og opgaver.
Om os
Center for Rusmiddelbehandling er Danmarks største offentlige tilbud på området med knap 300 medarbejdere. Vi hjælper københavnere, der har rusmidler tæt inde på livet, med at ændre vaner og skabe et mere stabilt hverdagsliv. Vi tror på, at alle kan komme sig – helt eller delvist – fra problemer med alkohol eller stoffer. Vores mål er at støtte borgerne i at leve så værdige, meningsfulde og selvstændige hverdagsliv som muligt.
Behandlingen tager altid udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål. For nogle handler det om et liv helt uden rusmidler, for andre om et mindre forbrug. Vi tilbyder en bred vifte af gratis behandlingstilbud til børn, unge og voksne. Borgerne kan få anonym rådgivning, og familie og netværk kan inddrages i behandlingen efter behov.
Se mere om os på vores hjemmeside
Din rolle som teamkoordinator
Som teamkoordinator bliver du et vigtigt bindeled mellem ledelsen og medarbejdergruppen. Du får ikke personaleansvar, men ansvar for at skabe overblik og koordinere de daglige opgaver og indsatser i centerteamet.
Dine opgaver bliver at
- understøtte ledelsen i opgaveløsning, udvikling og koordinering af teamets opgaver
- planlægge leder- og centerteammøder, CenterMED og Centerråd
- deltage i drøftelser og bidrage med strategiske overvejelser i en politisk styret virkelighed
- udarbejde ledelsesinformation og bidrage med dataunderstøttelse til resultatplan og måltal
- bidrage til implementering af nye metoder, procedurer og arbejdsgange i centerteamet og i tilbuddene
- understøtte projektledelse af større opgaver, sikre sammenhæng i løsningerne og uddrage læring til sparring i centerteam og tilbudsledelse
- indgå på lige fod med centerteamet og være med til at skabe en spændende arbejdsplads
- repræsentere centerteamet i møder i Socialforvaltningen og bidrage til samarbejde på tværs
- tage ansvar for ad hoc-opgaver, som ofte lander på dit bord
Hvem er du?
Vi søger dig, der
- arbejder systematisk og strategisk – gerne med erfaring fra en politisk styret organisation
- er en god formidler – både mundtligt og skriftligt
- kan drive projekter og projektledelse
- trives med at arbejde på tværs af fagligheder
- har lyst til at arbejde med databaseret kvalitetssikring og udvikling
- har lyst til at være en del af et center i udvikling, hvor du selv kan bidrage med løsninger
- har erfaring fra socialpsykiatrien, udsatteområdet eller beslægtede områder
Du har en professionsuddannelse med en masteroverbygning eller en kandidatgrad inden for samfundsvidenskaberne.
Vi tilbyder
- en spændende koordinatorrolle i et nyorganiseret center med mange udviklingsmuligheder
- en arbejdsplads med engagerede kollegaer og en ledelse, der prioriterer faglig sparring og trivsel
- mulighed for kompetenceudvikling inden for fx projektledelse og procesfacilitering
- et arbejdsfællesskab, hvor psykologisk tryghed, samarbejde og engagement vægtes højt
Din primære arbejdsstation er på Islands Brygge 37, 3. sal, 2300 København S. Du skal dog påregne at arbejde flere gange om ugen på forskellige tilbud rundt i København – så tæt på driften som muligt.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter. Det er en forudsætning, at der kan indhentes straffeattest, børneattest og minimum to referencer.
Send din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil bringe dine erfaringer i spil, og hvordan de kan komme til udtryk i arbejdet. Husk at vedhæfte CV og andre relevante dokumenter.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte områdechef Jesper Tofte Graabek på 24 93 70 39 eller socialfaglig konsulent Sofie Husfeldt på 51 52 75 65. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 2. november 2025
Vi holder første samtale den 7. november. Ved behov afholdes anden samtale den 11. november.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som pædagogisk konsulent
- Pædagogisk konsulent til Børnenes Hovedstad
- Teamleder til Pædagogisk udviklingsteam - Dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune
- Pædagogisk didaktisk vejleder på skoleområdet
- Pædagogisk konsulent til VIA Center for Undervisningsmidler
- Konsulent med akademisk overbygning og solid erfaring fra skolevæsenet søges til Ungdomsskolens specialundervisningstilbud
- PPR Pædagog til PPR i Holbæk Kommune
- Specialpædagogisk konsulent – bliv en del af Danmarks førende ekspertise!
- Dit drømmejob venter på klub Storagergård! Klubben børnene ikke vil hjem fra
- Pædagogisk praksisfaglig konsulent
- Pædagogisk konsulent til udvikling af praksis på tværs af fem tilbud med base i Skovhusene
- Pædagogisk konsulent med fokus på specialpædagogik, overgange og sproglig udvikling
- Vores erhvervsplaymaker skal have en kollega
- Pædagogisk konsulent til dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune
- Pædagogisk udviklingsteam i Høje-Taastrup Kommune søger to nye indsatspædagoger
- MIL-Agenter til skoleområde SydØst og Nordvest
- Tilsynskonsulent til Dagtilbud i Børn & Kultur – Esbjerg Kommune
- Uddannelsesansvarlig for sygeplejeuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen Hospitalsenhed Midt
- Logopæd/audiologopæd – Styrket Almen på dagtilbudsområdet
- Psykologfaglig vejleder – Styrket Almen i skoleområdet
- Pædagogisk konsulent til vores dagtilbudsområde
- Udviklingsvejleder – Styrket Almen
- Pædagogiske konsulenter til Område Amager
- Specialpædagogisk konsulent (genopslag)
- Nyoprettet stilling som pædagogisk konsulent til Bydækkende Center for Unge og Special


