Lærer til Ledelsessektionen under Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole
Erhvervsskolelærer i Varde Kaserne
Stillingsopslaget søger en Erhvervsskolelærer til Ledelsessektionen under Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole. Personen skal have interesse for ledelse, bred erfaring som leder og underviser. Der lægges vægt på organisatorisk ledelse og motivation for at forme Hærens mellemledere. Stillingen tilbyder udvikling af egne kompetencer og høj kvalitet i uddannelserne.
Stillingen kaldes også: Brandmandsinstruktør
- Varde
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 17. september 2025
- Ansøgningsfrist: 6. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Erhvervsskolelærer
Manchet
Er du knivskarp inden for personale og/eller organisatorisk ledelse samt sagsbehandling? Har du lyst til at blive endnu skarpere inden for disse områder, og er du en dygtig underviser?
Så tilbyder vi her en spændende stilling, hvor du kan være med til at uddanne og præge fremtidens mellemledere i Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen.
Om os
Kerneopgaven for vores Videreuddannelsesafdelingen er videre- og efteruddannelse af mellemledere inden for ledelse, føring og uddannelse i Hæren. Dette sker primært i rammen af Oversergentuddannelsen og den Militære Akademiuddannelse.
Vi har en stor kontaktflade med myndigheder inden for Hæren, ligesom vi har et tæt samarbejde med de Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen i rammen af organisationen for den Militære Akademiuddannelse.
Vores uddannelser er efterspurgte og vi ser ind i et øget antal studerende de kommende år. Videreuddannelsesafdelingens medarbejdere er professionelle, dedikerede og specialiserede.
Inden for en fri ramme, og i et uhøjtideligt og muntert miljø, leveres solide og meget anvendelige uddannelser. Hos os er der højt til loftet, og udvikling og innovative idéer er meget velkomne.
Til trods for vores fokus på egne specialer, støtter vi naturligvis hinanden på tværs af fagområder og sektioner; det giver mulighed for adspredelse i stillingen og støtte fra og til kollegaerne.
Der er en forventning om, at man som medarbejder omsætter sine idéer til praksis, og at man aktivt bidrager til at fastholde en praksisorienteret tilgang på uddannelserne.
Hos os er både militære og civile kompetencer velkomne, og vi prioriterer og investerer gerne i relevant efteruddannelse og/eller videreuddannelse af vores medarbejdere.
Uddannelsesevalueringer og efterspørgslen på vores uddannelser underbygger det, som vi allerede ved; vi leverer relevante produkter af høj kvalitet.
Om stillingen
Som lærer i Ledelsessektionen forventes følgende arbejdsopgaver at være:
- Undervisning på modulerne: Ledelse af Mennesker, Ledelse i Organisationen samt Sagsbehandling & Forvaltningsjura
- Vejledning og eksamination under modulerne: Ledelse af Mennesker, Ledelse i Organisationen samt Sagsbehandling & Forvaltningsjura
- Rollen som modulleder på de førnævnte moduler
- Rollen som vejleder for studerende på afgangsprojekt
- Lejlighedsvis støtte til Videreuddannelsesafdelingens øvrige moduler i rollen som lærer, herunder særligt Oversergent som Leder og Faglærermodulet
- Generel koordination internt på Hærens Sergentskole, eksternt med andre myndigheder samt på tværs af organisationen for den Militære Akademiuddannelse.
Listen over arbejdsopgaver er ikke udtømmende, ligesom den ikke er absolut, idet vi løbende tilpasser opgaverne ud fra bl.a. dine kompetencer og ønsker.
En del af vores undervisning gennemføres som blended learning. Det betyder, at du i lærerrollen, i perioder, vil kunne anvende både hjemme- og satellitarbejde under de studerendes fjernundervisningsperioder.
Du vil generelt få gode muligheder for at anvende hjemme- og satellitarbejde, idet vi tror på, at den gensidige fleksibilitet kan være medvirkende til en øget arbejdsglæde.
Stillingen giver gode muligheder for at udfordre og udvikle egne kompetencer inden for ledelse og sagsbehandling.
