Børnetandlæge Langeskov - Socialtandpleje
Kerteminde kommunale tandpleje søger en tandlæge til fast stilling fra 1. september 2026. Rollen omfatter diagnostik og behandling af børn, unge og ældre borgere samt socialt udsatte. Du arbejder i et team på 15 medarbejdere på moderne klinik i Langeskov med mulighed for faglig udvikling inden for omsorgstandpleje, socialtandpleje og kirurgiske opgaver. Fuldtidsstilling på 35 timer ugentligt eller deltid efter aftale. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.
Tandlæge stilling ved Kerteminde Tandpleje – - Langeskov, Region Syddanmark
- Langeskov, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Tandlæge
Til Kerteminde kommunale tandpleje søger vi en tandlæge til en fast stilling fra d. 1. september 2026 eller efter aftale. Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 35 timer ugentligt. Ønsker du en deltidsstilling, hører vi gerne fra dig. I Kerteminde tandpleje behandler vi 5400 børn og unge i alderen 0-21 år, ca. 135 ældre borgere i omsorgstandplejen og ca. 15 socialt udsatte borgere i socialtandplejen.
Vores tandpleje er samlet på en ny og moderne klinik beliggende i Langeskov. Klinikken ligger 10 minutters gang fra Langeskov station og tæt ved motorvejen. Vi bruger TK2 som journalsystem og Romexis røntgen. Du vil blive en del af et team på 15 engagerede medarbejdere, som hver dag går på arbejde for, at give kommunens borgere en god behandling. Hos os får du mulighed for faglig udvikling – og hvis du har lyst også inden for omsorgstandpleje, socialtandpleje, kirurgiske opgaver og narkosebehandlinger.
Om dig
Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst tandlæge, som har lyst til at arbejde med børn, unge og voksne i børneungdomstandplejen, i omsorgstandplejen og socialtandplejen. Du kan være nyuddannet tandlæge eller erfaren. Det vigtigste for os er, at du har mod på forskellige discipliner af tandlægefaget og har lyst til at bidrage til at forbedre tandsundheden i Kerteminde kommune. Du vil primært komme til at varetage:
- diagnostik og behandling af børn og unge i alderen 0-21 år
- diagnostik og behandling af ældre borgere i omsorgstandplejen
Vi forventer at du:
- er en teamplayer som har lyst til at bidrage til den gode stemning på klinikken
- har fokus på at give patienterne en god oplevelse
- er en dygtig formidler af sundhedsfremmende budskaber
Hos os får du:
- en arbejdsplads der vægter samarbejde, medarbejdertrivsel og et behageligt arbejdsmiljø højt
- gode kolleger og en positiv omgangstone, hvor alle er en vigtig brik i teamet
- et tilrettelagt opstartsforløb og løbende sparring
- tæt samarbejde med ekstern kirurg og tilknyttet narkoseteam – med mulighed for kompetenceudvikling indenfor disse områder
Ansættelsesvilkår: Tiltrædelse er pr. 1/9-2026 eller efter aftale. Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Overtandlæge Sonia Ghiyasvand på telefon 23 16 71 35 eller soig@kerteminde.dk. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026. Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende efter aftale.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne. Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune. Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom. Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne stilling er publiceret af Kerteminde Tandpleje – via jobnet.dk

