Logopæd-leder neurorehabilitering Aarhus

Region Midtjylland søger en afdelingsleder til at lede og udvikle sundhedsfaglige indsatser på Tale & Kommunikation. Du skal styrke eksisterende logopædiske arbejde på hospitalerne og opbygge et nyt tværfagligt team inden for senfølger efter hjernerystelse. Rollen omfatter personaleledelse for 15–20 specialister spredt på tværs af Region Midtjylland. Du forventes at have erfaring fra politisk ledet organisation, tværsektorielt samarbejde og sundhedsområdet. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
  • Oprettet: 23. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Så er du måske vores nye afdelingsleder i Tale & Kommunikation på sundhedsområdet på Institut for Kommunikation og Handikap (IKH).

Vil du være med til fortsat at sikre høj kvalitet i de eksisterende logopædiske indsatser og være med til at udvikle området med senfølger efter hjernerystelse? Så læs endelig videre.

Vores sundhedsområde skal samles under en ny afdelingsleder for at styrke den eksisterende logopædiske indsats på flere af regionens hospitaler og for at opbygge en kommende indsats på området senfølger efter hjernerystelse, som skal være klar 1. januar 2027. Vi søger derfor en afdelingsleder, der vil stå i spidsen for at samle og udvikle et team bestående af både nye og eksisterende højtspecialiserede medarbejdere.

Om stillingen

Som afdelingsleder skal du lede den logopædiske indsats på hospitalerne, som allerede er godt etableret og velfungerende. På området med senfølger efter hjernerystelse får du som afdelingsleder en central rolle i opbygningen og daglig ledelse af et tværfagligt team bestående af f.eks. neuropsykologer, fysioterapeuter og logopæder på tværs af sektorer, som dækker indsatsen i Region Midt.

Dit primære arbejdssted er i Aarhus, men der vil være aktivitet i hele Region Midtjylland. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort og egen bil.

Du vil få ansvar for personalelede – drift og udvikling – herunder at skabe sammenhæng og retning i en organisation, hvor medarbejderne er geografisk spredt. Det stiller krav til din evne til at lede på distance og sikre stærke samarbejder på tværs.

Dine opgaver

Du får ansvar for at:

  • Lede og udvikle indsatser på sundhedsområdet med fokus på kvalitet, samarbejde og sammenhæng
  • Styrke og koordinere samarbejder på tværs af fagområder og sektorer
  • Varetage personaleledelse for 15–20 dedikerede specialister
  • Sikre trivsel, engagement og et godt arbejdsmiljø på tværs af lokationer
  • Lede på distance og sikre tydelig retning i en geografisk spredt organisation
  • Bidrage til den strategiske udvikling i tæt samarbejde med områdeledelsen

Hvad forventer vi af dig?

  • Har erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Har erfaring med tværsektorielt samarbejde
  • Har kendskab til sundhedsområdet
  • Har erfaring med ledelse f.eks. som personaleleder, team-/projektleder eller faglig koordinator
  • Har en lederuddannelse eller har lyst til at tage en

Vi forestiller os, at dine kvalifikationer er:

  • Stærke kompetencer inden for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, har en proaktiv tilgang og tager ansvar for fremdrift
  • Nysgerrig, udviklingsorienteret, tydelig og involverende leder, der kan skabe følgeskab, engagement og ser muligheder
  • Arbejder struktureret og skabe overblik i komplekse opgaver, der inkluderer både drift, udvikling samt opbygning af nye strukturer og indsatser

Derudover lægger vi vægt på, at du har gode menneskelige og relationelle kompetencer, så du er i stand til at skabe tillid på tværs og kan balancere hensynet til medarbejdere, drift og samarbejdspartnere i en politisk ledet organisation.

Hvad kan vi tilbyde dig?

På IKH arbejder vi med en fælles vision om at være den bedst mulige samarbejdspartner samt at styrke borgernes muligheder og kompetencer ved at omsætte specialviden til praksis. Som arbejdsplads lægger vi vægt på et trygt og udviklende arbejdsmiljø med gensidig respekt, åbenhed og tillid. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab – gennem dialog, inddragelse og samarbejde på tværs af medarbejdere, ledelse, borgere og samarbejdspartnere.

Hos os får du en central rolle i opbygningen af et nyt team samt bidrage til en vigtig indsats på sundhedsområdet, der gør en forskel for borgerne. Du får samtidig indflydelse på udviklingen af tværfaglige indsatser og bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø med høj faglighed og engagerede medarbejdere. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt, og tilbyder gode muligheder for at udvikle dine kompetencer i et arbejdsmiljø, hvor trivsel, faglig sparring og fælles retning er i fokus.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og forhandles med den forhandlingsberettigede faglige organisation og aflønnes efter gældende overenskomst.

Yderligere information

  • 31. maj: Ansøgningsfrist
  • 8. juni: 1. samtale, hvor du skal medbringe personligt ledelsesgrundlag
  • 9.-11. juni: Personlighedstest
  • 12. juni: 2. samtale

Kontaktinformation

Du kan læse mere om IKH via vores webiste: Institut for Kommunikation og Handicap.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk