Pædagog til UC Vest – Sakskøbing Skole

Pædagog i Guldborgsund Kommune - Sakskøbing

Den ideelle kandidat til stillingen som Pædagog til UC Vest – Sakskøbing Skole skal have erfaring med elever med store udfordringer og være tålmodig, struktureret og relationel. En passioneret tilgang til elevernes udvikling og deltagelse i fællesskabet er afgørende. Vi tilbyder et stærkt team, værdibaseret arbejde og fokus på kompetenceudvikling.

Stillingen kaldes også: Rytmikpædagog

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Om stillingen

Elevgruppen har forskellige læringsforudsætninger. Nogle elever vil ikke kunne gå til afgangsprøver, mens andre kan gennemføre dele af prøverne. For alle gælder det, at vi arbejder med personlige mål, der giver mening for den enkelte, og som bidrager til deres livsduelighed både fagligt, socialt og personligt.

Stillingen er fast og ugentlige timetal kan tilpasses mellem 32 og 37 timer ifølge aftale. 

Sakskøbing Skoles værdier

På Sakskøbing Skole arbejder vi med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes fællesskabsstrategi. Vi tror på, at fællesskabet er rammen for den enkelte elevs dannelse og udvikling – også når det kræver en særlig indsats. Vi skaber deltagelsesmuligheder for så mange elever som muligt. Vi er en skole præget af professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler praksis i fællesskab, og hvor lyst til læring og motivation er i centrum. 

Om UC Vest

Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere og støttepersoner. Undervisningen tilpasses den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger, med fokus på små, men betydningsfulde fremskridt. For de fleste elever er deltagelse i afgangsprøver ikke aktuelt, men enkelte elever kan over tid blive klar til at deltage i dele af prøverne. 

Vi møder eleverne med tillid, tydelig retning og klare forventninger, på en måde, der tager højde for deres særlige behov. Arbejdet kræver vedholdenhed, fleksibilitet og en anerkendende tilgang, hvor vi bevarer blikket for elevens udviklingsmuligheder, også når fremskridtene er små og tager tid. 

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med, eller interesse for at arbejde med elever med betydelige kognitive, sociale og adfærdsmæssige udfordringer. 
  • Kan arbejde struktureret, tålmodigt og med et vedholdende blik for udviklingsmuligheder. 
  • Kan arbejde relationelt og kommunikere tydeligt med elever, forældre og kolleger.
  • Er åben for at indgå I et tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter i flok og udvikler praksis sammen.
  • Har tålmodighed, humor og en anerkendende tilgang.
  • Kan bevare overblikket I uforudsigelige situationer og håndtere det professionelt.

Vi tilbyder

  • Et stærkt og engageret tværfagligt team, der arbejder som et professionelt læringsfællesskab med fokus på faglig sparring og fælles retning. 
  • En arbejdsplads med plads til humor, forskellighed og stærk kollegial støtte, hvor vi hjælper hinanden med at finde løsninger i komplekse situationer.
  • En skole med tydelige værdier og fokus på fællesskab, trivsel og læring
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling, kurser og faglig opkvalificering.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi tror på elevernes udviklingsmuligheder og insisterer på at skabe rammer, der giver dem mulighed for at lykkes.

Kontakt

Varighed

Ansættelsessamtaler

Font: jobnet.dk ↗