Speciallæge almen medicin Mørkøv - Region Sjælland
Region Sjælland søger en ledende overlæge til Regionsklinik Mørkøv. Du skal have speciallægekvalifikationer i almen medicin og mangeårig klinisk erfaring. Stillingen kombinerer klinisk arbejde med ledelsesansvar for drift, kvalitet og faglig udvikling. Du leder medarbejdere, sikrer patientbehandling og styrker tværfagligt samarbejde. Ansøgningsfrist: 7. august 2026.
Overlæge stilling ved Region Sjælland - Mørkøv, Region Sjælland
- Mørkøv, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. august 2026
- Oprettet: 3. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Vil du stå i spidsen for en regionsklinik med stor betydning for lokal lægedækning – og samtidig bevare et stærkt klinisk virke?
Så har du nu en unik mulighed for at sætte dit præg på både drift, kvalitet og udvikling som ledende overlæge i Regionsklinik Mørkøv.
En nøgleposition med reel indflydelse
Som ledende overlæge får du en central rolle i at drive og udvikle klinikken – både fagligt, organisatorisk og strategisk. Du bliver en synlig og nærværende leder, der sammen med praksismanageren sikrer en velfungerende hverdag for både patienter og medarbejdere.
Stillingen kombinerer det bedste fra to verdener: Du er fortsat aktiv kliniker – og samtidig en tydelig leder med mulighed for at sætte retning og skabe udvikling.
En arbejdsplads med mening
Regionsklinik Mørkøv er en vigtig del af Region Sjællands indsats for at sikre lægedækning i områder, hvor det ellers kan være udfordrende at rekruttere praktiserende læger.
Mørkøv Lægehus blev pr. 1. marts 2026 overdraget til Region Sjælland og videreføres som regionsdrevet klinik. Klinikken sikrer lægedækningen for omkring 4.800 patienter og spiller en vigtig rolle i lokalområdet.
Her bliver du en del af et engageret, tværfagligt miljø med høj faglighed og stærkt samarbejde – og med et klart formål: at levere tryg, sammenhængende og kvalitetsbaseret patientbehandling tæt på borgerne.
Dit ansvar – og dine muligheder
Den ledende overlæge har det overordnede lægefaglige, strategiske og organisatoriske ansvar for Regionsklinik Mørkøv i samarbejde med praksismanageren, herunder ledelsen af sundhedsfaglig kvalitet, drift, uddannelse og faglig udvikling.
Samtidigt er man som ledende overlæge primært klinisk arbejdende og er derfor i det daglige også tæt på patienterne. Der vil i det daglige være afsat tid til ledelsesopgaverne, og balancen mellem de kliniske opgaver som praktiserende læge og ledelsesopgaverne tilpasses løbende efter behovet.
Du får et bredt og meningsfuldt ansvarsområde, hvor du blandt andet:
- Sætter den faglige retning og sikrer høj kvalitet i patientbehandlingen
- Leder klinikkens lægefaglige medarbejdere og bidrager til uddannelse og faglig udvikling
- Bidrager aktivt til drift, planlægning og optimering af arbejdsgange
- Styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er speciallæge i almen medicin og overlægekvalificeret
- Har mangeårig klinisk erfaring og høj faglig integritet
- Har lyst til – eller erfaring med – ledelse og udvikling
- Trives med ansvar og evner at skabe følgeskab
- Er en stærk kommunikator, der bygger relationer og samarbejde
- Motiveres af at gøre en forskel – både for patienter og kollegaer
Det tilbyder vi dig
Hos os får du ikke bare en stilling – du får en mulighed for at gøre en reel forskel:
- En vagtfri fuldtidsstilling med god balance mellem klinik og ledelse
- Stor indflydelse på udviklingen af klinikken
- Et stærkt fagligt fællesskab i Medicin 2
- Mulighed for at præge fremtidens organisering af almen praksis i regionen
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Ansøgningsfrist d. 7. august
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor der løbende afholdes ansættelsessamtaler. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte chefsygeplejerske Tobias Gredal på tlf. 23 69 18 94 eller cheflæge Ann Lyngberg på tlf. 93 57 62 06.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest samt opfyldelse af kravene i den faglige bedømmelse som overlæge, herunder minimum fem års ansættelse som speciallæge eller alternativt dispensation derfor, jf. retningslinjer fra Region Sjælland.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


