SAP-implementering Odense - Projektleder strategi
Odense Universitetshospital søger en erfaren projektleder til en treårig stilling med ansvar for implementeringen af SydERP – Region Syddanmarks nye SAP-baserede ERP-platform. Du skal drive OUH’s lokale implementeringsindsats inden for økonomi, indkøb og logistik, koordinere aktiviteter på tværs af organisationen og sikre fremdrift i et komplekst udviklingsprojekt. Erfaring med større implementerings- og forandringsprojekter samt stærke kommunikationsevner er vigtige kvalifikationer. Ansøgningsfrist: 11. august 2026.
Projektleder stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 11. august 2026
- Oprettet: 1. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
Vil du stå i spidsen for en af OUH’s største organisatoriske implementeringer i de kommende år? Odense Universitetshospital står over for implementeringen af SydERP – Region Syddanmarks nye SAP-baserede ERP-platform inden for økonomi, indkøb og logistik. Projektet er blandt de største administrative udviklingsinitiativer i de kommende år og vil få betydning for hele organisationen.
Der er ikke blot tale om implementeringen af et nyt system. Overgangen til SAP vil medføre nye arbejdsgange, nye roller og nye samarbejdsflader på tværs af hospitalet. Forandringen vil berøre både administrative medarbejdere og kliniske afdelinger og kræver derfor stærk projektledelse, tydelig koordinering og evnen til at skabe følgeskab i en kompleks organisation.
Derfor søger vi en erfaren projektleder til en 3-årig projektansættelse, som kan sikre, at OUH står stærkt rustet til overgangen.
En nøglerolle i et komplekst udviklingsprojekt
Som projektleder får du ansvaret for OUH’s lokale implementering af SydERP i tæt samarbejde med Region Syddanmarks centrale projektorganisation.
Du bliver organisatorisk forankret i Regnskab, Økonomi og Data, men dit arbejdsfelt kommer til at omfatte hele hospitalet. Du skal skabe fremdrift, koordinere aktiviteter og sikre, at de mange forandringer bliver omsat til konkrete løsninger, som fungerer i praksis.
Projektet vil involvere ledere og medarbejdere på tværs af økonomi-, indkøbs- og logistikområderne samt en lang række kliniske afdelinger. Derfor bliver en vigtig del af opgaven at skabe samarbejde, ejerskab og fælles forståelse på tværs af organisationen.
Dine opgaver
Du får blandt andet ansvar for at:
- Opbygge og drive OUH’s samlede implementeringsindsats i tæt samarbejde med lokale nøglepersoner, ledere og specialister fra økonomi, indkøb, logistik og den regionale projektorganisation
- Sikre fremdrift i lokale aktiviteter, milepæle og leverancer
- Være bindeled mellem OUH og Region Syddanmarks centrale projektorganisation
- Koordinere indsatser på tværs af økonomi, indkøb, logistik og kliniske afdelinger
- Understøtte ledere og nøglepersoner i arbejdet med nye processer og arbejdsgange
- Drive lokale forandrings-, kommunikations- og implementeringsaktiviteter
- Identificere og håndtere risici, afhængigheder og organisatoriske udfordringer
- Bidrage til planlægning og gennemførelse af test, uddannelse og organisatorisk forankring
- Udarbejde beslutningsoplæg, statusrapporteringer og ledelsesmateriale
Implementeringen af SydERP sker samtidig med, at Data og Automatisering i Økonomi og Data etablerer et nyt Business Intelligence (BI)-miljø. De to projekter har en række snitflader og afhængigheder, som kræver tæt koordinering.
Som projektleder for SydERP får du derfor et tæt samarbejde med projektlederen for BI-projektet. En vigtig del af din opgave bliver at sikre sammenhæng mellem de to projekter, koordinere fælles leverancer og bidrage til, at implementeringerne understøtter hinanden, så organisationen oplever et sammenhængende udviklingsforløb.
Hvem er du?
Vi søger en projektleder, der trives i komplekse organisationer, og som kan skabe resultater gennem samarbejde og relationer.
Du har sandsynligvis erfaring med større udviklings-, digitaliserings- eller implementeringsprojekter og motiveres af at arbejde i spændingsfeltet mellem strategi, forandring og drift.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har solid erfaring med projektledelse af større og tværgående projekter
- Er stærk til at skabe struktur, overblik og fremdrift
- Kan navigere sikkert blandt mange interessenter og forskellige faglige perspektiver
- Er en dygtig kommunikator, som kan formidle komplekse budskaber klart og forståeligt
- Formår at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger og resultater
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive opgaver i mål
- Trives med at skabe relationer og bygge bro mellem mennesker, fagområder og organisatoriske niveauer
- Har erfaring med udvikling/implementering af økonomi- og/eller indkøbssystemer i større organisationer
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med SAP, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har erfaring med at drive komplekse implementerings- og forandringsprojekter på tværs af en større organisation.
Hvad tilbyder vi?
Du får en sjælden mulighed for at blive en central drivkraft i et projekt, der vil sætte sit præg på OUH i mange år frem.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledere og specialister på tværs af hospitalet og får en unik indsigt i både de strategiske og operationelle dele af organisationen.
samtidigt bliver du en del af Regnskab, Økonomi og Data – en afdeling med høj faglighed, stort engagement og et stærkt fokus på samarbejde, udvikling og ordentlighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en treårig projektansættelse, og ønskes besat hurtigst muligt. Det forventes, at økonomimodulet i SydERP tages i brug fra januar 2028, mens de øvrige moduler implementeres i løbet af 2028. Projektperioden vil derfor omfatte både forberedelse, implementering og efterfølgende forankring af løsningen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Sanne Ladegaard Sigh på 30 62 90 39.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning til os senest tirsdag den 11. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 18. og 19. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk

