Pædagog

Socialpædagog i Curea ApS

Profil: Socialpædagog til arbejde med udsatte familier og børn/unge med specielle behov. Erfaring med Autismespektrumforstyrrelser og stærke kommunikationsevner. Arbejder anerkendende og ressourceorienteret. Fleksibel, dedikeret og med fokus på familien som helhed. Med en passion for at skabe udvikling og forandring.

Jeg vil gøre en forskel og skabe positiv forandring gennem mit arbejde med udsatte familier og børn/unge. Mit engagement og erfaring vil bidrage til at støtte og udvikle familier i komplekse situationer, med fokus på bæredygtighed og lederskab.

Stillingen kaldes også: Socialpædagog på bosted for voksne

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Vil du gøre en forskel for børn, unge og deres familier?

Har du lyst til at bringe din faglighed i spil i arbejdet med udsatte familier? Og kan du bidrage med ro, struktur og retning, når livet i familien er præget af pres og uforudsigelighed?

Så læs med – vi søger medarbejdere, der vil være med til at skabe udvikling og forandring.

Vi søger både:

·        Familiebehandler

·        Kontaktpersoner og aflastere til opgaver primært i hjemmet.

Du kommer til at arbejde tæt på familierne – i deres eget hjem, hvor hverdagslivet leves, og hvor hjælpen gør den største forskel.

Hvem er vi?

Curea tilbyder støttende indsatser i samarbejde med kommunerne. Kommunerne visiterer familier til os, når der er behov for specialiseret faglighed eller ekstra kapacitet – særligt i komplekse familiesituationer, hvor flere udfordringer kan være i spil samtidig.

Vores målgruppe er børn og unge optil 18 år med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer – fx autisme, ADHD, angst eller funktionsnedsættelser. Vores faglige tilgang tager udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret pædagogik, hvor vi både styrker familiens egne ressourcer og understøtter de områder, hvor der er behov for særlig støtte – altid med blik for den samlede families situation.

Hvad kan du forvente hos os?

·        En arbejdsplads i udvikling.

·        Løbende sparring, supervision og temadage

·        Stor medindflydelse i hverdagen og fleksible arbejdstider

·        Personalemøder, hvor vi deler viden og lærer af hinanden

Vi leder efter dig, der:

·        Har en social- eller pædagogfaglig baggrund eller lign. relevant uddannelse

·        Har erfaring med at arbejde med børn og unge inden for Autismespektrumforstyrrelser

·        Kan arbejde med relationer, mønstre og kommunikation i familien

·        Kan stå i det svære – og se muligheder, også når det er komplekst

·        Har kørekort og adgang til bil

 

Arbejdssted:

Er du klar til at være med?

Font: jobnet.dk ↗