Sygeplejerske aftenvagt Ballerup - Kompleks sygepleje
Ballerup Kommune søger sygeplejersker til aftenvagt i den kommunale sygepleje med selvstændighed og kliniske beslutningskompetencer. Du skal have faglig dybde og kunne håndtere kompleks sygepleje i borgerens hjem samt koordinere forløb med eksterne samarbejdspartnere. Erfaring fra akutte situationer er værdifuld. Aftenvagten er 5/2-ordning med hver anden weekend, mødetid 15:00–23:00. Ansøgningsfrist: 28. september 2026.
Sygeplejerske stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden
- Ballerup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. september 2026
- Oprettet: 10. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vær med til at forme fremtidens ældrepleje i Ballerup
Vi leder ikke efter “bare endnu en sygeplejerske”. Vi leder efter dig, der kan dit håndværk. Dig, der har stået i akutte situationer, taget svære beslutninger, koordineret kaos og stadig mødt mennesker med ro og værdighed.
Måske arbejder du på hospital i dag. Måske savner du tid til faglighed. Måske savner du relationer frem for produktion.
I hjemmeplejen får du noget, mange har glemt findes: Tid til at tænke. Tid til at se mennesket. Tid til sygepleje.
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor erfaring er meget velkomment. Du får selvstændighed, kliniske udfordringer og mulighed for at bruge hele din faglighed ikke kun små dele af den.
Kort sagt, du får lov til at være den sygeplejerske du blev uddannet til.
Dine vigtigste opgaver
Dine opgaver spænder bredt og kan omfatte:
- Kompleks sygepleje i borgerens eget hjem
- Koordinering af forløb med praktiserende læger, hospitaler og interne samarbejdspartnere
- Fast tilrettelagt undervisning ved vores ressourceteam og andre
- Sparring og faglig vejledning af kolleger i teamet
- Tæt samarbejde i tværfaglige teams bestående af assistenter, hjælpere, ufaglærte, terapeuter og visitatorer
- På sigt deltagelse i udskrivelser og udskrivelseskonferencer på hospitaler og kommunens korttidspladser.
Vagterne i aftenvagt udgør en 5/2-ordning med hver 2. weekend. Mødetiden er fra klokken 15:00 til 23:00. Der vil være mulighed for supplerende timer.
Der er mulighed for at arbejde i dagvagt op til i alt 37 timer om ugen, hvis du ønsker det. Dagvagternes mødetid er 7.00 – 15.00 eller 7.30 – 15.00.
Dine kompetencer
- Kan arbejde selvstændigt og træffe kliniske beslutninger
- Er uddannet sygeplejerske
- Har stor faglighed
- Trives med ansvar og variation
- Værdsætter relationer til borgere og kollegaer.
Det får du hos os
- Stor indflydelse på din arbejdsdag
- En arbejdsplads der er i proces med at integrere sygepleje i helhedsplejen
- Én fælles matrikel for hele hjemmeplejen og sygeplejen ideelt for tværfagligt samarbejde
- En arbejdsplads præget af humor, respekt, sammenhold og høj faglighed
- Grundig introduktion med mentorordning og individuelt tilpasset introforløb (ca. 6 uger + opfølgning i 3–6 måneder)
- Arbejde i omsorgssystemet Nexus med tidstro dokumentation via iPad og en dedikeret projektkoordinator til løbende udvikling
- Sociale aktiviteter som fredagsbar, kreacafé, julefrokost, banko og mulighed for at bruge fitnessrum for kun 50 kr./md.
- Faglige fællesskaber og sociale arrangementer i sygeplejegruppen
Hvem er vi
Hos os arbejder vi i seks faste tværfaglige dagteams og to aften-teams. Det giver:
- Høj kontinuitet for borgerne
- Stærke relationer i teamet
- Kortere køretid
- Tæt sparring og fælles ansvar for borgerforløb.
Vi har ressource personer inden for kontinens, sår, ernæring og stomi, som arbejder tæt sammen med de udekørende sygeplejersker og sygeplejekoordinationen. Derudover har vi en sygeplejeklinik med faste sygeplejersker.
I de tværfaglige teams mødes vi dagligt til triagering og ugentligt til faglige møder, borgerfokusmøder og tværfaglige samlinger. Vi samarbejder desuden tæt med praktiserende læger, hospitaler og diætister.
Vil du vide mere
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 28. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for sygeplejersker i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 32.000 kr. – 45.000 kr. pr. måned (37 timer)
Løninterval for stillingen som selvtilrettelægger er 37.100-48.051 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk


