Børnetandlæge Allerød - Barselsvikariat

Allerød Kommunes Tandpleje søger en tandlæge til barselsvikariat på 2-3 dage ugentlig fra 15. august 2026. Du arbejder primært inden for børn- og ungetandpleje og modtager faglig støtte gennem henvisning og sparring fra kolleger med specialisering i kirurgi og endodonti. Du er fagligt dygtig, en holdspiller med gode pædagogiske evner og veludviklede kommunikative færdigheder. Ansøgningsfrist: 3. juni 2026.

Tandlæge stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden

  • Allerød, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. juni 2026
  • Oprettet: 14. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Tandlæge

Brænder du for at arbejde i den kommunale tandpleje og bidrage til, at tandplejens patienter får gode forudsætninger for sunde tænder hele livet? Ønsker du dig en arbejdsplads med høj trivsel og hvor vi hjælper hinanden, så skal du læse videre her. Vores dejlige tandlæge sørger nemlig for, at Tandplejen får nye patienter, og du kan derfor få lov at låne hendes job i en periode. Tiltrædelse fra 15. august 2026 eller snarest herefter.

Du vil hovedsagelig arbejde inde for børn og unge tandpleje.

Vi har tandlæger, der beskæftiger sig med specialiserede opgaver i kirurgi og endodonti, og der tilbydes derfor støtte gennem henvisning eller sparring.

Om dig

  • Du er faglig dygtig
  • Du er en holdspiller, og ser det som en selvfølge, at vi løfter i flok
  • Du er fleksibel, positiv, engageret, rummelig og tager ansvar for den høje kvalitet i dit arbejde og i serviceniveauet
  • Du har gode pædagogiske evner
  • Du ønsker at delegere, så dine kollegers kompetencer kan komme i spil
  • Du har veludviklet kommunikative evner både i tale og på skrift
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og varieret job i en professionel og kvalitetsbevidst centraliseret tandpleje
  • Et introduktions program tilpasset dine behov
  • Et fagligt stærkt netværk af 22 dygtige hjælpsomme kolleger, hvor fokus er på sparring og spille hinanden gode
  • Et tæt arbejdsfælleskab med høj trivsel og en masse arbejdsglæde
  • Løbende kompetenceudvikling
  • En fleksibel arbejdsplads med medindflydelse og plads til at være dig

Tandplejen har ca. 7.200 børn og unge samt 180 borgere i Omsorgstandplejen, Specialtandplejen og socialtandplejen tilknyttet. Vi har fokus på faglig sparring, kvalitet i opgaveløsningen, delegering, kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi har en høj trivsel og værner om vores gode arbejdsfællesskab, det tværfaglige samarbejde og ikke mindst at have medindflydelse på egen hverdag.

Er du interesseret?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søg stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk