Pædagog vuggestue Hellerup - Barselvikar

En pædagog søges til barselsvikariat i Humlebien, en integreret daginstitution i Hellerup med vuggestue- og børnehavebørn. Du skal være uddannet pædagog med evne til at skabe trygge legemiljøer og arbejde for børns trivsel, udvikling og deltagelse. Erfaring er ikke påkrævet – både nyuddannede og erfarne kandidater opfordres til at søge. Stillingen er på 33–37 timer ugentligt med opstart medio august 2026 og mulighed for fastansættelse. Ansøgningsfrist: 11. august 2026.

Pædagog stilling ved Gentofte Kommune - Hellerup, Region Hovedstaden

  • Hellerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 11. august 2026
  • Oprettet: 16. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

En af vores dygtige kolleger stifter familie. Derfor søger vi en pædagog til et barselsvikariat i Humlebien – med mulighed for fastansættelse efterfølgende. Måske er du nyuddannet og på udkig efter det rette sted at starte, eller måske har du erfaring og søger et hus, hvor faglighed, omsorg og stærke relationer er i centrum. Uanset hvor du er i dit arbejdsliv, vil vi gerne høre fra dig.

Brænder du for arbejdet med børn? Er du omsorgsfuld, nærværende og optaget af børns trivsel, udvikling og deltagelse? Trives du med både de små og de lidt større børnegrupper, og har du lyst til at skabe rammer for leg, relationer og fællesskaber? Så er vi klar til at byde dig velkommen i Humlebien.

Hos os får du mulighed for at afprøve os som arbejdsplads – og dig selv som pædagog i et hus med høje ambitioner, stærke fællesskaber og plads til faglig udvikling.

Børnekompasset, afdeling Humlebien, søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 33–37 timer ugentligt med opstart medio august 2026. Nyuddannede såvel som erfarne pædagoger er meget velkomne til at søge.

Om Humlebien

Humlebien er en integreret daginstitution i Hellerup med 30 vuggestuebørn, 66 børnehavebørn og 21 engagerede medarbejdere.

Vores arkitekttegnede hus har et fantastisk lysindfald, store rum og inspirerende læringsmiljøer med plads til leg, kreativitet og fordybelse. Vi er omgivet af grønne områder, som vi aktivt bruger i hverdagen.

I Humlebien arbejder vi målrettet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv og arbejder blandt andet med inkluderende legemiljøer, mentalisering i mødet med børn og forældre, omsorg som pædagogisk fundament, børns følelsesmæssige udvikling samt deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Vi planlægger og evaluerer vores pædagogiske praksis med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, vores årshjul og SMTTE-modellen. Vi prioriterer arbejdet i mindre grupper for at sikre nærvær, fordybelse og deltagelse for alle børn.

Du bliver en del af en dedikeret personalegruppe med mulighed for at præge og udvikle praksis. Humlebien er et hus med udsyn, nysgerrighed og udviklingslyst, og vi tilbyder gode muligheder for kurser og videreuddannelse i Gentofte Kommune.

Hos os får du

En fagligt stærk og engageret personalegruppe, hvor relationer, omsorg og børns trivsel er i centrum. Du får plads til refleksion og faglig udvikling samt et trygt psykosocialt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og mulighed for at præge den pædagogiske praksis.

Vi håber, at du

Er uddannet pædagog

Vi håber også, at du kan

  • skabe trygge og inspirerende legemiljøer
  • arbejde for alle børns deltagelse og se deres ressourcer og potentialer
  • arbejde selvstændigt med mindre børnegrupper og indgå i teamsamarbejde
  • vægte et tæt og anerkendende forældresamarbejde
  • være nysgerrig på egen og andres praksis

Vil du vide mere? Hvis du kan se dig selv i stillingen, eller er blevet nysgerrig på Humlebien, så kontakt:

Leder Susanne Edgar

Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat. Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg.

Vi glæder os til at høre fra dig

Denne stilling er publiceret af Gentofte Kommune via jobnet.dk