Sagsbehandler til Herbergsområdet inden for Boligsocialt Område
Sagsbehandler i Københavns Kommune
Sagsbehandler til Herbergsområdet inden for Boligsocialt Område søges af Københavns Kommune til en spændende stilling med fokus på socialt udsatte og psykisk sårbare voksne. Ideel kandidat har socialfaglig uddannelse, erfaring med målgruppen og evner at arbejde tværfagligt. Passion for lederskab og bæredygtighed er afgørende.
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler
Boligsocialt Område søger sagsbehandler til herbergsområdet, der har lyst til at gøre en indsats for socialt udsatte og psykisk sårbare voksne i Københav
Det boligsociale område er et myndighedsområde i Socialforvaltningen, der beskæftiger sig med udsatte borgere på tværs af målgrupper og alder med et primært fokus på bolig, hjemløshed og beskæftigelse.
Med 110 medarbejdere er vi er en god blanding af sagsbehandlere, boligrådgivere og andre socialfaglige medarbejdere, som i det daglige har mange fælles berøringsflader og drager stor nytte af hinanden.
Vi samarbejder tværfagligt og inviterer interne og eksterne aktører ind i opgaveløsningen i samarbejde med borgeren, og vi insisterer på at støtte borgeren i at være en del af hele samfundet.
Boligsocialt Område finder, udvikler og anviser mulige veje til mestring af et godt liv. Boligindsatsen spiller en vigtig rolle, fordi en bolig for de fleste mennesker er en base, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe. Boligindsatsen er også en sammenhængende og integrerende indsats, hvor der skabes sammenhæng mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund.
Beskrivelse af opgaven
I herbergsteamet arbejder sagsbehandlerne i fremskudte funktioner på herberger. Her yder de en systematisk og håndholdt indsats, fordi det er på den måde, at vi kan lykkes med hjælpen til de mest udsatte borgere.
Herbergsteamet udgøres af 25 medarbejdere. De arbejder med fremskudt sagsbehandling på herberger og herigennem også implementering af bolighjemløsereformen blandt andet gennem forløbsprogrammer, der skal sikre hurtig afklaring af borgers boligbehov.
Sagsbehandlerne bygger bro til andre relevante kommunale tilbud, fx indstilling til egen bolig via den boligsociale anvisning med Housing First bostøtte, jf. § 85a, eller til botilbud, jf. §§ 107/108, hvor der afklares via VUM. De bygger også bro til relevante tilbud uden for kommunalt regi i samarbejde med civilsamfundet.
Som sagsbehandler skal du også samarbejde med de øvrige faggrupper i det boligsociale område og yde sparring til kollegaer omkring hvilken indsats, der kan eller skal ydes i forhold til at afhjælpe den enkelte borgers udfordringer.
Der arbejdes primært inden for servicelovens rammer, og arbejdsopgaverne er mangfoldige, hvilket bidrager til en spændende og varieret arbejdsdag.
Typiske arbejdsopgaver kan være at
- udføre fremskudt sagsbehandling i forbindelse med forløbsprogrammer på herberger
- udarbejde indstilling til bolig via den boligsociale anvisning, herunder afklarende samtaler, afklaring af støttebehov og udarbejdelse af budget
- støtte op om borgere, der modtager boligtilbud herunder hjælpe med ansøgning om økonomisk støtte til f.eks. indskud, flytning og boligstøtte
- lave opfølgninger på udslusningsbolig og statstilskud
- give faglige råd og vejledning til borgerne
- bygge bro til andre relevante kommunale tilbud, fx § 83, § 85, § 85a, § 107 og § 108
- bygge bro til relevante tilbud uden for kommunalt regi i samarbejde med civilsamfundet
- indgå i faglig sparring og samarbejde med de øvrige faggrupper i det boligsociale område
Vi ønsker, at du
- har et godt kendskab til den sociale lovgivning, er uddannet socialformidler, socialrådgiver eller har tilsvarende relevant socialfaglig uddannelse
- kan lide at arbejde med målgruppen og har kendskab til målgruppens udfordringer
- evner at holde mange bolde i luften og kunne arbejde tværfagligt samt styre dit daglige arbejde
- lægger stor vægt på samarbejde og kollegial sparring på tværs af faggrænser
- har gode sproglige, skriftlige og kommunikative kompetencer
- finder det spændende at arbejde i en enhed, hvor politiske fastlagte mål styrer indsatserne
- har eller ønsker at få mere indsigt indenfor det boligsociale område
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med målgruppen tidligere og har viden om psykisk sygdom og/eller misbrug.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling er i fokus
- en arbejdsplads, hvor videndeling og sagssparring er højt prioriteret
- en arbejdsplads, hvor psykologisk tryghed og stærke arbejdsfællesskaber vægtes højt
- flekstidsaftale, hvor du i høj grad selv kan være med til at planlægge din egen arbejdstid
- individuelt tilrettelagt introforløb som nyansat
- månedlig supervision
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler Michell Wiberg på 20 59 87 33 eller Nada Thomsen Mogharbel på 20 15 18 22 eller afdelingsleder Tanja Bæklund på 40 16 90 09.
Vi lægger vægt på en motiveret ansøgning med dine refleksioner over jobbet.
Søg via linket senest onsdag den 22. oktober 2025
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 44.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som sagsbehandler
- Driftsassistent til Værksted Skive ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
- Erfaren systemintegrationssarkitekt til Digital og Operativ Transformation, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i København
- Vil du være med til at sikre de strategiske rammer for Forsvarets HR og Veteraner?
- Sagsbehandler til Digital og Operativ Transformation i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i København eller Karup
- Administrativ medarbejder til Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
- Sagskoordinator – hjælp vores kunder godt i mål
- HR-sagsbehandler søges til Personelkommandoens HR-partnerteam ved Gardehusarregimentet
- Samfundsfaglige generalister til Styrelsen for Samfundssikkerhed
- Administrativ medarbejder til Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse i Ballerup
- Sagsbehandlere til tidsbegrænset stilling
- To fagligt stærke profiler til lovliggørelsessager – Jurist og byggesagsbehandler
- Har du styr på regnskab, fakturering og god service?
- Sagsbehandler til Folkeregister og Kontrol på attest- og arvesagsområdet
- Sagsbehandler til Folkeregister og Kontrol i kontrolenheden
- Sagsbehandler/koordinator inden for lærlingeområdet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Brabrand
- Natursagsbehandler til Frederikshavn Kommune
- Generalist til ledelsessekretariatet i Styrelsen for Samfundssikkerhed
- Brænder du for ungeområdet? Så leder vi efter dig!
- Vil du være med til at styrke den digitale transformation af Forsvarsministeriets koncern
- Generalist til arbejdet med lægemidlers tilgængelighed (Barselsvikar)
- Operativ sagsbehandler i Operationsstaben til radio- og frekvensområdet
- Sagsbehandler til Logistikafdelingen i Hjemmeværnskommandoen
- Socialformidler eller socialrådgiver søges til barselsvikariat som myndighedssagsbehandler for uddannelsesparate og aktivitetsparate unge.
- Sagsbehandlere til Tinglysningsretten


