Pædagog vuggestue/børnehave Brabrand - Naturlæring

Som pædagog i Kometen bliver du del af en hverdag med kvalitet, struktur og det gode børneliv. Du skal have øje for fællesskabet og faglig udvikling, være sprogligt forbillede og kunne indgå i tæt samarbejde med team og forældre. Stillingen på 37 timer starter 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 19. juni 2026.

Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Brabrand, Region Midtjylland

  • Brabrand, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du være med til at danne rammerne for det gode børneliv i Brabrand? Og vil du være med i en personalegruppe i bevægelse med skønne rammer, tæt på natur og ikke lang fra Aarhus midtby. Vi tilbyder en fast stilling pr. 1 august til dig, som har lyst til nye udfordringer, eller dig som måske først er færdiguddannet til sommer.

Vi er en lille integreret institution med 21 vuggestuebørn fordelt på to stuer og 25 børnehavebørn, som ligeledes er delt på to stuer. Personalegruppen er bredt repræsenteret med både erfarne og nye folk. Vi har det dejligt med hinanden og har stor respekt for hinandens kompetencer.

Stillingen er på 37 timer med mulighed for justering efter dine livsomstændigheder – fra 1. august 2026 Vi søger

En faglig stærk pædagog med øje for fællesskabet, faglig udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde til en stilling i børnehaven. Vi har en reflekteret tilgang til vores praksis, og vores strukturerede hverdag giver ro til læringsmiljøer og rum for de spirende venskaber. Vi mangler dig, som har lyst til at indgå i vores stærke læringsfællesskab omkring børnene; i et tæt samarbejde som team og med forældrene.

Vi søger en, som har lyst til at lege, vende tingene på hovedet og have det sjovt. Rime på skøre ord og være et sprogligt forbillede, så det bliver lettere at sætte ord på handlinger og følelser. En som kan reglerne i ”Alle mine kyllinger” og kan se værdien i at være fordybet i børnenes leg og være ”ved siden af”, når venskabet driller. Vi søger en, der har mod på at bruge sin faglighed som stillads i hverdagen og har lyst til at gå nysgerrigt ind i vores tværfaglige samarbejde med andre faggrupper.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi er et hus med en god energi, og vi har det godt med hinanden.
  • Vi er et hus i udvikling og klar på nye inputs og vinkler på den pædagogiske praksis.
  • Vi har fokus på at tilbyde et godt og trygt miljø for vores børn i Kometen.
  • Vi har nogle skønne rammer i vores store hus. Vi har skønt lysindfald, højt til loftet og masser af muligheder for at arbejde i små grupper, da vi er heldige at have mange kvadratmeter til fordybelse. Vores store fællesrum i midten samler Kometen og danner rammerne for både madpakkespisning og motorikaktiviteter.
  • Vi har fokus på udvikling af vores fysiske læringsmiljøer, hvilket du kan blive en del af.
  • Vi vægter udelivet højt, og vi nyder vores beliggenhed tæt ved Sølyst, skoven og Brabrandsøen. Vi nyder alt fra gåture i skoven til sjipning på legepladsen.
  • Vi er en del af et stort dagtilbud og ligger tæt forbundet med flere af dagtilbuddets institutioner. Det giver mulighed for sparring afdelingerne imellem, snak over hegnet og besøg med børnegrupper på hinandens legepladser.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.

Hvis du vil vide mere:

Vi giver gerne en kop kaffe og viser vores hus frem for dig.

Ansøgning

Vi er pt. 11 engagerede medarbejdere og en pædagogisk leder, som er tæt på børnene og deres familier. Børnene hos os er en social og kulturel mangfoldig gruppe, og vi har nogle skønne forældre og et aktivt forældreråd, der er en positiv medspiller i hverdagen.

Vi insisterer på en hverdag med godt humør, nærvær og tryghed, og den daglige praksis er præget af struktur, som er til for børnene og for at holde den faglige kurs gennem hverdagen. 

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk