Specialpædagog kognitive udfordringer Sakskøbing
Guldborgsund Kommune søger en pædagog til Udviklingscenter Vest på Sakskøbing Skole. Du skal arbejde i et tværfagligt team med elever med betydelige kognitive, sociale og adfærdsmæssige udfordringer. Stillingen kræver struktureret arbejde, tålmodighed og en anerkendende tilgang, hvor du bevarer blikket for elevernes udvikling. Du skal have gode relationelle kompetencer og kunne håndtere uforudsigelige situationer professionelt. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.
Pædagog stilling ved Guldborgsund Kommune - Sakskøbing, Region Sjælland
- Sakskøbing, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. maj 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 24. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Om stillingen
Sakskøbing Skoles værdier
På Sakskøbing Skole arbejder vi med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes fællesskabsstrategi. Vi tror på, at fællesskabet er rammen for den enkelte elevs dannelse og udvikling – også når det kræver en særlig indsats. Vi skaber deltagelsesmuligheder for så mange elever som muligt. Vi er en skole præget af professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler praksis i fællesskab, og hvor lyst til læring og motivation er i centrum.
Om UC Vest
Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere og støttepersoner. Undervisningen tilpasses den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger, med fokus på små, men betydningsfulde fremskridt. Nogle elever vil ikke kunne gennemføre afgangsprøverne, mens andre kan gennemføre dele af prøverne. For alle gælder det, at vi arbejder med mål, der giver mening for den enkelte elev, og som bidrager til deres livsduelighed både fagligt, socialt og personligt.
Vi møder eleverne med tillid, tydelig retning og klare forventninger, på en måde, der tager højde for deres særlige behov. Arbejdet kræver vedholdenhed, fleksibilitet og en anerkendende tilgang, hvor vi bevarer blikket for elevens udviklingsmuligheder, også når fremskridtene er små og tager tid. Læs mere om udviklingscenteret HER
Vi forventer, at du
- Har erfaring med, eller interesse for at arbejde med elever med betydelige kognitive, sociale og adfærdsmæssige udfordringer.
- Kan arbejde struktureret, tålmodigt og med et vedholdende blik for udviklingsmuligheder.
- Har gode relationelle kompetencer i kommunikationen med elever, forældre og kolleger.
- Er åben for at indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter i flok og udvikler praksis sammen.
- Har tålmodighed, humor og en anerkendende tilgang.
- Kan bevare overblikket i uforudsigelige situationer og håndtere det professionelt.
Vi tilbyder
- Et stærkt og engageret tværfagligt team, der arbejder som et professionelt læringsfællesskab med fokus på faglig sparring og fælles retning.
- En arbejdsplads med plads til humor, forskellighed og stærk kollegial sparring, hvor vi hjælper hinanden med at finde løsninger i komplekse situationer.
- En skole med tydelige værdier og fokus på fællesskab, trivsel og læring.
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling, kurser og faglig opkvalificering.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi tror på elevernes udviklingsmuligheder og insisterer på at skabe rammer, der giver dem mulighed for at lykkes.
Kontakt
Varighed
Denne stilling er publiceret af Guldborgsund Kommune via jobnet.dk


