Kultur- og Fritidsleder Ringkøbing - Strategisk ledelse

Ringkøbing-Skjern Kommune søger leder af Kultur og Fritid til at stå i spidsen for et område med stort politisk fokus. Du skal drive strategisk udvikling, lede 83 medarbejdere og ledere med tillid og tydelighed, og styrke samarbejdet på tværs af kultur, fritid og foreninger. Erfaring med ledelse, drift og økonomi i politisk ledet organisation er vigtig. Ansøgningsfrist: 4. november 2026.

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland

  • Ringkøbing, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. november 2026
  • Oprettet: 30. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Vil du stå i spidsen for et stærkt kultur- og fritidsområde – og være med til at skabe endnu mere fællesskab, livslyst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune?

Ringkøbing-Skjern Kommune har et usædvanligt stærkt forenings- og frivilligliv, mange selvejende idrætsfaciliteter, aktive kulturmiljøer, veldrevne biblioteker, en stærk kulturskole og attraktive fritidshavne. Kultur og fritid har stor politisk bevågenhed og spiller en vigtig rolle i både det gode hverdagsliv, bosætningen og kommunens samlede attraktivitet.

leder af Kultur og Fritid

Du overtager en organisation med engagerede, selvstændige og kompetente medarbejdere og ledere. Her er høj faglighed, stor kreativitet og stærkt engagement. Samtidig er der forskellige fagligheder, kulturer og arbejdsformer, og en vigtig ledelsesopgave bliver derfor at styrke sammenhængen og samarbejdet på tværs og samle området om en tydelig fælles retning.

Du skal blandt andet:

  • stå i spidsen for den strategiske udvikling af det samlede kultur- og fritidsområde og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater
  • lede ledere og medarbejdere med tillid, tydelighed og empati og skabe rum for både stærke fagligheder, selvstændighed og fælles retning
  • være en tillidsvækkende rådgiver for det politiske niveau og et sikkert bindeled mellem politik og administration
  • styrke samarbejdet med foreninger, kulturinstitutioner, frivillige og lokalsamfund og bringe kultur og fritid endnu tydeligere i spil på tværs af bl.a. sundhed, børn og unge, undervisning, turisme og bosætning
  • sikre solid økonomistyring og skabe en god balance mellem drift, udviklingskraft og realistiske økonomiske rammer.

Hvem er du?

Du har solid ledelseserfaring med ansvar for medarbejdere, drift, udvikling og økonomi og gerne erfaring med ledelse af ledere eller stærke faglige miljøer. Du har erfaring fra en politisk ledet organisation og gerne kendskab til kultur-, fritids- eller foreningsområdet eller beslægtede velfærdsområder. Sektorerfaring er en fordel, men ikke et krav.

sætte retning uden at detailstyre

83 medarbejdere

Næste step?

Du kan læse meget mere om stillingen i det uddybende stillingsnotat her.

Søg stillingen via dette link.

Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder sammen med Mercuri Urval i denne rekruttering. Vil du vide mere om stillingen, er du derfor velkommen til at kontakte Carsten Gløvermose Nielsen, Partner og konsulent i Mercuri Urval, på 30 25 98 01 til en fortrolig samtale. Man kan også kontakte Fagchef Niels Peter V. Lauridsen på 30 70 72 54.

Ansøgningsfrist er 4. november 2026.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer. Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave – både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen. Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Denne stilling er publiceret af Ringkøbing-Skjern Kommune via jobnet.dk