Koordinator til Rekrutteringssektionen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn
Bogholderi- og regnskabsassistent i Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn - Ballerup
Profil: Den ideelle kandidat til stillingen som koordinator for onboarding, kommunikation og events hos Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn er en dygtig formidler med erfaring inden for kommunikation, HR/onboarding og events. Personen skal være omstillingsparat, engageret, og trives med varierede opgaver og arbejdstider. En person med relationelle kompetencer, kendskab til HR-værktøjer og interesse i frivilligt arbejde vil være ideel til rollen.
Kandidaten er motiveret af muligheden for at bidrage til fællesskabet, tiltrække nye frivillige og støtte deres engagerende start på den frivillige rejse. Lederskab og bæredygtighed er centrale værdier, der vil guide kandidaten i at skabe synlighed, engagement og relationsopbygning i distriktet.
Stillingen kaldes også: Bogholderiassistent
- Ballerup
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 26. august 2025
- Ansøgningsfrist: 14. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bogholderi- og regnskabsassistent
Har du interesse for at kommunikere, opbygge forbindelser og engagere frivillige?
Er du dygtig til at formidle, opbygge relationer og motivere frivillige?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye koordinator for onboarding, kommunikation og events hos Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn.
Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn er et af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Øst.
Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn er en operativ myndighed som opstiller, uddanner og indsætter enheder fra Hjemmeværnet som en del af Danmarks nationale beredskab.
Distriktet består af 10 underafdelinger, fordelt på patrulje- og overvågningsenheder, stabs-, infanteri-, bevogtnings- og politikompagnier, samt et tambourkorps.
Enhederne er bemandede med frivilligt personel og den aktive struktur ved distriktet, består af cirka 750 frivillige hjemmeværnssoldater. Distriktet administrerer derudover en reservestyrke på godt 1850 frivillige og skal opstille tre kompagnier til Forsvarets totalforsvarsstyrke.
Distriktet er placeret i Jonstrup lejren, med et geografisk ansvarsområde sammenfaldende med den lokale politikreds Københavns Vestegns Politi, hvilket omfatter de elleve kommuner på vestegnen. Distriktet skal flytte til et nyt domicil i Hedehusene forventeligt i 2027, hvorfor dit faste tjenestested i den forbindelse også vil flytte hertil.
Vi har ry for at være en spændende og velfungerende arbejdsplads, med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger, og vi er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen, når komplekse og hastende opgaver skal løses. Staben søger altid at levere et højt serviceniveau, i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for de frivillige, og det skal kendetegne os i vores daglige virke. Omgangstonen er altid åben, ligefrem og ærlig.
Om stillingen
Du vil spille en central rolle i distriktets bestræbelser på at fremme fællesskabet og tiltrække nye frivillige. Du får ansvar for at udvikle, administrere og kvalitetssikre onboarding processen for nye medlemmer, så alle får en god og engagerende start på deres frivillige rejse.
Du vil desuden skulle:
- Administrere distriktets interne og eksterne kommunikation – primært på sociale medier – for at skabe synlighed og engagement.
- Planlægge, koordinere og afvikle events og aktiviteter i samarbejde med vores underafdelinger og med fokus på rekruttering af nye frivillige.
- Rådgive og uddanne frivillige inden for dit kompetenceområde, fx sociale medier, præsentationsteknik og events.
- Administrere og indkøbe rekrutterings- og merchandisemateriale.
- Støtte lederen af rekrutteringssektionen med udarbejdelse af ledelsesinformation til distrikts- og underafdelingsledelserne.
- Forestå almindelige administrative opgaver, som eksempelvis booking af lokaler og faciliteter, bestilling af mødeforplejning samt koordinering af mødeindkaldelser.
