Pædagog til specialtilbuddet Basen – Sakskøbing Skole
Pædagog i Guldborgsund Kommune - Sakskøbing
Pædagog til specialtilbuddet Basen – Sakskøbing Skole
En engageret og relationsstærk pædagog, der kan tilbyde særlig støtte og struktur til elever på Basen. Erfaring med specialpædagogik, tydelig kommunikation og samarbejdsevner er nøglekvaliteter. Med passion for udvikling og læring vil du bidrage til et professionelt team med fokus på elevernes trivsel og succes.
Stillingen kaldes også: Rytmikpædagog
- Guldborgsund
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 13. august 2025
- Ansøgningsfrist: 8. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Om stillingen
Vi søger en engageret og relationsstærk pædagog til vores specialpædagogiske tilbud Basen på Sakskøbing Skole. Basen er et specialiseret læringsmiljø for elever, der har brug for særlig støtte og struktur for at lykkes fagligt og socialt.
Stillingen er fast på 32-37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. november2025 eller efter aftale. Timetallet afklares med ansøgeren.
Sakskøbing Skoles værdier
På Sakskøbing Skole arbejder vi med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes fællesskabsstrategi, fordi vi tror på, at fællesskabet er rammen for den enkelte elevs dannelse og udvikling – også når det kræver en særlig indsats. Specialafdelingen, herunder Basen, er en vigtig del af dette fællesskab, hvor vi skaber muligheder for, at så mange elever som muligt kan være en del af skolens liv.
Vi er en skole præget af professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler praksis i fællesskab, og hvor lyst til læring og motivation er i centrum.
Om Basen
Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere og støttepersoner. Undervisningen planlægges med afsæt i den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger. Nogle elever deltager i undervisningen i deres stamklasse, når det giver mening, og altid i samarbejde med almenområdet.
Vi arbejder med tydelige rammer, realistiske forventninger og en tro på, at alle elever kan udvikle sig. Vi møder eleverne med tillid, tydelig retning og forventninger, fordi vi ved, at det styrker både faglige og personlige kompetencer. Vi støtter dem i at håndtere det, der er svært, uden at det bliver en barriere for deres udvikling og læring.
For nogle elever er det et mål at kunne deltage i afgangsprøver efter 9. klasse, mens der for andre tilrettelægges praktikforløb eller alternative forløb der giver mening for den enkelte.
https://sakskoebing.aula.dk/beskrivelse-af-basen
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med eller interesse for specialpædagogik
- Er tydelig, varm og har et stærkt relationsarbejde
- Kan samarbejde tæt i et lille team og bidrage med faglig sparring
- Tør sætte krav, vise tillid og se potentialet i elever, også når det er svært
- Har lyst til at være en del af et udviklingsorienteret læringsfællesskab
Vi tilbyder
- Et stærkt og engageret tværfagligt team, der arbejder som et professionelt læringsfællesskab med fokus på faglig sparring og fælles retning.
- En arbejdsplads med plads til humor, forskellighed og stærk kollegial støtte, hvor vi hjælper hinanden med at finde løsninger i komplekse situationer.
- En skole med tydelige værdier og fokus på fællesskab, trivsel og læring
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling, kurser og faglig opkvalificering.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi tror på elevernes udviklingsmuligheder og insisterer på at skabe rammer, der giver dem mulighed for at lykkes.
Kontakt
Varighed
Ansættelsessamtaler:
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som pædagog
- Barselsvikariat til Børnehaven Hellasvej 37 t.
- Bliv pædagogisk leder i Ravnsholtklyngen – og skab hverdagens magi sammen med os
- Uddannet pædagog til Mågodtlands vuggestue
- Idérig og ansvarsfuld pædagog til bostedet Vinklen Baldersgade på Nørrebro for unge med ASF
- Faglig dygtig pædagog søges til Troldehøjen
- Er du god til at aflæse børns signaler og skabe struktur?
- Pædagogiske medarbejdere søges til Habitus solisttilbuddet Brædstrup i Horsens
- Pædagog til Børnehuset Regnbuen
- Dedikeret pædagog søges til Kragelund børnehus’ vuggestue
- Område Nord, Galaksen Stjernskuddet søger en pædagog
- Pædagog på 32 timer søges til Rørkjær Skole, SFO - delen
- Familiebehandler til Din Sociale indgang - Amager
- Pædagog til vuggestuen i Elverhøj
- Skolefraværsrådgiver til barselsvikariat i Københavns Kommunes skolefraværsindsats på Rødkilde Skole
- Socialpædagogisk medarbejder til Hjemmevejlederteamet
- Kære vuggestuepædagog...
- Kære børnehavepædagog...
- Malling: Vil du være med til at skabe hverdagsmagi i børnehaven på Ajstrupvej?
- Kan du lide at bage, lave perler og kigge på kort over verden?
- Kan du skabe struktur, tryghed og læselyst?
- 6 årige Ayaan mangler en stabil PÆD eller PAU der kan være nærværende og arbejde med særlige behov 48 timer pr. måned(Vesterbro)
- Pædagogisk medarbejder til Horisonten
- Sommerhaven i Herlev søger pædagog til vuggestuen!
- Naturinstitution Nørrestrand søger vuggestuepædagog – sæt natur, nærvær og nysgerrighed i centrum sammen med os
- Aktivitetsmedarbejder til Johannesgården


