Skolen i Peter Vedels Gade søger lærere
Folkeskolelærer i Københavns Kommune
Stillingen kaldes også: Billedkunstlærer
- København
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 29. april 2025
- Ansøgningsfrist: 9. juni 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
Skolen i Peter Vedels Gade har to ledige lærerstillinger, da vi har øget skolens elevtal.
Vi søger to dygtige kollegaer.
Vores ønsker til linjefag er matematik og fysik/kemi, men har du interesse for specialområdet, vil vi glæde os meget til at tale med lige netop dig.
Målgruppen på Skolen i Peter Vedels Gade er kendetegnet ved at have gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrum forstyrrelser) og/eller omfattende specifikke indlæringsvanskeligheder (opmærksomhedsforstyrrelse).
Den pædagogiske tilgang sigter mod at skabe overskuelige, genkendelige og trygge rammer for eleverne. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner for alle elever, hvor både de faglige og de sociale udviklingsmål er beskrevet.
Eleverne undervises i mindre grupper med høj grad af voksenguidning, struktur og visualisering.
Målgruppen har kognitive ressourcer inden for normalområdet, men har funktionsnedsættelser som kendetegnes ved
- Vedvarende vanskeligheder med social kommunikation
- Begrænset og gentagelsespræget adfærd, aktiviteter eller interesser.
- Udfordringer indenfor opmærksomhed, afledelighed, koncentration og impulsstyring
- adfærdsmæssige-, trivselsmæssige- og følelsesmæssige udfordringer
- Skolen har tilknyttet special KKFO.
Vi holder til huse på først på Amager i en skolebygning fra 1928. Eleverne er i de samme lokaler, hvad enten de er i skole eller fritidsinstitution.
Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams omkring elevernes undervisning og fritid, hvor pædagogerne indgår i både skole- og fritidsdel. Vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde mellem de to faggrupper.
Hvert team er tilknyttet en klasse på 7 – 10 elever.
Som lærer skal du arbejde med undervisning tilrettelagt ud fra de enkelte elevers potentiale og med elevernes diagnose medtænkt hele tiden. En klasse består ofte af elever, som kan være på forskellige indlæringstrin, så differentieret undervisning i en autismekontekst er altafgørende for vores elevers trivsel og udvikling.
Skolen har aktuelt 73 elever, og de er fordelt på Bh.kl.-9. klassetrin. Vi modtager børn inden for autismespektret og ADHD. Vi fokuserer på at fremme den enkelte elevs ressourcer og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige trivsel. Vi arbejder kontinuerligt med elevernes livsduelighed og har en ambition om at gøre alle vores elever, så dygtige som muligt.
Lærernes arbejdstid ligger i tidsrummet kl. 7.45 til kl 16 med ca et månedligt aftenmøde til kl 19.15
Det er vigtigt, at du
- er uddannet lærer
- er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
- har erfaring med og/eller lyst til at undervise børn diagnosticeret inden for autismespektret og ADHD
- skal være rollemodel for eleverne, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for elevernes læring
- har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med visualisering, tydelighed og struktur – herunder TEACCH-inspirerede arbejdsmetoder, brug af Boardmaker og piktogrammer og hele tiden tænker autisme/ADHD pædagogik ind i din undervisning.
- har interesse for skoleudvikling og er åben for sparring og udvikling af både fælles og egen praksis
- har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdet med forældrene
- tænker teamsamarbejdet som en styrke
Om os
- vi står på mål for en høj fagfaglighed
- vi lægger vægt på et tæt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger
- vi praktiserer en høj grad af medindflydelse under ansvar
- vi har vedvarende fokus på et godt arbejdsmiljø
- Du vil møde dygtige, engagerede kollegaer.
- Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og vi er optaget af at se børnene bag diagnoserne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Ansættelse er fra den 1. august 2025.
Yderligere oplysninger
Kontakt skoleleder Lisbet Borup Sommerand eller souschef Lisette Ørsted på 33 66 18 00, hvis du har spørgsmål.
Søg via linket senest fredag den 6. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som folkeskolelærer
- Sjældent udbudt stilling som Co-teacher og støtte/AKT-timer på Magleblik Skole
- To matematiklærere – den ene med naturfagsprofil – til mellemtrinnet på Skolen i Sydhavnen på Teglholmen
- Lærer søges til vikariat på mellemtrinnet på Præstegårdsskolen, Linje S, afdeling Kvaglund
- Dansklærer søges til barselsvikariat på Fourfeldtskolen
- Er du begejstret for matematik og kan du få det til at smitte?
- Dansklærer til udskolingen på Skolen ved Dybbølsbro
- Udviklingsorienterede lærere og inklusionsvejleder til Vesterbro Ny Skole
- Basisdansklærer til Vallensbæk Kommune – En unik mulighed for at gøre en forskel for nyankomne elever
- Lærer der kan undervise i engelsk og kulturfag på mellemtrin og/eller i udskolingen på Kirkebjerg Skole (barselsvikariat)
- Lærer med linjefag i matematik til Kasperskolen
- Lærer med linjefag i matematik til Kasperskolen
- Bakkeskolen søger en engageret dansklærer til indskolingen
- Vi søger en dygtig matematiklærer til vores udskoling
- Valdemarskolen søger en ressourcelærer til en fuldtidsstilling fra 1. januar 2026
- Lærere søges til 8. eller 9. klasse til Ungdomsskolen Hovmestervej
- Sct. Jørgens Skole søger en ressourcepædagog/-lærer
- Pilegårdsskolen søger en barselsvikar til at varetage undervisning i F/K og biologi
- Tuse Skole leder efter dig – ikke bare dine fag
- Holbergskolen søger dansk- og samfundsfagslærer til udskolingen
- Dansklærer og naturfagslærer med blik for alle elevers potentiale søges til Margretheskolen
- Passioneret musiklærer til Absalons Skole i Roskilde
- AKT-lærer til Absalons Skole i Roskilde
- Byhaveskolen søger en matematikvejleder
- Vi har fået en plads ledig på Rundhøjskolens hold af dygtige lærere!
- Nordskolen søger en dygtig og relationskompetent børnehaveklasseleder til Nordskolen afd. Jyllinge


