Planlægningsspecialist til planlægningsteam i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Kommunal planlægger i Aarhus Kommune - Viby J

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunal planlægger

Om jobbet:

I Mål- og Økonomistyring arbejder vi med økonomi- og ressourcestyring, samt data til beslutningsstøtte. I kontoret er der et planlægningsteam, som består af tre medarbejdere med dyb viden om logistik, planlægning og arbejdstidsregler. Vi søger en planlægningsspecialist med stor praktisk erfaring med ruteplanlægning og vagtplanlægning til teamet, og som har lyst til at være en del af et selvstændigt team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden.  

ledetråde

Som planlægningsspecialist vil du fungere som sparringspartner for både chefer, ledere og planlæggere, og du kommer både til at samarbejde på tværs af forvaltninger og samarbejde med andre afdelinger – herunder HR, digitalisering og vores data-afdeling. 

De primære opgaver i stillingen er, at: 

  • Oplære og undervise nye ressourcekoordinatorer og vagtplanlæggere i driftsenhederne. Oplæringen foregår som regel i de enkelte driftsenheder. 
  • Give daglig sparring til erfarne ledere, ressourcekoordinatorer og vagtplanlæggere ift. planlægningen – herunder have kendskab til arbejdstidsregler. 
  • Indgå i samarbejde med kontorets controllere, når der skal arbejdes med forslag til ændringer i planlægningen, der kan forbedre økonomien i driftsenhederne.   
  • Indgå i udviklingsarbejde – f.eks. ift. nye systemer. I Sundhed og Omsorg implementerede vi Optima Vagtplan ved overgangen til 2025 og er stadig i gang med det.  
  • Kan planlægge og udføre undervisning i planlægning og andre relaterede emner af fx ledere, ressourcekoordinatorer og andre kollegaer. 
     

Kandidatens profil:

Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund og har dokumenteret erfaring med både ruteplanlægning og vagtplanlægning, herunder: 

  • Gode samarbejdsevner og evner til at formidle din viden til andre. 
  • Planlægning af ruter i CuraPlan, hvor de opstillede fælles retningslinier for planlægning er blevet fulgt. 
  • Planlægning af vagter i Optima og at have sikret sammenhæng mellem fremmøde og opgaver hos borgerne samt overholdelse af arbejdstidsregler. 

 

Det er ligeledes en fordel hvis du: 

  • Trives i en omskiftelig hverdag som både indeholder kontordage med tid til fordybelse, men også dage med flere besøg i driften og dermed mange forskellige kontaktflader. 
  • Har lyst til at foretage undervisning sammen med dine kollegaer og vil kunne stå frem og i større foraer og fortælle om planlægning. 
  • Har lyst til at arbejde databaseret og være nysgerrig på, hvordan planlægningsdata anvendes bedst i vores drift. 
  • Kan arbejde selvstændigt, da du oftest er selv afsted for at lære planlæggere op ude i driften, men også er en holdspiller, der har lyst til at bidrage ind i planlægningsteamet både socialt og fagligt. 

Derfor skal du vælge os:

Du bliver ligeledes en del af Mål- og Økonomistyring, hvor der er mulighed for at være en fast del af et kontor, der har som overordnet formål at gøre hverdagen nemmere for vores ledere i Sundhed og Omsorg og hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger ift. arbejdet med borgerne i Aarhus Kommune.  

Dette er en opgave, som er vedvarende og i konstant udvikling. Vi støder ofte på udfordringer, der kalder på faglig sparring og fordybelse. Er der behov for ny viden for at løse teamets opgaver eller lyst til at hente inspiration udefra, så er mulighederne for kompetenceudvikling også gode.

Vi er et kontor, hvor vi giver hinanden tid og plads til sparring, men også til at dele, hvad end det nu er, du er fuld af lige netop den givne dag. Mål- og Økonomistyring tilbyder: 

  • Engagerede og imødekommende kollegaer, der er gode til at vidensdele og sparre med hinanden. 
  • En ambitiøs kultur, som vægter faglighed højt og med mål om at levere viden og arbejdsgange, der gør hverdagen mindre kompleks at navigere i. 
  • Fælles kontormiljø, hvor der både er ro til at arbejde og rum til at grine sammen. 
  • Fleksible arbejdsforhold, der sikrer god balance mellem arbejdsliv og familieliv. 
  • Gode muligheder for at styrke din ekspertviden med kompetenceudvikling. 
  • Spændende og komplekse problemstillinger der næppe gør en arbejdsdag kedelig. 

Om afdelingen:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Font: jobnet.dk ↗