Pædagog neuroaffektiv Søndersø - 37 timer
Birkemose børnehus søger en pædagog til 37 timer i Søndersø. Du skal være uddannet, kunne igangsætte læringsrige aktiviteter og have fagligt ansvar for refleksion over praksis. Vigtig er evnen til at være tydelig, samarbejdsvillig og bidrage til trygt fællesskab. Du deler børnesynet om børn som selvstændige, kompetente aktører. Ansøgningsfrist: 30. juni 2026.
Pædagog stilling ved Nordfyns Kommune - Søndersø, Region Syddanmark
- Søndersø, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
- Oprettet: 17. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Birkemose er et stort nybygget, integreret børnehus i Søndersø som huser tre børnehavegrupper, én vuggestuegruppe samt lokaler til legestue for byens dagplejere. Her arbejder vi ud fra værdiordene: mod, fællesskab, dannelse, tryghed og bevægelse.
Vil du være med til at sætte dit præg på udviklingen af god pædagogik i et hus, hvor vi stadig er nye sammen, så skal du slå til og søge jobbet hos os.
Du kan glæde dig til et børnehus med en stor og spændende legeplads med træer, bålhytte, fodboldbane og hestestald med store træheste samt nogle gode indendørs faciliter med sciencerum og rum til både high- og low-arousal aktiviteter.
Brænder du for udeliv, science eller motorik, så skal vi måske lege sammen.
I Nordfyns Kommune arbejder vi ud fra det fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk grundlag, der understøtter den pædagogiske praksis:
“Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.”
Det er vigtigt, at du kan forpligte dig til dette fælles børnesyn, da alle i personalegruppen har ansvar for, at det er synligt og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.
Hvad vægter vi?
Vi har fokus på at styrke børns evne til at deltage i meningsfulde fællesskaber, hvor legen spiller en central rolle i udviklingen af relationer. Du skal derfor kunne finde glæde i legen og give glæden ved leg videre, især til de børn som skal have en ekstra hånd.
Vi arbejder systematisk med positioneringer hele dagen, og tror på at det er til gavn for både børn og voksne. Som pædagog forventes det, at du tager fagligt ansvar og har mod på at reflektere over både din egen og andres praksis – i en åben og tillidsfuld dialog.
Det er vigtigt, at du har lyst til faglig udvikling og vil være med til at skabe læringsforløb, der er meningsfulde og udviklende for børnene.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og synes at børn er nogle af de klogeste og sjoveste mennesker, man kan være sammen med. Du har et moderne børnesyn og ved, at børn gør det godt, hvis de kan, og at det er dig som fagperson der skal ændre noget, hvis hverdagen skrider, og fællesskabet ikke fungerer.
Vi ser gerne, at du:
- kan være karavanefører og er tydelig i rollen
- kan igangsætte læringsrige aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at udforske deres evner, mod og nysgerrighed
- er samarbejdsvillig, fleksibel og loyal over for fælles beslutninger
- bidrager til et trygt og godt samarbejde, gerne krydret med god humor
Hos os får du mulighed for at:
- være en del af en samarbejdskultur, hvor alle tager ansvar for beslutningsprocesser, forandringer og udvikling
- være en del af en faglig dygtig personalegruppe, der trives og har det godt sammen
- være en del af et børnehus med dejlige, nysgerrige børn og engagerede forældre
- få dygtige kollegaer, der ved noget om sprog, neuroaffektiv pædagogik, udeliv, leg mm.
- udvikle dig både fagligt og personligt
- få adgang til sundhedsordning
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes før ansættelse.
Har du spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, så kontakt pædagogisk leder Henriette Hove på tlf. 20 18 92 76. Hvis telefonen ikke bliver besvaret, er du velkommen til at sende en SMS, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist:
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads – Nordfyns Kommune
Denne stilling er publiceret af Nordfyns Kommune via jobnet.dk


