Sagsbehandler økonomisk rådgivning Ølstykke

Egedal Kommune søger en erfaren sagsbehandler til ydelsesområdet med særlig interesse for pensionsadministration. Du skal håndtere økonomisk rådgivning og vejledning af borgere i komplekse situationer samt behandle ansøgninger om kontanthjælp, helbredstillæg og enkeltydelser. Relevant uddannelse og erfaring med kommunale systemer forudsættes. Fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.

Sagsbehandler, kommunal stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden

  • Ølstykke, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. august 2026
  • Oprettet: 29. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler, kommunal






Jobopslag

Vil du gøre en forskel for borgernes økonomiske tryghed – og være med til at udvikle fremtidens ydelsesområde?

Motiveres du af at skabe tryghed og gode løsninger for borgere i komplekse livssituationer? Trives du med faglig fordybelse, samarbejde og ansvar? Så er det dig, vi søger som ny kollega til vores ydelsesområde.

Vi søger en engageret og erfaren sagsbehandler til en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.

Om stillingen

Som sagsbehandler på ydelsesområdet bliver du en vigtig del af borgernes vej gennem systemet. Du er med til at sikre korrekt vejledning, høj faglig kvalitet og en tryg og respektfuld sagsbehandling.

Ydelsesområdet er en del af Kultur-, Fritids- og Arbejdsmarkedscenteret, og du vil arbejde med opgaver inden for blandt andet.

  • Pension, herunder helbredstillæg og personlige tillæg
  • Kontanthjælp og enkeltydelser
  • Brøkpension og beregning af supplerende ydelser
  • Økonomisk administration af borgeres økonomi
  • Repatrieringssager og sikkerhedsstillelse

Du får en varieret hverdag med tæt kontakt til borgerne via telefon, mail og til tider personligt fremmøde. Samtidig bliver du en del af et team, hvor samarbejde, sparring og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.

En afdeling i udvikling

Som en del af ydelsesafdelingen er vi et team på seks medarbejdere, der blandt andet arbejder med pensionsområdet, kontanthjælpsområdet og enkeltydelsesområdet. Vi er fortsat i gang med oplæring og kompetenceudvikling inden for de forskellige fagområder.

Her hos os får du mulighed for at bidrage aktivt til at forme arbejdsgange, samarbejde og faglig retning i en afdeling med høje ambitioner og stærkt fællesskab.

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring med ydelsesområdet, særligt pensionsområdet er en fordel
  • Har lyst til at bringe din faglighed i spil
  • Trives i en hverdag med udvikling og forandring
  • Har lyst til at bidrage til et stærkt, sammenhængende og velfungerende ydelsesteam

Dine opgaver

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Behandling af helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg
  • Behandling af ansøgninger om kontanthjælp og enkeltydelser
  • Økonomisk administration, fx betaling af husleje
  • Beregning af supplement til brøkpension
  • Behandling af ansøgninger om særlig støtte (§ 87)
  • Repatrieringssager

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse eller kommunomuddannelse
  • Har erfaring med ét eller flere af de nævnte ydelsesområder
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed
  • Har erfaring med KP og/eller KY
  • Kan formidle lovgivning klart, professionelt og respektfuldt
  • Er samarbejdsorienteret, kommunikativ og omstillingsparat

Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og trivsel går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Oplæring og løbende faglig sparring
  • Et meningsfuldt og alsidigt job med stor selvstændighed
  • Fleksibel arbejdstid og flekstidsordning
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og engagerede kolleger
  • Frugtordning, kantine og adgang til motionsfaciliteter i Sundhedscenteret
  • En moderne og fleksibel arbejdsplads med fokus på trivsel og balance

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingsopslaget?

Ansættelsessamtaler

Løn- og ansættelsesvilkår


Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk