Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune

Socialpædagog i Allerød Kommune

Socialpædagog søges til Allerød Kommune

En faglig stærk, selvstændig og motiveret socialpædagog søges til teamlederstillingen i et nyt døgnstøtteteam. Med ansvar for ledelse, koordinering og udvikling af metoder, vil du have en varieret og udfordrende rolle med fokus på borgerens rehabiliteringsplaner. En spændende mulighed for at præge og udvikle en ny indsats med et engageret team og mulighed for faglig sparring og udvikling. Botilbud, aktivitetssteder og et fokus på værdiskabelse for borgeren. En attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, kompetence- og jobudvikling, samt medindflydelse på egen hverdag. En mulighed for at være en del af et fagligt netværk, hvor viden deles og praksis udvikles sammen.

Jeg er motiveret af at støtte borgere, lede med ansvar og skabe bæredygtige løsninger.

Stillingen kaldes også: Socialpædagog på bosted for voksne

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Er du fagligt stærk, selvstændig og motiveret af at støtte borgere med psykiatriske og psykosociale udfordringer? Ønsker du fleksible arbejdstider uden for det traditionelle 8–16-arbejdsrum? Så har du nu mulighed for at blive en del af opstarten af et nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune. Du får en unik mulighed for at være med til at forme en ny indsats fra bunden – med stor indflydelse på metoder, samarbejdsformer og faglig retning.

Teamlederstillingen er med tiltrædelse 1. januar 2026 og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. 

Om døgnstøtteindsatsen

Vi arbejder recovery-orienteret og tager udgangspunkt i borgerens egne mål, håb og drømme.

Døgnstøtteteamets vagtformer og arbejdstid:

  • Nattevagt: 7-7 skift, kl. 22.30–07.30 (31,5 timer/uge)
  • Aftenvagt: 5-2 skift, kl. 15.00–22.45 (27,1 timer/uge)
  • Weekend-dagvagt: Hver anden weekend, kl. 07.15–15.15 begge dage (8 timer/uge)
  • Teamleder: Blandede vagter + faste dagvagter til administration (37 timer/uge)

Alle tillæg for aften-, weekend-, søndags- og helligdagsarbejde udbetales.

Medarbejdere i døgnstøtteteamet får en varieret og selvstændig rolle som udekørende støttepersoner for borgere i rehabiliteringsforløb. Teamleder planlægger arbejdet sammen med medarbejderne ud fra visiterede opgaver. Når der ikke er fuld vagtplan, indgår teamet i støtteopgaver på botilbuddene – med mulighed for at håndtere akutte opgaver, som er en central del af kerneopgaven.

Fokus er på at støtte borgere i sociale og personlige problemstillinger samt praktiske opgaver, med henblik på at styrke deres evne til at klare eget liv. Vi arbejder med udgangspunkt i borgerens plan og mål for dagligdag, netværk, uddannelse og beskæftigelse.

Om stillingen som teamleder

Du får ansvar for:

  • Faglig og personalemæssig ledelse af teamet
  • Koordinering af opgaver og vagtplaner
  • Samarbejde på tværs af funktioner og fagområder
  • Bidrag til udvikling af metoder og kvalitet i indsatsen

Om dig 

Vi søger dig, der:

  • Har en social-, pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har dokumenteret og solid ledelseserfaring
  • Har viden om og interesse for anerkendende metoder som LA2 og LØFT
  • Arbejder målrettet med støtte ud fra borgerens rehabiliteringsplan
  • Har stærke skriftlige kompetencer
  • Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager med nye idéer
  • Er struktureret, praktisk og god til at skabe overblik
  • Har lyst til at udvikle en ny indsats og skabe faglig retning 
  • Har kørekort – vagtbil stilles til rådighed

Om os

Døgnstøtteteamet vil blive en del af Social Rehabilitering. Vi er en tværfagligt sammensat personalegruppe, som er forankret i forskellige teams og funktioner. Vi tilbyder mentorstøtte, bostøtte, beskæftigelsesrettet coaching- og ressource mobiliserende forløb samt fast åben rådgivning og specialiseret neurofaglig indsats, et team der varetager støtte til mennesker med udviklingsforstyrrelser samt en opsøgende indsats. Derudover findes også psykiatrisk hjemmepleje, være- og aktivitetssteder og ikke mindst botilbud/opgangsfælleskab til unge, som har psykiatriske udfordringer. Du bliver en del af et fagligt netværk på tværs af Social Rehabilitering, hvor vi deler viden og udvikler praksis sammen.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgeren.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med god løn og fleksible arbejdstider
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og faglig kvalitet
  • Et meningsfuldt arbejde med faglige udfordringer
  • Et engageret og tværfagligt team med godt humør
  • Dygtige kollegaer og stærke muligheder for faglig sparring
  • Kvalificeret ekstern supervision
  • Løbende udvikling af metoder og indsatser
  • Mulighed for at præge og udvikle en ny indsats

Er du interesseret? 

Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtaler 5. november og 2. ansættelsessamtale d. 12. november 2025. Hvis du bliver indkaldt til 2. samtale, vil du imellem de to samtaler blive bedt om at medvirke til en MPA personlighedsprofil samt inviteret til gennemgang af og samtale om profilen. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst og i henhold til døgnaftalen. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Font: jobnet.dk ↗