Psykolog til PPR
Psykolog i Halsnæs Kommune - Frederiksværk
Halsnæs Kommune søger en psykolog til PPR med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og inkluderende fællesskaber. Kandidaten skal bidrage til det gode arbejdsfællesskab, være selvstændig og trives i samarbejde med forskellige faggrupper. Med mulighed for kompetenceudvikling og fleksibel arbejdstid tilbydes en spændende og udviklende arbejdsplads. Vil du være en del af det?
Stillingen kaldes også: Assisterende psykolog
- Halsnæs
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 8. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 29. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Psykolog
Vil du være en del af et dygtigt og rart arbejdsfællesskab?
Halsnæs PPR søger en psykolog til en fast stilling 37 timer ugentligt.
Vi er et PPR-kontor, der består af psykologer, fraværskonsulenter, logopæder og specialpædagogiske konsulenter. Vi har fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen i det mono- og tværfaglige arbejde.
Vi har både erfarne og topmotiverede medarbejdere, som har været i PPR i mange år, og inspirerende medarbejdere med mindre erfaring, som bidrager med friske vinkler og faglig og kollegial entusiasme.
Vi er vant til at byde både erfarne og mindre erfarne psykologer velkommen i vores fællesskab. Nogle har søgt nye udfordringer, men alle har givet udtryk for, at de ville savne deres søde, sjove, støttende og lyttende kolleger! Det kommer ikke af sig selv, og vi arbejder alle på at den særlige ånd i vores arbejdsfællesskab bevares.
Om PPR Halsnæs
PPR varetager et bredt spektrum af opgaver på 0-17 års-området i samarbejde med andre faggrupper. Vi yder rådgivning, vejledning og supervision til ledelser, lærere, pædagoger, forældre samt til børn og unge.
Vi er midt i en spændende proces omkring tættere praksissamarbejde med skoler og dagtilbud om inkluderende fællesskaber og mellemformer. Endvidere laver vi vurderinger af børn og unges behov for specialundervisning.
PPR Halsnæs tilbyder også terapeutiske forløb til unge ift. angst, relationelle problemstillinger, selvskade, skilsmisser m.m. Vi er en del af STIME-partnerskabet med psykiatrien, som uddanner bl.a. psykologer til at varetage behandleropgaver ude i kommunerne.
Der er altså rig lejlighed til at beskæftige sig med lige præcis den faglige interesse, man har – eller udvikle nye!
Vi tilbyder
- Mentor til nye i PPR
- PPR-kontorfællesskab på rådhuset i Frederiksværk med fast arbejdsplads og et godt kollegialt fællesskab
- Medlemskab af psykologgruppe med både nyuddannede og erfarne
- Plan for opstart og introduktion til opgaver med erfarne kolleger ude i marken
- Gruppe- og individuel supervision i faggruppen
- Autorisation som psykolog
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for at tilrettelægge eget arbejde
- Psykologfaglig leder og teamleder.
Vi forestiller os, at du
- Er psykolog
- Bidrager til den fælles opgaveløsning og det gode arbejdsfællesskab
- Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde
- Trives i samarbejde med flere forskellige faggrupper
- Egen bil og kørekort er en fordel, og da PPR arbejder i hele kommunen, må en del transport forventes
Løn og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Katja Toftdahl Olesen på tlf. 21 79 44 07 (send en sms, og hun vender tilbage) eller psykolog og tillidsrepræsentant Papatya Sayilgan på tlf. 24 41 21 41
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som psykolog
- Klinisk psykolog til Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg
- Vil du arbejde i et psykoterapeutisk ambulatorium i høj trivsel og som del af vores PTSD-team - så er du måske vores nye psykolog på Psykiatrisk Center Ballerup!
- Specialpsykolog søges til åbent affektivt afsnit 121 på Psykiatrisk Center København
- Psykolog eller cand. pæd. psyk. søges til nyoprettet stilling på Engstrandskolen
- Vil du gøre en forskel for borgere med demens og deres pårørende?
- Psykologfaglige kollegaer til PPR
- Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
- Psykolog til PPL - Det lettilgængelige behandlingstilbud
- Psykolog søges til affektivt område i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel
- Vil du være psykolog i et stort kollegafællesskab, der gør en forskel for børn og unge?
- MEDIPRAX Århus søger psykolog med interesse for opmærksomhedsforstyrrelser
- Specialpsykolog søges til OPUS, Afdeling for Psykoser, Psykiatrien Region Nordjylland
- Psykolog til Børnehus Hovedstadens kommende børnehus i Høje Taastrup (barselsvikariat)
- Psykolog
- Psykolog til PPR i Allerød - Genopslag
- Psykolog søges til lettilgængeligt behandlingstilbud – STIEN
- Psykolog søges til OPUS, Afdelingen for Psykoser, Psykiatrien Region Nordjylland
- Psykologer til beskæftigelsesindsatsen ”Jobkurs” i Uddannelseshuset, Jobcenter
- Barselsvikariat: Psykolog/Pædagogisk Psykologisk Konsulent til PPR
- Barselsvikar til psykologstilling i PPL Silkeborg
- Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
- Psykologer til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
- Teamkoordinator til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
- Vil du gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så skal du søge barselsvikariatet som Ungekontaktens psykologfaglige ressource.