I stillingen får du mulighed for at øge kvaliteten af den Militære Akademiuddannelse, ligesom du lejlighedsvis og efter behov kan få mulighed for, som underviser på Oversergentuddannelsen, at tage del i uddannelsen af Hærens kommende oversergenter.
Om dig
Du har en uddannelse på minimum diplom niveau (niveau 6), en stor interesse for ledelse, en bred erfaring som leder, gerne på flere niveauer, og du har erfaring som underviser.
Hvis du ikke allerede har erfaring med Forsvaret, skal du ikke tøve med at søge stillingen; vi skal nok give dig den nødvendige sidemandsoplæring og formel uddannelse, som skal til for at undervise i en militær kontekst.
I forhold til dine ledelseskompetencer er det er ønskeligt, at der er tyngde på organisatorisk ledelse, men ledelsesmæssige kompetencer inden for det interpersonelle område er bestemt også velkomne.
Du er god til at lære fra dig og har lyst til at forme Hærens mellemledere. Du er fleksibel og har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Det vigtigste er dog, at du har lysten til at gøre en forskel i stillingen.
Vi er positive over for dit evt. ønske om videreuddannelse på masterniveau, og derudover forventer vi, at du finder det ganske naturligt, at du efter behov supplerer dine kompetencer med relevant faglig efteruddannelse.
Hærens Sergentskole stiller selvfølgelig både økonomi og tid til rådighed for din uddannelse.
Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Varde.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Videreuddannelsesafdelingen, major Martin Grigel Vester på telefon 2523 7966 eller på mail FAK-HS-VUACH@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende med henblik på tiltrædelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
VARDE KOMMUNE
Varde Kommune forventes med Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole, fremover at have mange militære og civile arbejdspladser og at der er hermed skabt grundlag for en karriere samlet omkring et geografisk område.
Varde Kaserne har et veludbygget samarbejde med hhv. Varde og Esbjerg kommune fsva. tilflytterservice, herunder mulighed for støtte til job til din eventuelle partner.
Find mange flere oplysninger om hhv. Varde og Esbjerg på www.vardepaahovedet.dk og www.energimetropol.dk
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som erhvervsskolelærer
- Skoleoplæringsinstruktør med frisørfaglig baggrund til Trends og gastronomi
- Dekoratør med passion for visuel formidling – som underviser på EUD/EUX Business
- Bliv underviser på elektrikeruddannelsen hos Tradium!
- Underviser søges til automatikteknikeruddannelsen
- NEXT søger en timelærer til GF2 på elektrikeruddannelsen
- NEXT Baltorp EUD og EUX Business søger timelærere
- Underviser til industrioperatøruddannelsen
- Underviser til Rengøringstekniker/ Serviceassistent
- Læringsassistenter søges til Lyngby Handelsskole, U/NORD
- Underviser til Ambulancebehandleruddannelsen søges!
- Underviser til fysik – gerne i kombination med matematik til EUX søges!
- Fuldtids fast pædagogikum-stilling i dansk og engelsk
- Mentor og skolehjemskoordinator med fokus på unges trivsel og udvikling
- Underviser til interaktivt forløb om grøn omstilling og uddannelsesvalg (deltid)
- Undervisere i almene fag til AARHUS TECH
- Lærer til undervisning i grundfagene matematik/fysik på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier EUD
- Vi søger en uddannelseskonsulent til Kriminalforsorgens skoler i Vestdanmark
- Vi søger uddannelseskonsulent til kriminalforsorgens skoler i Vestdanmark (Barselsvikariat)
- Vi søger undervisere til EUX i fagene dansk, engelsk og samfundsfag
- Frisørunderviser søges, til privat skole i København
- Timelærere til Grundforløb 1
- Underviser til GF1, intro og brobygning søges
- Kreative og dynamiske undervisere søges til frisør/kosmetiker på Grundforløb 1
- Praktiske og relationelle undervisere søges til Grundforløb 1 på NEXT Byg

