Social- eller sundhedsfaglige kontaktpersoner til botilbud Boserupvej i Roskilde
Socialpædagog i Københavns Kommune
Socialpædagog søges til botilbud Boserupvej i Roskilde. Vi søger en sundheds- eller socialfaglig kontaktperson til udsatte beboere med psykiske udfordringer. Med fokus på recovery og brugerinddragelse skal du støtte beboerne i deres livskvalitet og selvstændighed. Har du passion for jobbet og lederskab, så søg nu og gør en forskel.
Stillingen kaldes også: Socialpædagog på bosted for voksne
- København
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 9. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Har du lyst til at gøre en forskel for udsatte beboere og støtte dem i deres recoveryproces?
Vi har lige nu to ledige stillinger som kontaktperson – én fast stilling og et barselsvikariat – til dig med en sundheds- eller socialfaglig baggrund, fx social- og sundhedsassistent, socialpædagog eller anden relevant uddannelse på bachelorniveau.
Om Botilbuddet Boserupvej
Boserupvej er et socialpsykiatrisk botilbud i Roskilde, der efter servicelovens § 108 yder støtte til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling, som de ikke kan få dækket på anden vis.
Boserupvej består af tre områder med ca. 35-37 beboere i hvert område. Beboerne er psykisk sårbare og udsatte med et aldersspænd mellem 25-80 år. Beboerne bor i egen bolig og har desuden fri adgang til fælles opholdsarealer.
Vi støtter den enkelte borger i at få et meningsfuldt og tilfredsstillende liv
Vi er en tværfaglig sammensat kollegagruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere, der alle er ansat som kontaktpersoner for to til fire beboere. I vores dagligdag arbejder vi med recovery, og vi har en rehabiliterende tilgang til beboerne. Vores fokus er på den enkelte beboers ønsker, drømme og mål.
Vi samarbejder med beboerene om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Vi er bevidste om, at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse, så beboeren opnår de bedste betingelser for selvstændighed og ejerskab i eget liv.
Faglige metoder
Vi anvender til dagligt forskellige faglige metoder og tilgange i vores samarbejde med borgerne såsom Recovery og Rehabilitering, psykosocial rehabilitering, NADA, Low Arousal 2 m.v.
Vi tilbyder
- høj grad af medindflydelse
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- supervision med ekstern supervisor
- tværfagligt samarbejde i og uden for organisationen
- stort fokus på det gode arbejdsmiljø
- et godt introprogram og buddyordning til dig som ny kollega
Vi forventer, at du som kommende kollega
- har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov, og meget gerne fra et socialpsykiatrisk botilbuds perspektiv
- kan arbejde med fokus på recovery
- evner at arbejde med indefra ud-perspektiv i relationen til vores beboere, og har forståelse for, og lyst til, at undersøge den baggrund, den enkelte beboer kommer med
- er indstillet på at udføre personlig pleje
- er indstillet på at få kursus i og kunne varetage medicinhåndtering, herunder give insulin
- vægter dokumentation, som et vigtigt redskab i samarbejdet med beboere og kollegaer
- bidrager til en god arbejdsplads
- er en stabil kollega, der har det godt med at arbejde i et omskifteligt arbejdsmiljø
- er nysgerrig og undersøgende på borgernes levede liv
Ansættelsesvilkår
Vi søger to nye kollegaer – én til en fast stilling og én til et barselsvikariat med forventet varighed på ca. 12 måneder og mulighed for forlængelse.
Begge stillinger ønskes besat den 1. december 2025 eller snarest muligt herefter.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt, og du bliver en del af et fast arbejdsrul med blandede dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver 3. weekend. Du kender altid dine vagter mindst fire uger frem.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Rasmussen på 29 32 03 21 (område 45) og afdelingsleder Pernille Behnke på 24 37 30 21 (område 89).
Sammen med din motiverede ansøgning bedes du vedhæfte CV og dokumentation for din uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 26. oktober 2025
Vi afholder løbende samtaler.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som socialpædagog
- Socialpædagog job på bosted for voksne i Esbjerg V hos Esbjerg kommune
- Værkstedsassistent/pædagog
- Social Rehabilitering søger tre faste Socialpædagoger til Solvænget Botilbud
- Pædagog til Børneambassadens børnehave
- Kollega søges til børne og unge hjemmet Sydstjernen i Ribe under Esbjerg Kommune.
- Er du den social- og sundhedsassistent eller pædagog, vi ikke vidste, vi manglede – men nu ikke kan undvære?
- Pædagoger søges, 32-37 t/u, til Engbo Kerteminde.
- Pædagog søges til meningsfuldt arbejde med unge på Nødebogårds behandlingsskole og STU
- Pædagog eller pædagogisk erfaring til Center for aktivitet og beskæftigelse, Nærheden
- Vestereng søger en engageret pædagog pr. 1/12 2025 eller snarest derefter
- Vores kollega er i lykkelige omstændigheder og skal på barsel – vi søger derfor en socialpædagog, der ønsker at bidrage til, at gøre Helhedstilbuddet Siriusparken til et endnu bedre sted at bo og arbejde.
- Socialpædagog til behandlingsindsatser
- Social Rehabilitering søger medarbejdere til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- 2 Socialpædagoger søges til Botilbud Skovmosen - Genopslag
- Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- Socialfaglig kollega til Botilbuddet Skovstjernen, Voksen handicap – Område Grenå
- Center for Socialpsykiatrisk rehabilitering søger socialpædagog eller socialrådgiver til udekørende team (§85)
- Kære Socialpædagog! Tankefuld er fyldt med fantastiske børn, de skønneste medarbejdere - og har en toptunet god! normering, men vi mangler socialpædagogiske kollegaer. Er det dig?
- Faste medarbejdere søges til Nordstjernen
- Medarbejder til socialpsykiatrisk botilbud.
- Pædagog
- Parkvej, Bo- og Aktivitetstilbud Guldborgsund søger på pædagog/pædagogisk assistent på 14 t. ugl.
- En medarbejdere til det psykosociale område


