Projektsupporter til Sikringssektionen i Banedanmark
Projektmedarbejder i Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København V
Den søgte projektsupporter til Sikringssektionen i Banedanmark skal være struktureret og proaktiv med erfaring i administrativt arbejde. Det forventes, at vedkommende kan koordinere ressourcer og støtte projektteams med forskellige opgaver. Med fokus på detaljer og god kommunikation vil kandidaten bidrage til en effektiv drift. En passion for jobbet og bæredygtighed vil være en vigtig drivkraft.
Stillingen kaldes også: projektsupportmedarbejder
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 26. august 2025
- Ansøgningsfrist: 16. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektmedarbejder
Vi søger en dygtig og struktureret projektsupporter til vores sektion i Sikring. Du vil blive en essentiel del af vores sektion og spille en central rolle i at sikre en effektiv og gnidningsfri drift af vores projekter. Din primære opgave bliver at aflaste vores projektteams ved at håndtere administrative og koordinerende opgaver, så de kan fokusere på de tekniske kerneopgaver.
Hvem er vi
Du bliver en del af Sikringssektionen i Anlægsprojektering, der består af ca. 53 højt specialiserede medarbejdere. Vores arbejde er kritisk for jernbanenettet, og vi arbejder med fagområder som egenprojektering, projekteringsledelse, teknisk sikkerhedsansvar (TSA) og validering. Vi tilbyder et professionelt og fleksibelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.
Dine primære ansvarsområder:
- Yde administrativ og koordinerende assistance på tværs af sektionen.
- Håndtere mødeindkaldelser, udarbejde referater og assistere med kalenderstyring.
- Sikre systematisk dokumenthåndtering, herunder organisering og arkivering af projektdokumentation.
- Bidrage til opfølgning på budgetter og fakturering samt sikre korrekt registrering af data i vores systemer (f.eks. SAP).
- Koordinere ressourcer og udstyr i projekterne.
- Være et centralt kontaktpunkt for projektmedlemmer og interessenter.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for administration eller har erfaring fra en lignende supportrolle i en projektorienteret organisation. Du er proaktiv, selvstændig og trives med at tage ejerskab for dine opgaver.
- Du arbejder struktureret og er detaljeorienteret.
- Du har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.
- Du er serviceminded og trives med at supportere andre.
- Du har erfaring med IT-systemer, der bruges i projekt- eller administrationsarbejde.
Vi tilbyder
En vigtig og udfordrende rolle i en sektion, som er essentiel for Banedanmarks strategiske mål.
Stillingen er placeret på Banedanmarks hovedkontor i flotte omgivelser på Kalvebod Brygge i København V, kun 2-3 minutters gang fra stationerne Dybbølsbro og Havneholmen.
Arbejdsstedet understøtter et moderne og digitaliseret samarbejde på tværs af Banedanmarks tjenestesteder i hele Danmark og tilbyder et højt fagligt miljø med gode muligheder for læring og udvikling.
Som medarbejder får du adgang til faciliteter som fitnessrum, Falck Health Care sundhedstilbud samt en velassorteret kantine. Vi har desuden en flekstidsordning og tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage, hvilket sikrer en god balance mellem arbejde og fritid.
Sektionen er præget af et socialt og kollegialt fællesskab, som skaber en tryg og engagerende ramme for dit arbejde.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef Osama Hussein. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som projektmedarbejder
- Core Scientist in Molecular Microbial Ecology Data analysis and Bioinformatics
- Permanent Academic Employee Position in Bioacoustics and Signal Processing
- Projektmedarbejder til HADERSLEV:DOX 2026 – Dokumentarfilmfestival
- Projektmedarbejder til undersøgelse af musik- og kulturskole på Samsø
- Biodiversitetsrådet søger to fagligt stærke medarbejdere i nyoprettede stillinger - Er du den nye faglige koordinator eller dataanalytiker i Biodiversitetsrådets sekretariat?
- Produktionsmedarbejder søges til aftenhold i Skanderborg
- Forsvarets Flådeprogram søger projektmedarbejdere til Ballerup
- DMR søger erfaren projektmedarbejder til jord- og grundvandsafdelingen på Sjælland
- DMR søger erfaren projektmedarbejder til jord- og grundvandsafdelingen på Sjælland
- DMR søger erfaren projektmedarbejder til jord- og grundvandsafdelingen på Sjælland
- DMR søger erfaren projektmedarbejder til jord- og grundvandsafdelingen på Sjælland
- Aarhus University seeks an Academic Employee for a Materials Science Research Center
- Naturstyrelsen søger 10 projektmedarbejdere over hele landet til klima- og lavbundsprojekter
- Erfaren analysekraft og projektlederkompetencer søges til team ’Strategi, analyse og projekter’ i Statens Administration
- Medarbejder til projektstyring og disponering af kontroludstyr
- Engagerede og kompetente projektmedarbejdere til enheden Bro og Tunnel
- DMR søger projektmedarbejder/projektleder til jord- og grundvandsafdelingen på Fyn
- DMR søger projektmedarbejder/projektleder til jord- og grundvandsafdelingen på Fyn
- DMR søger projektmedarbejder, gerne nyuddannet, afdeling for miljøscreening/miljøkortlægning af bygninger i Esbjerg
- Academic employee (AC-TAP) within Living Labs in Food Science
- Projektmedarbejder til Projektstøtteenheden på SOSU MV
- Har du erfaring med forskellige former for administrative opgaver fra et projektorienteret miljø?
- Socialtilsyn Syd søger en proceskonsulent til Data- og Udviklingsafdelingen
- Senior Projekterende til Banedanmarks broprojekter

