Sagsbehandler kørekort & pas - Allerød Kommune
Allerød Kommune søger en medarbejder til Borgerservice Front med start 1. juli 2026. Du skal have bred erfaring inden for kørekortsområdet og helst kendskab til pas og MitID. Stillingen omfatter borgerkontakt på 15 timer ugentligt med arbejdstid mandag og torsdag kl. 12-17 samt tirsdag kl. 8-14. Du er struktureret, professionel og trives i et dynamisk miljø. Ansøgningsfrist: 17. maj 2026.
administrativ assistent stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. maj 2026 — Om 2 dage
- Oprettet: 26. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for administrativ assistent
Da en af vores kollegaer har valgt at gå på pension, søger vi en ny kollega til Borgerservice Front med tiltrædelse 1. juli 2026 eller snarest herefter. Stillingen er på 15 timer ugentligt.
Brænder du for at arbejde med mennesker, give en god service og har du erfaring med kørekort, pas og MitID, så er det måske lige dig, vi søger.
Om os
Borgerservice beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Derudover er der tilknyttet en udførende virksomhed inden for bl.a. job og støtte, familieindsats, socialpsykiatri og handicap med ca. 130 medarbejdere.
Om stillingen
Din arbejdstid vil ligge inden for rådhusets aktuelle åbningstid: mandag og torsdag fra kl. 12 – 17 samt tirsdag fra kl. 8 – 14.
Om dig
- Du har bred erfaring indenfor kørekortsområdet
- Du har måske erfaring med Pas og MitID fra anden kommune
- Du har erfaring inden for borgerkontakt
- Du er professionel og respektfuld i din kontakt med borgerne
- Du kan bevare overblikket og håndtere en travl hverdag
- Du er engageret, struktureret og synes, at det er sjovt at gå på arbejde
- Du er en teamplayer og trives i et til tider hektisk miljø
- Du er en god kollega, som kan se fordelene i menneskers forskelligheder
- Du trives med at arbejde i storrumskontor, hvor der foregår forskellige aktiviteter
- Du har gode sprogkundskaber (som minimum engelsk)
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:
- 15 timers arbejdsuge
- Flekstidsordning med fast normtid
- Afvekslende og udfordrende arbejde, hvor ikke to dage er ens
- En stilling med høj grad af selvstændighed og indflydelse samt gode samarbejdsrelationer
- Storrumsarbejdsplads på et flot og anderledes rådhus
- Engagerede og kompetente kollegaer
- En rådhuskantine hvor “Glad Mad” hver dag serverer frokost til fornuftig pris i den betalte frokostpause og kage eller frugt torsdag, hvor vi har 15 minutters fælles kaffepause og kan være sociale med kollegerne
- Rabatordning til Loop og PureGym og mulighed for at træne gratis i FH-hallen i Allerød.
Er du interesseret?
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende samt den 19. og 20. maj 2026. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

