Kontanthjælp Sagsbehandler Hobro - Enkeltydelser

Mariagerfjord Kommune søger en ydelsessagsbehandler med fokus på enkeltydelser til Ydelsesservice. Du skal behandle ansøgninger efter aktivloven, træffe myndighedsafgørelser og yde borgerkontakt i Jobbutikken. Erfaring med lovgivning og myndighedsudøvelse er en fordel. Vigtigst er struktureret arbejde, gode kommunikative evner og lyst til daglig kontakt med borgere. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.

Sagsbehandler, kommunal stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland

  • Hobro, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 13. august 2026
  • Oprettet: 29. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler, kommunal

Vil du arbejde med lovgivning, sagsbehandling og borgerkontakt i et fagligt stærkt team?

Har du lyst til at arbejde med et område, hvor du hver dag gør en konkret forskel for borgere, som har behov for hjælp? Trives du med at arbejde med lovgivning, træffe myndighedsafgørelser og vejlede borgere? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en ny kollega til vores kontanthjælp og enkeltydelses team i Ydelsesservice. Erfaring fra området er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med lovgivning, kan skabe overblik i komplekse sager og motiveres af at yde en god service over for borgerne. Vi sørger for en grundig oplæring.

Om jobbet

Du bliver en del af kontanthjælp og enkeltydelsesteamet i Ydelsesservice, hvor vi arbejder med korrekt og rettidig sagsbehandling inden for Aktivloven. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, hjælpsomme kollegaer og en uformel omgangstone.

Stillingen vil som udgangspunkt have fokus på behandling af ansøgninger om enkeltydelser efter aktivloven, men du vil også indgå i teamets øvrige opgaver. En vigtig del af jobbet er desuden at indgå i bemandingen af Jobbutikken, som er borgernes indgang til Ydelsesservice. Her hjælper vi blandt andet borgere med at udfylde digitale ansøgninger, vejleder om regler og ydelser og besvarer spørgsmål om deres sag. Derfor er det vigtigt, at du trives med den direkte borgerkontakt og kan skabe en god oplevelse – også når borgeren står i en vanskelig situation.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Behandle ansøgninger om enkeltydelser efter aktivlovens regler
  • Foretage konkrete og individuelle vurderinger på baggrund af lovgivningen
  • Træffe myndighedsafgørelser og sikre korrekt dokumentation
  • Indgå i bemandingen af Jobbutikken, hvor du hjælper borgere med ansøgninger, vejleder om regler og besvarer spørgsmål om deres sag
  • Indgå i den daglige telefonbetjening som en naturlig del af arbejdet
  • Arbejde i digitale fagsystemer og sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen
  • Bidrage aktivt til samarbejde og faglig sparring i teamet

Vi har telefontid i hele arbejdstiden, og både telefonbetjening og den personlige betjening i Jobbutikken er en central del af jobbet.

Vi ser gerne, at du

  • Har erfaring med at arbejde med lovgivning og myndighedsudøvelse
  • Trives med at sætte dig ind i regler og omsætte dem til konkrete afgørelser
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket også når opgaverne varierer
  • Har gode kommunikative evner og kan formidle regler og afgørelser på en respektfuld og forståelig måde
  • Har lyst til den daglige kontakt med borgerne – både telefonisk og ved personlige henvendelser
  • Er fortrolig med IT og har let ved at lære nye digitale systemer
  • Bidrager positivt til samarbejde, videndeling og et godt arbejdsmiljø

Erfaring med aktivloven, enkeltydelser eller offentlig myndighedsudøvelse er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og introduktion til lovgivningen og vores arbejdsgange
  • Et engageret og hjælpsomt team med høj faglighed og stor vilje til at dele viden
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og psykologisk tryghed
  • En hverdag med stor variation, hvor faglighed, borgerkontakt og udvikling går hånd i hånd
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Det forventes, at du kan fremvise en straffeattest, der kan godkendes.

Om Ydelsesservice

Stillingen er placeret i Ydelsesservice, som er en del af Jobcenteret. Ydelsesservice har ansvar for udbetaling af offentlig forsørgelse og tilknyttede ydelser og sikrer, at borgere og virksomheder modtager korrekte ydelser til rette tid.

Afdelingen varetager blandt andet opgaver inden for kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksløntilskud, enkeltydelser og refusioner til virksomheder. Vi arbejder i krydsfeltet mellem lovgivning, sagsbehandling og service og har et tæt samarbejde på tværs af jobcenterets øvrige områder.

Ydelsesservice består af 21 medarbejdere fordelt på specialiserede teams. Vi lægger vægt på høj faglighed, videndeling og et stærkt kollegialt fællesskab.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: 13. august 2026 klokken 12.00.
Der afholdes to samtaler med ansættelsesudvalget. Den første samtale afholdes den 18. august og anden samtale afholdes den 25. august.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Quist, leder af Ydelsesservice, på telefon 25 44 40 82. (Ferie i uge 29, 30 og 31)

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kan du se dig selv hos os?

Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk