Ressourcepædagog Inklusion - Ballerup Kommune
Baltorpskolens Fritidsordning afdeling Fritter Fri søger en skolepædagog og ressourcepædagog til at skabe inkluderende udviklings- og læringsmiljøer. Du skal have pædagogisk uddannelse og være stærk i relationsarbejdet. Som ressourcepædagog indgår du i tværfagligt samarbejde omkring elever med socio-emotionelle udfordringer. Du arbejder på tværs af skole og fritid med ca. 120 børn i et engageret team. Ansøgningsfrist: 24. september 2026.
Pædagog stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden
- Ballerup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 24. september 2026 — Om 3 dage
- Oprettet: 8. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Er du optaget af at skabe inklusiv udviklings- og læringsmiljøer for børn og har du lyst til at bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis på Baltorpskolen? Så håber vi at høre fra dig.
Baltorpskolens BFO søger både en skolepædagog og en ressourcepædagog, som vil være med til at skabe inkluderende og udviklende miljøer, hvor børn kan trives, lære og udvikle sig.
Hos os er arbejdsglæde, trivsel og faglighed i højsædet, og vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi gør det sammen.
Dine vigtigste opgaver
På Baltorpskolen har vi samtidig et stærkt fokus på fællesskaber, fordi alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, der er betydningsfuldt for dem.
Som både skole- og ressourcepædagog er du med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid. Du understøtter børnenes sociale og faglige udvikling i et tæt samarbejde med både skoleteamet og det pædagogiske team i BFO.
I BFO indgår du desuden i vores fælles organisering med faste funktioner og pædagogiske aktiviteter.
Dine kompetencer
- Har en pædagogisk uddannelse og erfaring med eller lyst til at arbejde som skolepædagog eller ressourcepædagog
- Kan indtage børnenes perspektiv og grundlæggende tror på, at alle børn kan lykkes og gøre deres bedste ud fra de forudsætninger, de har
- Er stærke i relationsarbejdet og kan skabe gode relationer både til og mellem børnene
- Kan bidrage til inkluderende fællesskaber, hvor også børnene fra gruppeordningen oplever deltagelsesmuligheder og tilhørsforhold.
Særligt for ressourcepædagogstillingen: Har lyst til og kompetencer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med skolen omkring elever med socio-emotionelle udfordringer.
Det får du hos os
- I Fritter Fri bliver du en del af en BFO med ca. 120 dejlige børn både distriktsbørn og børn fra gruppeordningen
- Du bliver en del af et stærkt og engageret team af ti medarbejdere med forskellige erfaringer og kompetencer. Vi er desuden praktikinstitution og lægger vægt på faglig refleksion, udvikling og læring i hverdagen.
- Fritter Fri ligger på Baltorpskolens område, hvor vi har vores egne lokaler og eget udeområde.
Hvem er vi
Som vores nye medarbejder vil du have timer i indskolingen og dermed være med til at skabe sammenhæng i børnenes dag på tværs af skole og fritid. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.30–16.45 mandag til torsdag og kl. 06.30–16.30 fredag.
Vi arbejder blandt andet med afsæt i Low Arousal og BAL – Ballerups Analyse af Læringsmiljøet.
Vil du vide mere
Ring til pædagogisk leder Darryn Dobbs på telefon 2381 5255 for at aftale et tidspunkt.
Du kan også læse mere om Baltorpskolen på vores hjemmeside https://baltorpskolen.dk/ eller om Ballerup Kommune som arbejdsplads på https://job.ballerup.dk/forside.
Ansættelsesproces og løn
Vi holdersamtaler efterhånden som vi modtager ansøgninger frem til uge 39.
Stillingerne er som udgangspunkt faste stillinger på 37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist: den 24. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 37.195 kr. – 41.503 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge hos os.
Send din ansøgning online ved at klikke på ”Ansøg” nedenfor og vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk


