Plejehjemmet Bjørnshøj søger Social- og sundhedshjælper eller assistent til fortrinsvis aftenvagt

Social- og sundhedshjælper i Aarhus Kommune - Trige

Profil: Aarhus Kommune søger en Social- og sundhedshjælper til Plejehjemmet Bjørnshøj. Du er engageret, omsorgsfuld og har fokus på beboernes trivsel. Du har godt overblik, kan håndtere udfordringer og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Din passion for at gøre en forskel i ældres liv vil være en værdifuld tilføjelse til vores team.

Stillingen kaldes også: Hjemmehjælper

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Om jobbet:

På Plejehjemmet Bjørnshøj er vi et stærkt tværfagligt team bestående af sosu-hjælpere, sosu- assistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeut, ernæringsassistent, husassistenter, vagtplanlægger og forstander, som alle arbejder motiverende og sammen om, at give beboerne en meningsfuld og god hverdag hele døgnet. 

Vi lægger stor vægt på et fagligt samarbejde på tværs af alle vagtlag, og vi ønsker os en ny engageret kollega, som brænder for at gøre en forskel for alle vores beboere.

Som aftenvagt hos os vil du komme til at indgå i et team bestående af 3 medarbejdere, hvor samarbejde vægtes højt. 

Din profil:

  • Du er engageret og er naturligt interesseret i at være der for andre med fokus på deres trivsel. 
  • Du nyder at se din tilgang til arbejdet smitte positivt af på beboerne. 
  • Du bidrager til at skabe helhed og sammenhæng i beboernes hverdagsliv 
  • Du udfører dine opgaver med omhu og ordentlighed, så borgersikkerheden sikres
  • Du har et godt overblik, også i de situationer eller omstændigheder, der kræver flere bolde i luften – og kan lide at påtage dig ansvaret for at skabe ro, omsorg og nærvær. 
  • Du kan fagligt omfavne mulighederne, i stedet for at lade dig udfordre af begrænsninger eller travlhed. 
  • Du har respekt for de aftaler og vurderinger, der er lavet og deler med glæde dine observationer. 
  • Du kan fremtræde rolig og fattet i tilspidsede situationer.
  • Du er fleksibel og sætter ære i dit arbejde og tager ansvar i at være en vigtig kollega i huset.
  • Du har en åben og positiv tilgang til både beboerne, pårørende, venner, frivillige og kollegaer samt andre besøgende på Bjørnshøj
  • Du bidrager og tager aktivt ansvar for et godt arbejdsmiljø
     

Derfor skal du vælge os:

  • Vi er ikke i tvivl om, at vi alle arbejder ud fra én og samme sag – vores kære beboere. 
  • Vi arbejder kontinuerligt på at skabe de bedste rammer for beboerne, med fokus på al magt til borgerne. 
  • Vi går ind for tillid, åbenhed og læring – vi forventer at alle har og tager et ansvar for eget arbejde, egen faglighed og egne begrænsninger/udfordringer. 
  • Vi har fokus på at udvikle os og er nysgerrige på hele tiden at lære nyt. 
  • Vi har et fagligt stærkt team, hvor retning og tydelighed skaber rammerne for en solid tillid til hinanden, om at vi alle altid gør det bedste vi kan. 
  • Vi har særligt fokus på kompetencer, at disse udvikles både fagligt og personligt. 
  • Vi har fokus på høj faglighed, hvor beboerne er i fokus
  • Du vil få en god introduktion samt kollegial sparring.
  • Her er et arbejdsmiljø, hvor teamsamarbejde og tværfaglighed vægtes højt. 
     

Om Plejehjemmet Bjørnshøj:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Font: jobnet.dk ↗