Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen Assens Nord

Sygeplejerske i Assens Kommune

Sygeplejerske til Helhedsplejen i Assens

Personen Assens Kommune søger til stillingen som Sygeplejerske er en passioneret og erfaren leder, der brænder for klinisk beslutningstagning og borgerforløb. Med stærke sygeplejekompetencer og fokus på samarbejde og faglig udvikling er kandidaten ideel til jobbet. Vil du være en del af vores engagerede team?

Stillingen kaldes også: Lægeassistent

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Brænder du for den kommunale sygepleje og muligheden for at bringe dine kompetencer indenfor klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning i spil for at skabe de bedst mulige borgerforløb? Ønsker du et tæt dagligt samarbejde med kolleger indenfor en lang række fagligheder, for at skabe de bedst mulige sammenhængende forløb for borgerne? Kunne du tænke dig at blive en del af en gruppe med spændende sygeplejefaglige opgaver, høj faglighed og stor medindflydelse på din arbejdsdag, hvor et stærkt sammenhold er i højsædet og vagtplanen er sat fri, så du har mulighed for at balancere privatliv og arbejdsliv?
Så har du chancen nu!

Hos Helhedsplejen i Assens søger vi snarest muligt en sygeplejerske.

Udgangspunktet for stillingen er 37 timer, men timetal kan drøftes ved en eventuel samtale.

Du vil primært komme til at arbejde i dagvagt, med mulighed for at have aftenvagter, hvis det ønskes. Vi har implementeret fleksibel vagtplanlægning hvilket vil sige, at du får stor indflydelse på, hvordan og hvornår du ønsker at afvikle dine timer. Vores normperiode er på 12 uger, hvor det forventes at der som minimum skal arbejdes 3 lørdage og 3 søndage.

Som sygeplejerske i helhedsplejen vil dine opgaver bl.a. være

  • Komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger mm.
  • Varetage akutfunktionen, som er en integreret del i hele sygeplejegruppen
  • Foretage sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
  • Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
  • Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
  • Rehabiliterende sygepleje med fokus på borgers mestring
  • Fungere som lægens medhjælp i lægevagten
  • Medvirke til at sikre god faglig dokumentation

Hvad kan vi tilbyde dig

  • Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
  • En velfungerende gruppe med mulighed for faglig og personlig udvikling og hvor vi altid hjælper hinanden
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og samarbejde vægtes højt
  • Mulighed for daglig monofaglig sparring
  • En arbejdsplads hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Gode kollegaer med et godt sammenhold og plads til et godt grin
  • Mulighed for at planlægge privatlivet før arbejdet
  • Intro-program med mentorordning

Vi ønsker, at du

  • Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
  • Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
  • Har flair for det tværfaglige
  • Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne
  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
  • Aktivt medvirker til at bibeholde vores gode arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har kørekort (der stilles el-bil til rådighed)

Hvem er vi

I oktober 2025 omorganiseres de seks hjemmeplejegrupper og Den Kommunale Sygepleje til fire helhedsplejegrupper med indmødested i henholdsvis Aarup, Assens, Haarby og Tommerup. Da en kollega har søgt nye udfordringer, mangler vi en sygeplejerske i Assens Helhedsplejegruppe. Som sygeplejerske vil der fortsat være et samarbejde på tværs af de fire helhedsplejegrupper, men din daglige gang vil være sammen med andre sygeplejersker, plejepersonale, terapeuter, en visitator og træningsassistenter. I alt ca. 90 medarbejdere med en leder og en assisterende leder. Den faglige udvikling for sygeplejersker vil være i fokus. Vi glæder os til at fortælle meget mere om det til en eventuel samtale.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Helhedsplejen Assens, Ann-Kirstine Fruergaard telefon 30 57 73 81 eller TR Camilla Hesselholt på telefon 21 36 62 47.

Du er også meget velkommen til en uforpligtende samtale og har du lyst til at se vores arbejdsplads, så slå på tråden og vi finder et tidspunkt.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. oktober 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. okober 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn

Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Font: jobnet.dk ↗