Specialpædagog udsatte børn Ringsted - Narrativt fokus

Ringsted Kommune søger en pædagog til På Sporet, der skal arbejde tæt med udsatte børn og unge i alderen 5-17 år samt deres familier. Du skal have uddannelse som pædagog med erfaring inden for specialpædagogik og relationsarbejde. Dine opgaver omfatter at støtte børn og unge omkring skole, fritid og familieforhold, samt at samarbejde med forældre og tværfaglige partnere. Du skal kunne reflektere over egen praksis, handle selvstændigt og være rummelig med ressourcefokus. Ansøgningsfrist: 4. oktober 2026.

Pædagog stilling ved Ringsted Kommune, Region Sjælland

  • Ringsted, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. oktober 2026
  • Oprettet: 21. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Du får her en unik mulighed for at arbejde helt tæt på udsatte børn og unge og deres familier, og til vores team søger vi nu en pædagog til På sporet hurtigst muligt.

Målgruppen er udsatte børn og unge i alderen 5-17 år. På Sporet er et pædagogisk tilbud med et helhedsorienteret familiesyn, hvor der gennemføres kompenserende pædagogiske behandlingsforløb, så barnet/den unge kan forblive i eget hjem. Tilbuddet har plads til 7 børn og unge.

Formålet med På Sporet er at arbejde på den tidlige indsats over for udsatte børn, unge og deres familier for at skabe sikkerhedsløsninger og forebygge, at problemerne vokser sig uoverskuelige og komplekse.

Om jobbet

Som vores kollega har du en faglig styrke som pædagog. Du er engageret i dit arbejde og du har hjerte for udsatte børn og unge og deres familier. Du er i stand til at reflektere over egen pædagogisk praksis, og samtidig kan og vil du udfordres i en spændende og udfordrende hverdag. Som vores kollega vil du være med til at videre udvikle På Sporet sammen med din leder og dine kollegaer, og vi forventer derfor, at du kan sige ’ja’ til følgende:

  • Du er i stand til at bringe dig selv i spil i det pædagogiske arbejde.
  • Du ser muligheder i stedet for begrænsninger og vil være med til at gøre en forskel.
  • Du kan indgå i en arbejdsplads, hvor vi fagligt forstyrrer og inspirerer hinanden.

Dine opgaver

  • Støtte op om børn/unge i forhold til skole, fritid og familieforhold.
  • Støtte op om forældre i udvikling af forældrerolle i tæt samarbejde med socialrådgivere og øvrige tværfaglige samarbejdspartner.
  • Udarbejde skriftlige beskrivelser og rapporter.
  • Planlægge pædagogiske forløb og følge op.
  • Deltage i faglig udvikling og supervision.
  • Deltage i individuelle/ gruppesamtaler med familier og børn.

Din profil

Du er uddannet pædagog og er narrativt og/eller systemisk funderet, og du har erfaring med special pædagogik. Du er funderet i relationsarbejde med børn, unge og familier i udsatte positioner og har erfaring med at arbejde med grupper og gruppeaktiviteter for unge i udsatte positioner.

Vores forventninger til dig er derudover, at du:

  • Har tværfaglige samarbejdskompetencer.
  • Har evne til at observere, beskrive og reflektere over egen og andres praksis.
  • Er rummelig med en ressource orienteret helhedssyn.
  • Er optaget af at lave nuancerede og fyldige historier om en givet problemstilling.
  • Kan handle proaktivt og selvstændigt.
  • Er fleksibel i forhold til din arbejdstids tilrettelæggelse.
  • Er autentisk, nærværende og har humor.
  • Har kørekort.

Vi tilbyder

  • Et inspirerende miljø fuld af faglighed, liv og faglige udfordringer.
  • Et arbejdsfællesskab præget af mangfoldighed med et højt professionelt og personligt engagement.
  • Supervision med ekstern supervisor.
  • Tværfagligt samarbejde omkring komplekse sager.
  • Mulighed for at være med til at udvikle På Sporet.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Der vil løbende holdes samtaler, og jobannoncen lukkes ned, når den rette medarbejder er fundet, så send en ansøgning hurtigst muligt, hvis du kan se dig selv i stillingen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Denne stilling er publiceret af Ringsted Kommune via jobnet.dk