Sekretariatsleder Børn & Myndighed Birkerød
Rudersdal Kommune søger en leder til at etablere et nyt fælles sekretariat for Børn og Myndighed. Den ideelle kandidat er resultatsøgende, har erfaring med ledelse af fagligt personale, og er dygtig til koordination og politisk betjening. Kandidaten brænder for bæredygtighed og samarbejde for at skabe værdi for borgerne.
Afdelingsleder, offentlig stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden
- Rudersdal, Region Hovedstaden
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 16. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 17. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig
Har du lyst til at stå i spidsen for etablering af et nyoprettet fællessekretariat, der dækker Skoleområdet, Dagtilbudsområdet og Social myndighed og Rådgivning (Børne- og voksenmyndighed på social- og beskæftigelsesområdet)?
Du skal etablere en velfungerende enhed, der skal betjene tre områder og tre områdechefer.
Om jobbet
Som led i en større administrativ organisationsforandring, har Rudersdal kommune de sidste år målrettet arbejdet med at etablere stærke faglige fællesskaber centralt i organisationen inden for en række fagopgaver (økonomi, kommunikation, digitalisering og jura mv.). Som led i omorganiseringen samles de tidligere områdespecifikke sekretariater fra de tre områder i et nyt samlet bæredygtigt sekretariat.
Sekretariatet skal både betjene de tre områder og arbejde tæt sammen med de nye centrale stabsfunktioner. Sekretariatet har også i samarbejde med udvalgskonsulenterne, der er placeret centralt, ansvar for produktionen af politiske sager til de to udvalg, der betjenes af områderne (Børne- og Skoleudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget).
Vi har brug for dig, hvis du kan sikre samarbejde på tværs af hele organisationen, kan skabe en ny enhed med fokus på opgaveløsning af høj kvalitet og samtidig har fokus på kultur og trivsel.
Vi tilbyder dig en enestående chance for at få ansvaret for sammen med de tre områdechefer, at etablere et nyt sekretariat i en kommune i forandring, hvor samarbejde og fokus på at lykkes med den nye organisering er helt centralt.
Sekretariatet består af konsulenter og administrativt personale inkl. Pladsanvisningen.
Om dig
- Du skaber resultater gennem indsigt, nysgerrighed, godt samarbejde og tillidsbaserede relationer.
- Du er vant til at lede selvstændige og faglige videnmedarbejdere. Du praktiserer en nærværende, reflekterende, anerkendende, sparrende og uformel ledelsesstil, men er samtidig beslutningsdygtig, resultatsøgende og fokuseret.
- Du har et stærkt blik og viden om forvaltning, herunder betjening af politiske udvalg og er en stærk koordinator.
- Du skal have flair for at skrive og i samarbejde med sekretariatets medarbejdere kunne levere notater og dagsordenssager på et kvalitativt højt niveau.
- Du har strategisk sans og overblik – sætter tydeligt mål og retning og får det formidlet.
- Du har erfaring med ledelse og kan motivere og skabe resultater gennem sekretariatets medarbejdere og i samarbejde med andre.
- Du skal kunne indgå i en travl og uhøjtidelig hverdag.
Dine opgaver
Du får til opgave at optimere organiseringen omkring og rammerne for varetagelsen af ensartede sekretariatsopgaver på tværs af organisationen. Hvor formålet er:
- Udnytte synergi på tværs af hele organisationen, og hvor opgaven sætter holdet med fokus på fælles metodeudvikling af kendte og nye opgaver med afsæt i grundforudsætningen ”Vi lykkes kun i fællesskab”.
- Kvalitetsløft via faglige fællesskaber, best practice, ensretning og standardisering.
- Effektivisering via opgaveløsning i faglige fællesskaber samt via optimering og standardisering.
- Være medvirkende til at skabe tættere samarbejdsflader mellem de tre områder, men også op imod øvrige områder i kommunen.
Om Sekretariatet for Børn og Myndighed
Sekretariatet består af 13-14 medarbejdere heraf ca. 5 ACere og 8 HKere. Sekretariatets hovedopgaver består af politisk betjening, klagesagsbehandling, håndtering af borgerhenvendelser, digital understøttelse, GDPR opgaver, superbrugere og brugeradministration, ledelsesunderstøttelse af bl.a. møder og processer, div ad hoc opgaver i forbindelse med understøtte de tre områders kerneopgaver.
Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER.
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling som leder efter relevant overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Vi glæder os til at høre fra dig!
Samtaler den 27. og 28. april og 2. samtale den 13. maj.
Tiltrædelse: 1. august 2026.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.
Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk

