Roskilde Kommunes Sundhedscenter søger medarbejder til tidlig forebyggelse og social henvisning
Ergoterapeut i Roskilde kommune
Stillingen kaldes også: Ergonom
- Roskilde
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 7. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 12. august 2025
- Deltid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ergoterapeut
Vil du være med til at opdage begyndende sygdom og nedsat funktionsevne hos ældre borgere – før det bliver alvorligt? Har du lyst til at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer i en nyskabende rolle, hvor samtale, opsporing og fællesskab er nøgleord? Så er du måske vores nye kollega i Roskilde Kommunes indsats for tidlig forebyggelse og social henvisning.
I Roskilde Kommune arbejder vi aktivt for at forebygge i tide, så ældre borgere kan bevare deres funktionsevne, livskvalitet og selvstændighed. Vi vil nå ud til dem, der ikke nødvendigvis allerede er kendt af kommunen – men som alligevel har brug for en hjælpende hånd.
Med en digital screeningsløsning og gennem sundhedssamtaler hjælper vi borgerne til at opdage tidlige tegn på fysiske, psykiske og sociale udfordringer – og sætter tidligt ind med støtte og fællesskaber, der gør en forskel.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Afholde sundhedssamtaler – på telefon, ved fysisk fremmøde eller i borgers hjem
- Opsøge sårbare borgere og støtte dem i at deltage i meningsfulde fællesskaber
- Afholde kurser om det gode seniorliv
- Samarbejde bredt med kolleger, civilsamfund, læger og andre aktører
- Sikre sammenhæng og koordination i borgerens forløb
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse – fx sygeplejerske eller ergoterapeut
- Gerne har erfaring fra socialpsykiatrien
- Trives i tværfaglige samarbejder og kan navigere i det nære samarbejde med civilsamfundet
- Har viden om sundhedspædagogik, forebyggelse og sundhedsfremme
- Måske har erfaring med velfærdsteknologi
Hvad tilbyder vi dig?
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for dem, der har allermest brug for det
- En fleksibel stilling, hvor du selv er med til at tilrettelægge din arbejdstid
- Et fagligt stærkt og engageret team i Sundhedscentret i Roskilde
- En arbejdsplads i bevægelse – med højt til loftet og plads til nye idéer
Praktisk oplysninger
Stillingen er en fast stilling på 35 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2025. Dit primære arbejdssted bliver i Sundhedscentret på Roskilde Rådhus. Du vil også skulle arbejde på andre matrikler i kommunen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist er den 12. august 2025. Vi holder samtaler den 19. august 2025 (og evt. 2. samtale 20. august).
Har du lyst til at høre mere?
Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Stampe Krusaa på tlf. 40 46 27 11 (uge 32 – 33) eller tovholder Vibeke Reiter på tlf. 51 70 98 94 (uge 31 – 33).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som ergoterapeut
- Ergoterapeut til demensrejseholdet i Københavns Kommune
- Overterapeut
- Ergoterapeut til dagvagt på demenscentret Pilehuset
- Ergoterapeut til Bo- og aflastningstilbud
- Aktivitetsmedarbejder med ergoterapeutisk baggrund til Plejecenter Rude Skov – et særligt sted for mennesker med demens
- Ergoterapeut til neurologisk team
- Ny kollega til TEAM HJÆLPEMIDLER og APV
- Er du klar på at kaste dig ud i en hverdag fyldt med smil, udfordringer, tværprofessionelt samarbejde og holdånd? Så er det måske dig vi leder efter
- Ergoterapeut til Maglebjergskolen
- Ergoterapeut til Botilbud Bakken – Fast stilling på 37 timer
- Spændende barselsvikariat som ergoterapeut på Rehabiliteringsafdelingen i Albertslund kommune
- Fagligt engageret ergoterapeut søges til Plejehjemmet Vejlbygade
- Ergoterapeut til Neurologisk Afdeling
- Ergoterapeut/Fysioterapeut
- Ergoterapeut med geriatrisk interesse til Center for Genoptræning Vesterbro, Kgs. Enghave/Valby (barselsvikariat)
- Genopslag - Ergoterapeut til Hjælpemiddelområdet
- Vi opnormerer og søger derfor to ergo-/fysioterapeuter til Område Nord
- Ergoterapeut søges til tværfaglig rehabiliteringsenhed i Hvidovre Kommune
- Ergoterapeut søges til døgnpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrisk Afdeling Vejle
- Ergoterapeut søges til Center for Forsorg, Forsorg Nord 37 timer/uge pr. 1. december 2025
- Ergoterapeut til medicinsk gruppe, Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen
- Bilsagsbehandler søges til hjælpemiddelafdelingen
- Ergoterapeut til Hjælpemiddelområdet
- Udviklingsergoterapeut med kliniske opgaver til Psykiatrisk Center Nordsjælland
- Ergoterapeut (kontaktperson) til det socialpsykiatriske botilbud Røde Mellemvej i Center for Længerevarende Botilbud

