Kvalitetsbevidste og analytiske AC-fuldmægtige søges til eksamensadministration på Københavns Universitet

Fuldmægtig i KU – SUND – PANUM KBH N - Kbh. N

Fuldmægtig søges til eksamensadministration på Københavns Universitet. Profilen, virksomheden ku – sund – panum kbh n søger, er kvalitetsbevidst, analytisk og serviceorienteret, med akademisk uddannelse. Kandidaten skal trives i forandringer og teamarbejde. Det ideelle match for denne stilling er en person, der brænder for lederskab og bæredygtighed.

Stillingen kaldes også: Inspektør - offentlig planlægning

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig

Studieadministrationen på Nørre Campus (Panum), Københavns Universitet, søger kvalitetsbevidste, metodiske og analytiske AC-fuldmægtige. Du må gerne være nyuddannet eller have et par års erfaring. Stillingerne er placeret i Nørre Uddannelse i sektionen Eksamen. Du skal kunne tiltræde 1. november 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er fuldtidsstillinger.

Du kommer til at indgå i en sektion på ca. 28 medarbejdere, der løser en række opgaver omkring eksamensadministration og sagsbehandling relateret til eksamensområdet. Vores primære interessenter er de studerende, det videnskabelige personale og vores kolleger i afdelingen.

Københavns Universitet er en organisation i stor forandring i disse år. Det administrative område undergår en omfattende omorganisering. Det betyder, at vi ser ind i en tid, hvor store og komplekse driftsopgaver skal løses og udvikles. Du vil blive en del af dette arbejde, både hvad drift og udvikling angår.

Vi lægger vægt på at være kendt som en tilgængelig, effektiv og fagligt dygtig administration, der lytter til vores brugere og interessenter.

Opgaver

Du vil få ansvar for opgaver inden for eksamensområdet, typisk med planlægning og afvikling af eksamen, speciale- og projektadministration og/eller sagsbehandling. Desuden skal du bidrage til analyse, udvikling og implementering af ændringer i processer og arbejdsgange.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegaerne i administrationen. Opgaverne kan fx være:

  • Planlægge og afvikle mundtlige og skriftlige eksamener, og i den forbindelse kommunikere med og betjene studerende, eksaminatorer, censorer, eksamensansvarlige m.fl. Der kan i mindre omfang forekomme aften- og weekendarbejde, når eksamener afvikles uden for normal arbejdstid
  • Booke lokaler til eksamen, følge op på og kontrollere bedømmelser, bestille censorer, udbetale censorhonorar samt udarbejde eksamensbeviser
  • Administrere bachelorprojekter og kandidatspecialer
  • Sagsbehandle dispensationer vedr. eksamensforhold
  • Bidrage til og foreslå forbedringer af sektionens serviceydelser og administrative processer samt implementere ændringerne
  • Bistå på tværs af afdelingen, når kollegaer har brug for hjælp.

Teamsamarbejde, løbende koordinering og gensidig hjælp er en vigtig del af vores hverdag. Derfor skal du mestre et stærkt samarbejde med kollegaer i og uden for sektionen.

Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har en relevant akademisk uddannelse, og du har lyst til at arbejde med studie- og eksamensadministration i en kompleks organisation i stor forandring
  • Du arbejder selvstændigt, omhyggeligt og struktureret, og du når dine deadlines
  • Du er fagligt kompetent og serviceorienteret, og du evner at se effektiviseringsmuligheder i den daglige drift. Du mestrer den svære balance mellem at sikre fremdrift i såvel drifts- som udviklingsopgaver
  • Du kan analysere en problemstilling eller proces, og du kan metodisk og systematisk arbejde med implementering af forbedringer til gavn for såvel administrationen som vores interessenter
  • Du er præcis og korrekt i din skriftlige kommunikation og kan formidle regler og afgørelser i øjenhøjde med interessenter på såvel dansk som engelsk
  • Du skal kunne navigere i en række forskellige it-systemer og være parat til at arbejde i bl.a. studieadministrative systemer som Digital Eksamen, STADS, Exam Scheduler og Censor-it. Derudover må du gerne færdes hjemmevant i Excel, som er et vigtigt værktøj til styring og fælles overblik
  • Du er forandringsparat, lærenem og klar til at yde dit bedste. Du er personligt robust og trives med at arbejde som en del af et hold, der løfter opgaver i fællesskab.

Du løser opgaverne i samarbejde med dine kolleger i sektionen og vil få en grundig oplæring.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og selvstændigt job i et spændende miljø, hvor kvaliteten af det udførte arbejde vægtes højt.
  • Bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • En fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på selvstændighed i jobbet, tværfaglighed og at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

Har ovenstående vakt din interesse, opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs eller etnisk baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg i forhold til kvalifikationer.

Ansøgning og CV

Send din ansøgning vedlagt CV, uddannelsesbevis og andet relevant dokumentation elektronisk via jobportalen her, så den er os i hænde senest 24. september 2025.

Spørgsmål om stillingen rettes til sektionsleder Vibeke Moldt Jørgensen på vimj@adm.ku.dk, tlf. 21 12 67 47. Du kan se mere om universitetet på www.ku.dk. Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479, og hører med sine 37.000 studerende og 9.000 ansatte til de største i Norden og de højest rangerende i Europa. Universitetet består af seks fakulteter, som omfatter humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Font: jobnet.dk ↗