Ledende Tandlæge Nyborg - Forebyggelse & Børnetandpleje

Nyborg Kommunale Tandpleje søger en overtandlæge til at lede en moderne tandklinik med fokus på forebyggelse og kvalitet. Du skal kombinere strategiske og driftsmæssige opgaver med klinisk arbejde nogle dage ugentligt og få særligt ansvar for specialtandplejen fra september 2026. Som synlig leder prioriterer du delegering, samarbejde og medarbejdernes udvikling. Stillingen tilbyder nybyggede faciliteter, engagerede medarbejdere og mulighed for at præge tandpleijes fremtid. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.

Tandlæge stilling ved Nyborg Kommune, Region Syddanmark

  • Nyborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
  • Oprettet: 7. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Tandlæge

Vil du stå i spidsen for en velfungerende og moderne tandpleje – og samtidig være tæt på både medarbejdere og borgere? Så er du måske vores nye overtandlæge i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommunale Tandpleje søger pr. 1. august 2026 en engageret og fagligt stærk overtandlæge, der vil være med til at videreudvikle en velfungerende tandpleje, hvor forebyggelse, kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde er i centrum.

Om stillingen:

Du bliver en del af et ledelsesteam sammen med klinikkoordinatoren og arbejder tæt sammen med områdelederen for Sundhed. Sammen sætter I retning, sikrer sammenhæng i driften og understøtter medarbejdernes trivsel og udvikling.

Stillingen rummer både strategiske og driftsmæssige opgaver, og vi ønsker, at du har klinisk arbejde et par dage om ugen, så du bevarer din faglige forankring og nærhed til hverdagen.

Nyborg Kommunale Tandpleje er i foråret 2026 flyttet i nybyggede moderne faciliteter. Tandklinikken rummer 10 klinikker; heraf to indrettet specielt til borgere med særlige behov. Der er installationer og udstyr til narkosebehandlinger.

Fra 1. september 2026 hjemtager Nyborg Kommune specialtandplejen. Som overtandlæge får du et særligt ansvar for at sikre et velfungerende og integreret specialtandplejetilbud i den nye tandklinik.

Du vil ligeledes få et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner, fx i regi af Fællestandreguleringscenter Fyn, som varetager bøjlebehandling af børn og unge i Nyborg Kommune.

Vi søger en overtandlæge, som:

  • Har en tydelig faglig profil med fokus på forebyggelse og non-operativ behandling.
  • Ser værdien i – og aktivt understøtter – en høj grad af delegering og samarbejde.
  • Er en synlig og nærværende leder, der skaber retning, tillid og følgeskab.
  • Prioriterer samarbejde, trivsel og faglig udvikling.
  • Kan balancere drift og udvikling og bevare overblikket i en travl hverdag.

Vi tilbyder:

  • En veldrevet tandpleje med en klar faglig retning.
  • Engagerede og kompetente medarbejdere med høj grad af ansvar.
  • En nybygget klinik med moderne faciliteter og gode fysiske rammer.
  • En arbejdsplads med fokus på arbejderg glæde, udvikling og samarbejde.
  • Gode muligheder for at præge den fremtidige udvikling af tandplejen.
  • En organisation, der tør tænke nyt og gå forrest.

Om os:

Delegering er en central del af vores faglige og organisatoriske fundament, og vores tandklinikassistenter spiller en aktiv og vigtig rolle i patientbehandlingen.

Vi er et engageret team på 22 medarbejdere:

  • 1 overtandlæge
  • 2,2 tandlæger
  • 1,8 tandplejere
  • 11,6 tandklinikassistenter
  • 2 tandklinikassistentelever

Vi behandler ca. 8.000 børn og unge samt ca. 225 borgere i omsorgstandplejen.

Yderligere information:

Du er meget velkommen til at kontakte Anders Fournaise (områdeleder for Sundhed) på tlf.: 2125 5306 / mail: afou@nyborg.dk eller Torben Lindahl Gasseholm (overtandlæge) på tlf.: 6333 7544 / mail: tlg@nyborg.dk for en uforpligtende snak eller et besøg på klinikken.

Ansøgningsfrist 27. maj 2026

Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive udarbejdet en personprofil med efterfølgende interview for de kandidater, der går videre til 2. samtale. Personprofilen gennemføres den 4. juni. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mailadresse til People Tools. Ansættelsesudvalget gennemgår resultaterne af personprofilerne før 2. samtale.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Denne stilling er publiceret af Nyborg Kommune via jobnet.dk