Økonomistyring & Procesledelse Odense - Cand.oecon
By- og Kulturforvaltningen søger en chefkonsulent til tværgående økonomisk understøttelse med stærk økonomifaglig baggrund og erfaring fra offentlig sektor. Du skal arbejde operationelt, taktisk og strategisk med budgetopfølgning, procesledelse og politisk betjening. Rollen omfatter koordinering af komplekse processer, strategiske projekter og ledelsesunderstøttelse på tværs af organisationen. Du er struktureret, analytisk og dygtig til at skabe relationer. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Chefkonsulent stilling ved 2 – By- og Kulturforvaltningen - odense, Region Syddanmark
- odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Chefkonsulent
Chefkonsulent med stærk økonomisk og strategisk profil Er du stærk i offentlig økonomi og trives i krydsfeltet mellem strategi, komplekse processer og ledelsesunderstøttelse?
I Økonomi i By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med komplekse, tværgående og koordinerende processer i vores økonomiske understøttelse af både By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen. Vores ambition er høj faglig kvalitet, tydelig prioritering og værdiskabende samarbejde med ledere og stabe på tværs af organisationen.
For at kunne imødekomme stigende krav til procesledelse og strategisk understøttelse af komplekse projekter, søger vi nu en chefkonsulent med stærk økonomifaglighed, solid erfaring fra den offentlige sektor og stærke kompetencer inden for proces- og ledelsesunderstøttelse.
Som chefkonsulent får du en central og tillidsbaseret rolle, hvor du både arbejder operationelt, taktisk og strategisk – i tæt samarbejde med lederen af Økonomi og øvrige ledere i kontoret.
Om os By- og Kulturforvaltningen rummer en bred og mangfoldig opgaveportefølje – fra byudvikling, kultur og events til drift af kommunens ejendomme, lokalplaner samt erhvervsudvikling. Det betyder, at vi er mange forskellige fagligheder samlet under ét tag, forenet af en fælles ambition om at skabe de bedste rammer for livet i Odense.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed.
Om jobbet Vi har brug for en kollega til at hjælpe os med fortsat at udvikle Økonomi i By- og Kulturforvaltningen, så vi kan understøtte de forvaltninger vi betjener på bedste vis. Vi ønsker derfor en kollega, der skal arbejde med/indgå i;
- Tæt samarbejde med lederen af Økonomi om styring, prioritering og udvikling af økonomiområdet
- Tværgående koordinering og styring af økonomiske og organisatoriske processer
- Procesledelse og sikring af fremdrift i strategiske projekter
- Budgetopfølgning, analyser og beslutningsoplæg til ledelse og politikere
- Udarbejdelse af politiske dagsordener og sager til udvalg
- Understøttelse af funktionslederen for Økonomi og øvrige ledere
- Håndtering af komplekse ad hoc-opgaver
Om dig
- Du har en stærk økonomifaglig baggrund. Vi forestiller os at du er enten cand.oecon, cand.scient.pol eller lignende.
- Du har stor erfaring med økonomistyring og politisk betjening fra det offentlige
- Du er god til at skabe relationer og ved hvor vigtige det relationelle er for at lykkes med vores mål
- Du er struktureret og analytisk – og vant til at arbejde på et højt fagligt niveau
- Du har erfaring med strategiske og politiske processer
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen af økonomistyringen i to forvaltninger
- Stor indflydelse og afvekslende opgaver
- Et fagligt stærkt og engageret team
- Arbejdssted på Odense Slot – centralt placeret i forhold til banegård
Løn og ansættelse Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2026.
Vil du vide mere? Kontakt leder af Økonomi, Thomas Skivinger Bojsen på
tsboj@odense.dk / 51 42 85 68
Det praktiske Ansøgningsfristen er 7. juni 2026.
Samtaler forventes afholdt 16. juni 2026, med eventuel 2. samtale den 18. juni 2026.
Denne stilling er publiceret af 2 – By- og Kulturforvaltningen via jobnet.dk

