Leder Børnehus 0-6 år - Højbjerg, Aarhus Kommune

Børnehuset Stenvej i Højbjerg søger en leder til en integreret institution med vuggestue og to børnehavestuer. Du skal have stærk pædagogisk faglighed, personaleledelse og evne til at skabe høj kvalitet i læringsmiljøerne. Som leder varetager du faglig ledelse, drift og samarbejde med forældre samt bidrager til lederteamet. Du møder en velvillig medarbejdergruppe og erfaren lederstøtte. Ansøgningsfrist: 15. april 2026.

Daglig leder, institution for børn og unge stilling ved Aarhus Kommune - Højbjerg, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Daglig leder, institution for børn og unge

Nu er muligheden der, bliv leder i Børnehuset Stenvej – en mindre, integreret institution i Højbjerg. Vi søger en leder, der sammen med os sætter en tydelig retning, styrker samarbejdet om det gode børneliv og sikrer en høj kvalitet i vores pædagogiske læringsmiljøer. Du vil opleve en velvillig og åben medarbejdergruppe, som ser frem til at samarbejde med dig og byde dig velkommen på Stenvej.

Du bliver en del af et lederfællesskab i Skåde-Højbjerg og Holme-Rundhøj Dagtilbud, hvor du som ny leder mødes med nærværende sparring og altid har et erfarent og engageret lederteam i ryggen.

Om Børnehuset Stenvej

Vi er organiseret med en vuggestue, Bønnerne, for børn fra 0-3 år, og to børnehavestuer, Blommerne og Brombærrene, for børn fra 3-6 år. Vi har en genkendelig dagligdag med fokus på fællesskaber, tid til leg og fordybelse samt fokus på det enkelte barns trivsel, udvikling og læring.

Børnehuset ligger i et grønt boligområde i Højbjerg, og børnegruppen afspejler områdets familier, som er ressourcestærke, engagerede og støtter op om dagligdagen. Mange af børnene er søskende, hvilket betyder, at vi har familierne i huset i mange år. Vores fællesarrangementer er kendetegnet ved næsten 100 procent deltagelse, og det vidner om et godt fællesskab på Stenvej.

Vi er 10 medarbejdere i huset – nogle med mange års erfaring fra Stenvej, og fire som er nyansatte. Vi er derfor en ny sammensat gruppe, og vi vil sammen med vores nye leder gerne arbejde med at samle vores børnehus endnu mere og styrke den fælles retning.

Vi arbejder hver dag for at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet. Det pædagogiske arbejde med børnene tager udgangspunkt i arbejdet med Den styrkede pædagogiske læreplan, Stærkere Læringsfællesskaber og Børn- og Ungepolitikken. Som ny leder skal du med afsæt i vores tilsyn videreudvikle læringsmiljøerne, så de imødekommer hele børnegruppens behov. Vi er netop startet på et praksisnær kompetenceudviklingsforløb Dagtilbud for alle, og du kommer derfor ind tidligt i processen.

Om ledelsesopgaven på Stenvej

Som leder skal du:

  • med afsæt i data fra tilsynet understøtte, at de pædagogiske mål omsættes til praksis.
  • udøve direkte faglig ledelse herunder personaleledelse, mål og rammeledelse.
  • udøve indirekte faglig ledelse gennem observation og refleksive dialoger, der sikrer videndeling.
  • skabe struktur og koordinering i hverdagen med blik for ressourcer og stabil drift.
  • være en tydelig og nærværende samarbejdspartner for forældre.
  • varetage drift, økonomi og vedligeholdelse i samarbejde med dagtilbudslederen.
  • bidrage aktivt til et stærkt fagligt fællesskab i dagtilbuddets ledergruppe.

Om dagtilbuddet og lederfællesskabet

En lederkollega udtaler: ”I vores lederteam vender vi os mod hinanden – også når vi ikke er sammen. Vi er loyale og har alle sammen ansvaret for, at ingen børn er tilfældigt heldige.”

Vi arbejder strategisk med lederudvikling, ledertrivsel og høj kvalitet gennem den fælles kvalitetsforståelse i Aarhus Kommune. Vi arbejder med vores fælles kurs, koordinering og commitment.

Vi tilrettelægger et onboardingforløb, hvor du får en mentor fra lederteamet. Både dagtilbudsleder og vice-dagtilbudsleder vil være tæt på og bidrage med sparring om alt fra pædagogik og kvalitet til drift og øvrige ledelsesopgaver.

Om dig som leder

Vi søger en leder, der:

  • har et tydeligt børnesyn og en stærk pædagogisk faglighed.
  • besidder en ro, tydelighed og handlekraft – også i pressede situationer.
  • evner at se det store billede og træffer klare prioriteringer.
  • har gode relationskompetencer og tager ansvar i de svære samtaler.
  • er involverende, lyttende og god til at bringe ressourcer i spil.
  • udviser nærvær og er synlig, så både børn, forældre og medarbejdere føler sig set og mødt.
  • tager dialogen, når noget skal udvikles – og udfordrer os konstruktivt.
  • skaber tillid og følgeskab gennem klar og åben kommunikation.
  • er struktureret og har overblik – både i drift og i egne opgaver.

Krav til stillingen

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 507.175 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.

Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi håber, du kan starte den 1. juni 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk