Sagsbehandler Kontanthjælp Birkerød - Lovgivning

Rudersdal Kommune søger en økonomisk sagsbehandler til Kontanthjælpsteamet. Du skal behandle ansøgninger om kontanthjælp, foretage beregninger og udbetalinger af ydelser samt udarbejde afgørelser. Stillingen kræver erfaring med sagsbehandling, gerne fra kommunalt arbejde, samt kendskab til lovgivning på ydelsesområdet. Du arbejder selvstændigt med egen sagsstamme og i tæt samarbejde med kolleger. Ansøgningsfrist: 7. august 2026.

Sagsbehandler, kommunal stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden

  • Birkerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. august 2026
  • Oprettet: 8. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler, kommunal

Har du erfaring fra den kommunale verden og lyst til at arbejde med økonomisk sagsbehandling, lovgivning og borgerkontakt i et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet

I Rudersdal Kommune arbejder vi målrettet for, at vores borgere får den rette ydelse til rette tid og en god oplevelse i mødet med os. Som økonomisk sagsbehandler i Kontanthjælpsteamet bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre økonomisk tryghed for borgere, som midlertidigt står uden for arbejdsmarkedet.

Du får ansvar for din egen sagsstamme og samtidig indgår du i et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi lægger vægt på videndeling, sparring og fælles opgaveløsning, så vi sammen sikrer høj kvalitet i sagsbehandlingen.

Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og mulighed for både selvstændigt ansvar og faglig udvikling.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Behandling af ansøgninger om kontanthjælp og øvrige ydelser efter aktivloven
  • Oprettelse og løbende opfølgning på sager
  • Beregning, udbetaling og administration af forsørgelsesydelser
  • Vurdering og udarbejdelse af afgørelser samt klagebehandling
  • Rådgivning og vejledning af borgere og samarbejdspartnere ved telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser
  • Tværfagligt samarbejde med Beskæftigelse, Social Myndighed og øvrige samarbejdspartnere omkring den enkelte borger

Stillingen kræver sans for detaljer, struktur og høj kvalitet, da korrekt sagsbehandling og rettidige udbetalinger har stor betydning for borgernes økonomiske situation. Samtidig trives du i en omskiftelig hverdag med mange opgaver og deadlines, hvor du formår at prioritere, skabe overblik og arbejde effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med sagsbehandling, gerne fra en kommune
  • Har kendskab til lovgivningen på ydelsesområdet
  • Har forståelse for betydningen af korrekt og rettidig sagsbehandling
  • Har interesse for tal, beregninger og administrative processer
  • Har flair for IT og gerne erfaring med KY eller andre kommunale fagsystemer
  • Er nysgerrig, engageret og motiveret for løbende at udvikle din faglighed
  • Kommunikerer klart og i øjenhøjde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet og det tværgående samarbejde

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. kontoruddannelse inden for offentlig administration, administrationsøkonom, kommunom eller lignende.

Om Ydelsesområdet

Ydelsesområdet består af fire teams med i alt 16 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af områderne og har daglig kontakt med vores samarbejdspartnere.

Hos os:

  • Hjælper vi hinanden og løfter opgaverne i fællesskab
  • Prioriterer vi faglighed, trivsel og udvikling
  • Er der plads til forskellighed, smil og humor
  • Arbejder vi tværgående for at skabe de bedste løsninger for borgerne
  • Værdsætter vi medarbejderinddragelse og gode idéer

Vi prioriterer fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø højt. Som ny medarbejder forventer vi, at du i den første periode arbejder fast på kontoret, så du får et solidt fagligt fundament og bliver en integreret del af teamet. Når du er kommet godt ind i opgaverne og samarbejdet, tilbyder vi fleksible arbejdsformer, herunder mulighed for hjemmearbejde, når det understøtter en god opgaveløsning.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Birkerød Administrationscenter ligger centralt placeret tæt på stationen, og du får adgang til en god kantineordning med fokus på bæredygtighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. oktober 2026.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. (HK)

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Samtaler:

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk