Leder Personcentreret Omsorg - Svendborg Kommune

Frøavlen Plejecenter søger assisterende leder til nyoprettet stilling. Den ideelle kandidat skal besidde relationelle færdigheder, ledelseskompetencer og en faglig baggrund. Personen skal være ansvarlig, struktureret og have erfaring med omsorgsarbejde. Passion for bæredygtighed og trivsel er central for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø.

Plejehjemsleder stilling ved Svendborg Kommune, Region Syddanmark

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Plejehjemsleder

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for det faglige og professionelle arbejde på ældreområdet og understøtte trivsel og udvikling for medarbejdere på ældreområdet?

Om jobbet

Ældreområdet i Svendborg Kommune har besluttet, at ledelsen i alle sektioner fremadrettet skal bestå af et lederteam med en sektionsleder og en assisterende leder. Ældreområdet i Svendborg Kommune tilbyder derfor en spændende nyoprettet stilling som assisterende leder på Frøavlen Plejecenter.

Sammen er I ansvarlige for, at der i sektionen arbejdes ud fra Svendborg Kommunes værdier:

  • Helhed i opgaveløsningen
  • Borgerne i centrum
  • Læring og udvikling
  • Trivsel

Den assisterende leder understøtter sektionslederen i driften af sektionen og varetager delegerede lederopgaver.

Det vil sige, at du er medansvarlig for at implementere ny lovgivning, strategier og andre tiltag i sektionen.

Derudover vil du have en række ansvarsområder som eksempelvis:

  • Vagtplanlægning og ferieplanlægning.
  • Besøgsplanlægning, herunder understøtte de faste teams i deres planlægning af dagens opgaver.
  • Sygefraværssamtaler ved kortere sygefravær.
  • Administrative opgaver fx ifm. onboarding af nyansatte medarbejdere, elever og studerende.
  • Planlægning af elevforløb i samarbejde med oplæringsvejleder.
  • Understøtte den daglige drift, brug af nøglepersoner, audit, dokumentation og UTH.
  • Tovholder på diverse projekter.

Om dig

Du er god til det relationelle, får hurtigt følgeskab og brænder for det professionelle samarbejde og personcentreret omsorg.

Du ser muligheder, tager naturligt lederrollen på dig, udviser ansvar og ejerskab.

Du er rollemodel og teamspiller, og ikke i tvivl om, at en arbejdsplads med attraktive faglige arbejdsfællesskaber, giver de bedste faglige og professionelle forløb for borgerne.

Du har en relevant faglig eller administrativ uddannelse og stor forståelse for, hvordan vi arbejder med at have de rette kompetencer til opgaverne i sektionen.

Du besidder, eller ønsker at udvikle, lederkompetencer, som eksempelvis organisationsforståelse, selvindsigt, facilitering, refleksion og konflikthåndtering.

Du arbejder struktureret, og sætter en ære i at aflevere et fagligt og professionelt resultat.

Du har flair for IT, forståelse for ressourcestyring, budgetopfølgning og overenskomstområder.

Du har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.

I ansøgningen vil vi gerne læse konkrete eksempler på:

  • Hvordan du tænker, at du som assisterende leder kan understøtte personcentreret omsorg samt et stærkt fagligt og socialt fællesskab?
  • Hvordan du skaber relationer til andre mennesker, når I skal arbejde sammen?
  • Hvad der vil være vigtigt for dig som assisterende leder i samarbejdet med sektionslederen?

Om os

Ældreområdet i Svendborg er kendetegnet ved at have faste rammer med en høj grad af tillid og muligheder for udvikling i den enkelte sektion.

Vi tilbyder en spændende stilling som assisterende leder, hvor du selv er med til at forme udvikling og stillingsindhold, og med gode muligheder for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt.

  • Plejecenter Frøavlen er beliggende midt i Svendborg by med skøn udsigt til havnen. De offentlige transportmidler stopper tæt ved. Vi har 48 plejeboliger og 6 ældreboliger.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel og psykologisk tryghed, og lægger vægt på en hverdag med ordentlighed, godt humør og den gode dialog.
  • Du vil opleve et plejecenter i bevægelse, hverdagen på Frøavlen er spændende og omskiftelig med faglige udfordringer. Vi tilbyder flere ugentlige aktiviteter for vores beboere, og er et idrætscertificeret plejecenter.
  • Frøavlens beboere har forskellige fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, og bor blandet på de enkelte etager. Der er således ikke et specialiseret afsnit, såsom et særskilt demensafsnit.
  • På Frøavlen er 70 ansatte med en bred og kompetent personalesammensætning bestående af både medarbejdere med mange års erfaring – heraf flere med lang anciennitet på Frøavlen – samt nyuddannet personale.

Ældreområdet har et fast onboardingkoncept, hvor du bliver introduceret til din nye stilling og til Svendborg Kommune. Vi har fokus på god ledelse og mener, at det er afgørende for at skabe gode borgerforløb og tiltrække og tilknytte dygtige medarbejdere.

Du kan læse Svendborg Kommunes ledelsespolitik her.

Ældreområdet – faglig kernefortælling

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Tiltrædelse 01.05.2026

  • 1. samtale forventes afholdt den 18.03.26.
  • 2. samtale forventes afholdt den 24.03.26.
  • Til 2. samtale vil der være en case.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, hvor grundlønnen er svarende til ca. kr. 40.000 om måneden ex. pension, med mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.

Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 15.03.26

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Karin Rindebæk Larsen tlf.nr. 6223 4301 eller sektionsleder Anette Farshøj tlf.nr. 2056 7406.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!

Denne stilling er publiceret af Svendborg Kommune via jobnet.dk