Du får en spændende arbejdsplads, hvor du én dag arbejder med projektledelse og følger op på nye medlemmers onboarding. Den næste dag, er du måske ude for at fange den gode historie, sammen med de frivillige med kameraet i hånden, eller i gang med et interview. En tredje dag planlægger og afvikler du måske et event, eller rådgiver frivillige om formidling og sociale medier. De specifikke opgaver tilpasses din baggrund og dine interesser.
Om dig
Vi forventer at:
- Du har en relevant uddannelse inden for fx kommunikation, HR, organisationsudvikling, events eller lignende.
- Du har erfaring med kommunikation, HR/onboarding, rekruttering og events.
- Du er dygtig til at formidle og fortælle den gode historie – både i tale og på skrift.
- Du er rutineret bruger af sociale medier herunder især Facebook og Instagram.
- Du er rutineret bruger af office-pakken med fokus på Excel og Powerpoint
- Du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor frivillige er i centrum.
- Du er omstillingsparat, engageret og trives i et miljø, hvor arbejdstider og -opgaver kan variere.
Vi ønsker os at:
- Du har solide relationelle kompetencer og har erfaring med frivillige eller arbejde på tværs af fagligheder og niveauer i en organisation.
- Du har kendskab til anvendelse af HR modulet i SAP.
- Du har kendskab til- og forstår vigtigheden af motivation og engagement for frivillige.
- Du har kendskab til Hjemmeværnet og Forsvarets organisation.
Idet vi arbejder med frivillige, må du forvente, at nogle af opgaverne ligger om aftenen og i weekender. Til gengæld får du stor fleksibilitet i forhold til selv at tilrettelægge din arbejdsdag.
Vi har p.t. normal tjenestetid mandag – torsdag klokken 08.00-15.30 og fredag klokken 08.00-15.00. Du har erhvervet kørekort B. Det er et ubetinget krav for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit faste tjenestested vil være i Ballerup
og fra 2027 (forventet) i Hedehusene.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for rekrutteringssektionen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn, Torben Hermann på telefon 3051 6544.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 19. september 2025 der gennemføres løbende samtaler og senest i uge 39/2025. Stillingen er ledig og kan besættes snarest muligt efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som bogholderi- og regnskabsassistent
- Erfarne og omstillingsparate regnskabsmedarbejdere til Koncernregnskab i Center for Økonomi
- Cx-koordinator til Bygningsdrift og -service
- Ungekulturkoordinator til Unge- og Kulturhuset (UKH) i Grindsted
- Bogholder / Regnskabsassistent til BeautyCare4You – med erfaring i Uniconta
- Bogholder med interesse og flair for tal og administrative opgaver – mulighed for deltid
- International Collaboration Manager at DMI
- Programudvikler og koordinator for Freds -og Stabiliseringsprojekter i Gulf of Guinea ved Forsvarsakademiet
- Programudvikler og koordinator for Freds -og Stabiliseringsprojekter i Ukraine ved Forsvarsakademiet
- Københavns Universitet søger regnskabsmedarbejdere til centralt servicecenter
- Vil du være med til at sikre betaling af leverancer til Hospitaler og brænder du for Kreditorprocesser og SAP?
- Regnskabsmedarbejder til debitorgruppe
- Regnskabsmedarbejder til Finans og Regnskab i Horsens Kommune
- Klimakoordinator i Faxe Kommune
- Teamleader – Bogholderi og Løn
- Omstillingsparate regnskabsmedarbejdere til det tværgående team hos Koncernregnskab i Region Hovedstaden
- Kreditormedarbejder
- Regnskabskonsulent
- Kommunikations- og rekrutteringskoordinator til Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn
- Kommunikations- og rekrutteringskoordinator til Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland
- Kommunikations- og rekrutteringskoordinator til Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland
- Kommunikations- og rekrutteringskoordinator til Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland
- Koordinator til Kirkernes Regnskabskontor i Kolding
- Genopslag: Økonomi- og administrationsassistent til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (København)
- Medarbejder til regnskab i Finanstilsynets økonomi-team

