Specialpædagogisk leder autisme Sindal - Habitus

Habitus bo- og dagtilbud aps søger en daglig leder til specialpædagogisk tilbud i Sindal, der kan støtte op om den komplekse pædagogiske opgave ved HabitusHuset Børsholt. Du skal være uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent med erfaring inden for personaleledelse og arbejde med autismespektret. Som leder forventes du at have fokus på low arousal og mentalisering, samt evnen til at bevare roen i pressede situationer. Du varetager personaleledelse for tre teams med 15-20 medarbejdere og indgår i et stærkt ledelsesteam. Ansøgningsfrist: 24. april 2026.

Afdelingschef stilling ved Habitus Bo- og Dagtilbud - Sindal, Region Nordjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingschef

Vi udvider ledelsen og er på udkig efter endnu en daglig leder til at støtte op om den komplekse pædagogiske opgave ved HabitusHuset Børsholt. Som daglig leder er du en rolig støtte og samarbejdspartner for dine medarbejdere i de mange opgaver og beslutninger, der knytter sig til deres hverdag. Det kræver, at du som leder har fokus på low arousal og ikke mindst evnen til at mentalisere.

Du er en vigtig drivkraft i samarbejdet med kommuner, tilsyn og pårørende og bidrager til at skabe en åben og tillidsfuld dialog. Samtidig arbejder du aktivt med at følge op på udviklingspunkter i samarbejde med blandt andet Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Som daglig leder ved HabitusHuset Børsholt bliver du en del af et ledelsesteam bestående af en botilbudsleder, fem daglige ledere og en administrativ leder. Du vil varetage personaleledelse for tre teams med i alt 15-20 medarbejdere. Du kan se frem til at blive en del af et stærkt team, der formår at spille hinanden gode og nyde et godt grin. Sammen er vi fleksible og hjælpsomme, når opgaverne til tider hober sig op – og den egenskab vægter vi særlig højt.

Vi ønsker af dig, at du:

  • Er uddannet pædagog, social-og sundhedsassistent eller tilsvarende
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har erfaring med vores målgruppe i praksis
  • Besidder en relevant autismefaglig værktøjskasse (fx autismepilot, KRAP, neuropsykologi, TEACH, miljøterapi)
  • Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
  • Hviler i dig selv og kan håndtere ikke altid at kunne gøre alle tilfredse
  • Er stærk i faglig dokumentation – både flair for det tekniske og stærk i skriftlig formulering

Vi tilbyder dig:

  • Udvikling og efteruddannelse
  • At blive en del af et engageret ledelsesteam med høj grad af faglighed
  • At blive en del af en stærk organisation i vækst, med solide rammer og tydelige faglige ambitioner
  • Gennemarbejdede ledelsesteknologier, metoder og strukturer der understøtter kvalitet, drift og faglig udvikling

Om HabitusHuset Børsholt

Vi er en spændende og udfordrende arbejdsplads med dygtige kollegaer, som arbejder dedikeret med at skabe gode liv for vores beboere. Vi bruger aktivt de naturrige omgivelser i vores pædagogik, hvor det giver mening. Vi arbejder benhårdt for at lykkes med at skabe livskvalitet for de mennesker, der bor hos os.

Borgerne, der bor hos os, har alle gennemgribende udviklingsforstyrrelser, typisk indenfor autismespektret. Flere har også psykiatriske overbygninger, enkelte domsanbragte, så vi beskæftiger os med en bred målgruppe, som alle har behov for individuelle tilgange og hensyn.

Alle borgere har eget skræddersyet team omkring sig. Gennem sparring fra ledelse, kollegaer og gennem supervision, specialiserer medarbejderne sig i at kompensere og støtte hensigtsmæssigt op om de individuelle forudsætninger, som borgeren har. Vi er vedholdende i at anvende den metode, der passer bedst til den enkelte borger, da det er borgerne og ikke de pædagogiske metoder, der er unikke.

Information og ansøgning

Denne stilling er publiceret af Habitus Bo- og Dagtilbud via jobnet.dk