Pædagogisk Leder 0-6 år - Ballerup Kommune

Ballerup Kommune søger en pædagogisk leder til Børnehuset Kirstinevang i Distrikt Baltorp. Du skal have pædagogisk fundament og interesse for personaleledelse samt evne til at skabe relationer og kommunikere tydeligt. Erfaring med ledelse er ikke påkrævet – vigtigst er mod til opgaven, nysgerrighed og vilje til udvikling. Du arbejder struktureret, er tæt på praksis og samarbejder aktivt med medarbejdere og lederkollegaer. Stillingen er 37 timer med start 1. november 2026. Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026.

Daglig leder, institution stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden

  • Ballerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026
  • Oprettet: 29. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution

Brænder du for børn, faglighed og mennesker og har du lyst til at tage ansvar for at skabe retning sammen med andre?

Har du lyst til ledelse og til at gøre en forskel for børn, medarbejdere og forældre? Så kan det være dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og nærværende pædagogisk leder til Børnehuset Kirstinevang, hvor vi har et stærkt fokus på faglighed, trivsel og gode fællesskaber. Du behøver ikke have mange års ledelseserfaring. Det vigtigste er, at du har blik for mennesker og pædagogisk kvalitet, tør træde ind i ledelsesopgaven og har lyst til selv at lære og udvikle dig som leder.

Kirstinevang er et hus med høj faglighed og engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene. Vi er en del af et distrikt med stor mangfoldighed og diversitet, hvilket giver os mange forskellige perspektiver, erfaringer og muligheder for at udvikle vores praksis.

Som leder skal du kunne skabe retning og samtidig være tæt på hverdagen. Du skal kunne arbejde struktureret, kommunikere tydeligt og være nysgerrig på andres perspektiver. Du skal kunne samarbejde og indgå som en aktiv holdspiller både sammen med medarbejderne i huset og med dine lederkollegaer i distriktet.

Vi leder efter dig, som:

  • Brænder for 0-6-årsområdet og det pædagogiske arbejde
  • Har lyst til at arbejde med personaleledelse, børn og forældresamarbejde
  • Har mod på at tage ansvar og træffe beslutninger
  • Er god til at skabe relationer og kommunikere tydeligt
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har lyst til at udvikle dig som leder uanset om du allerede har ledelseserfaring eller er nysgerrig på at tage dit første skridt ind i ledelse.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og står sammen om opgaven.

Stillingen er 37 timer og med start den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.

Dine vigtigste opgaver

  • Personaleledelse
  • Du arbejder i en politisk styret organisation og evner at omsætte politiske beslutninger, så de får gennemslagskraft i børnehuset
  • Du leder de pædagogiske opgaver, og du er dermed også at finde dér, hvor pædagogikken udfoldes
  • Du skal have mod og lyst til at gå ind i de ledelsesopgaver, der kan være i et distrikt med syv børnehuse.

Dine kompetencer

  • Du har et solidt pædagogisk fundament og er optaget af børn, faglighed og udvikling
  • Du har lysten til personaleledelse og til at skabe gode rammer for at medarbejdere kan lykkes med deres opgave
  • Du kan skabe relationer og kommunikere tydeligt også når det er svært
  • Du er nysgerrig på andres perspektiver og tør samtidig sætte retning og træffe beslutninger
  • Du har blik for den pædagogiske praksis og lyst til at være tæt på den sammen med medarbejderne
  • Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Det vigtige er, at du har mod på ledelsesopgaven, er åben for sparring og har lyst til at udvikle dig som leder.

Det får du hos os

Du får plads til at finde din egen vej som leder, men du står ikke alene. Vi tror på tydelige rammer, tillid og tæt dialog og på at ledelse også udvikles gennem refleksion, feedback og modet til at spørge når man er i tvivl.

Hvem er vi

Distriktet afholder fælles arrangementer så som uddannelsesdage, kompetenceudvikling og temaaftener samt arrangementer, hvor børnene er inddraget.

Om vores pædagogiske tilgang

Vi arbejder for en hverdag med plads til leg, nysgerrighed, læring og udvikling og med en grundlæggende tro på, at børn gør det bedste, de kan, når rammerne omkring dem gør det muligt.

Projekt ”Sammen om børn”

Vil du vide mere

Du er velkommen til at besøge huset. Du kan lave en aftale med pædagogisk leder Rikke Kjær på telefon 2173 6090.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Du kan her se stillingsbeskrivelsen for dagtilbud samt læse om børne- og ungepolitikken.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid.

Ansøgningsfrist: den 20. oktober 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogiske ledere – lederoverenskomsten i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Løninterval for stillingen er 49.692 kr. pr. måned (37 timer)

Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk