Pædagogisk leder gårdbørnehave Solrød - Naturbaseret

Solrød Kommune søger afdelingsleder til Solbakken Gårdbørnehave, en ny institution, der åbner 1. december 2026. Du skal være uddannet pædagog med erfaring i pædagogisk ledelse og arbejde tæt på praksis. Rollen omfatter at sætte tydelig retning, understøtte medarbejdernes faglige udvikling og omsætte visioner til hverdagspraksis. Erfaring med natur og udeliv er ønsket. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Solrød Kommune - Solrød Strand, Region Sjælland

  • Solrød Strand, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. juni 2026 — Om -2 dage
  • Oprettet: 4. juni 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Afdelingsleder til Solbakken Gårdbørnehave – vær med til at skabe noget nyt fra start og udvikle Danmarks mest unikke børnehave

Brænder du for pædagogisk ledelse, natur og udeliv – og motiveres du af at opbygge en ny institution med stærke værdier og tydelig retning? Så er du måske den afdelingsleder, vi søger til Solbakken Gårdbørnehave i Solrød Kommune.

Solbakken Gårdbørnehave er en ny børnehave, der åbner den 1. december 2026. Ved ansættelse pr. 1. september 2026 får du – i tæt samarbejde med dagtilbudslederen – en central rolle i at ansætte medarbejdere og forberede opstarten af den nye institution.

Om Solbakken Gårdbørnehave

Gårdbørnehaven vil være et levende pædagogisk univers, hvor natur og årstidernes rytme er en integreret del af hverdagen. Her er målet at skabe et trygt og inkluderende fællesskab, hvor leg, omsorg og nysgerrighed er drivkraften for børns trivsel, læring og dannelse.

En hverdag tæt på naturen

Gennem deltagelse og meningsfulde fællesskaber vil børnene få erfaringer med naturens sammenhænge. Du skal være med til at skabe læringsmiljøer, der inviterer til fordybelse, nysgerrighed og aktiv medvirken.

Leg, værkstedsaktiviteter og eksperimenterende tilgange skal indgå naturligt i hverdagen – både ude og inde.

Du bliver en central drivkraft i at omsætte visionerne til praksis i tæt samarbejde med medarbejdere, forældre og dagtilbudslederen.

Om stillingen

Du er ansvarlig for at sikre, at den fælles retning bliver tydelig i hverdagen og i arbejdet med børnene.

Du er en synlig afdelingsleder, som går foran, sætter retning og skaber følgeskab gennem faglighed, refleksion og nærvær.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At sætte og fastholde en tydelig pædagogisk retning med afsæt i natur og udeliv
  • At arbejde tæt på praksis og være aktiv i hverdagen sammen med børn og medarbejdere
  • At understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem sparring og refleksion
  • At sikre høj kvalitet i den pædagogiske praksis
  • At omsætte visioner og beslutninger til konkret hverdag
  • At bidrage aktivt i det tætte ledelsessamarbejde med dagtilbudslederen
  • At være med til at opbygge en stærk kultur og et fælles fagligt fundament

Vi søger en afdelingsleder, der:

  • Er uddannet pædagog og har stærk pædagogfaglighed
  • Har erfaring med pædagogisk ledelse
  • Trives med at arbejde tæt på praksis og gennem deltagelse
  • Kan sætte tydelig retning og skabe følgeskab gennem faglighed
  • Har stærke relationskompetencer og arbejder anerkendende og inddragende
  • Har lyst til – og mod på – at være med til at opbygge en ny institution
  • Har erfaring med natur, udeliv og evt. dyrepædagogik

Vi tilbyder:

  • En sjælden mulighed for at være med til at skabe og udvikle en ny gårdbørnehave helt fra begyndelsen
  • En afdelingslederstilling, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af den pædagogiske praksis og mulighed for at sætte dit præg på kvalitet, kultur og faglig retning fra første dag
  • Et tæt og forpligtende samarbejde med dagtilbudslederen om at udvikle en helt særlig gårdbørnehave
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads i opbygning, hvor nytænkning, engagement og fælles ambitioner omsættes til handling

Praktisk information

Du kan finde uddybende information om Solbakken Gårdbørnehave og den pædagogiske profil på institutionens hjemmeside https://solbakkenbh.aula.dk/

Ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig og til sammen at skabe Solbakken Gårdbørnehave.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Denne stilling er publiceret af Solrød Kommune via jobnet.dk