Konsulent med blik for innovation, forandring og samarbejde
Faglig konsulent i Region Sjælland - Køge
Region Sjælland søger en Konsulent med fokus på innovation, forandring og samarbejde. Idealkandidaten har erfaring med projektledelse, besidder struktur, initiativ og interkulturelle kompetencer i komplekse organisationer. Med stærke evner inden for digital kommunikation og en passion for bæredygtig impact, bidrager du til at skabe værdi i sundhedsvæsnet gennem innovation.
- Køge
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 3. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent
Vil du være med til at drive projekter, der skaber lighed i sundhed og øger livskvaliteten for dem, der har allermest brug for det?
Som konsulent i Sundhedsinnovation Region Sjælland bliver du en del af et tværfagligt team, der sammen med klinikere, virksomheder og borgere driver projekter, der gør en forskel i praksis og skaber værdi for borgere og medarbejdere. Du får ansvar for egne projekter og mulighed for at sætte retning, skabe fremdrift og bidrage med dine faglige og personlige styrker.
Velkommen til Sundhedsinnovation Region Sjælland
Vi står overfor en spændende tid med implementering af Sundhedsreformen, herunder den kommende Region Østdanmark, hvor du sammen med dine kolleger sætter dit præg på fremtidens sundhedsvæsen.
Vi er godt i gang med en stribe innovationsprojekter, hvor vi afprøver helt konkrete og nytænkende bud på, hvordan vores sundhedsvæsen kan se ud i fremtiden – ude i det virkelige liv. Vores partnere er blandt andet private, internationale organisationer, andre regioner, kommuner og uddannelsesinstitutioner.
”Der er positiv opmærksomhed og store forventninger til os fra hospitalsledelsen, vores klinikere og omverdenen. Det blandet med sundhedsreformen og vores kommende projekter gør, at der sker ekstra meget, så jeg håber, du trives med forandringer. Det er nemlig det, vi arbejder med,” fortæller din nye leder, Jan Kanne.
Selvkørende projektleder med overblik og erfaring fra innovationsprojekter
Sammen med dine kolleger skaber du forandringer gennem de innovationsprojekter, du er en del af.
Projekterne er komplekse og involverer samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet og industrien. Der er sjældent en ”plejer”, og du får derfor stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med innovation.
Derfor ser vi også, at du har erfaring med projektledelse i komplekse organisationer – gerne fra det offentlige – og trives med at skabe struktur, fremdrift og samarbejde i miljøer, hvor løsningerne ikke er givet på forhånd. Du er vant til at koordinere med mange interessenter og formår at skabe overblik og retning i både nationale og internationale partnerskaber.
Du kommer blandt andet til at stå for:
-
dine egne aktiviteter på ét eller flere konkrete innovationsprojekter, herunder scope, tidsplan, økonomi, osv.
-
at sikre alignment med innovationsprojektets interne og eksterne partnere – både nationale og internationale
-
at understøtte og udføre diverse ad hoc-opgaver.
Bliv en del af en stærk enhed
Du indgår i enheden Sundhedsinnovation Region Sjælland, og du får hele Region Sjælland som arbejdsplads med base på Sjællands Universitetshospital Nykøbing Falster og Køge.
”Vi har virkelig et godt og tæt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og sparrer dagligt. Jeg er vild med det gode arbejdsmiljø, det høje tempo og udviklingsmulighederne,” fortæller Carina Henriksen, chefkonsulent, Sundhedsinnovation Region Sjælland.
Erfaring med projektledelse, samarbejde og kommunikation
Som person er du selvkørende, struktureret og initiativrig. Du trives i et miljø, hvor udvikling og samarbejde går hånd i hånd, og hvor du selv tager initiativ og skaber resultater i fællesskab med andre. Du har blik for helheden, men sans for detaljen, og du går til opgaver med både struktur og kreativitet.
Vi forestiller os blandt andet, at du:
-
har en relevant akademisk uddannelse – fx cand.it – hvor du har opnået stærke kompetencer i digital kommunikation, teknologiforståelse, organisationsudvikling, samarbejde og projektledelse.
-
har erfaring med projektledelse fra innovations- og EU-projekter, og har opbygget stærke interkulturelle kompetencer i internationale samarbejder, hvor det er afgørende at kunne navigere på tværs af fagligheder, kulturer og sprog.
-
formidler klart og målrettet på dansk og engelsk, og har 3+ års erfaring med skriftlig og visuel kommunikation – herunder udvikling af koncepter, formidling af komplekse budskaber og tilpasning til forskellige målgrupper og platforme.
-
har erfaring med Umbraco, Adobe-pakken, LinkedIn og Conference Manager.
-
har en grundlæggende forståelse for kunstig intelligens, kendskab til teknologien bag sprogmodeller som ChatGPT og erfaring med konkrete AI-værktøjer.
-
er drevet af at skabe værdi gennem innovation og har indsigt i forskellige tilgange, værktøjer og metoder til udvikling, implementering og forankring af innovative løsninger.
Om Sundhedsinnovation Region Sjælland og FIERS
Du bliver en del af en afdeling med 14 kolleger, vi forventer vokser de kommende år. Den regionale enhed Sundhedsinnovation Region Sjælland arbejder med understøttelse af sundhedsinnovation, der skaber værdi i den kliniske hverdag og hjemme hos borgeren.
Det sker i tæt samspil med fonden FIERS, som arbejder for at bygge bro mellem stærke aktører i både den offentlige og private sektor for at skabe optimale rammer for nye, innovative løsninger.
Praktisk
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, med tiltrædelse senest 1. oktober 2025.
Dit formelle ansættelsessted vil være Sjællands Universitetshospital Nykøbing Falster med arbejdssted på Sjællands Universitetshospital i Køge også.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Innovationschef i Sundhedsinnovation Region Sjælland Jan Kanne på 21 84 93 78 og jkann@regionsjaelland.dk.
Du ansættes som konsulent og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler foregår i uge 34.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som faglig konsulent
- Erfaren konsulent til implementering af sundhedsreformen og samarbejdet på tværs af sektorer
- Faglig koordinator til lønadministrationen i Albertslund Kommune
- Strategisk Sundhedskonsulent
- Ambitiøs faglig koordinator som skal understøtte og fastholde den faglige udvikling på de almene aktivitetscentre i Område Syd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
- Socialfaglig forhandlingskonsulent til Myndighed, Handicap og Psykiatri 37 timer om ugen
- Konsulenter søges til at understøtte implementeringen af strafreformen i Danmarks Fængsler på Fyn og i Jylland
- Juridisk eller socialfaglig konsulent, der brænder for børne- og ungeområdet
- Fagkoordinator til Familierådgivningen
- Sundhedskonsulent med stærke analytiske evner og bred erfaring fra sundhedssektoren
- Faglig koordinator for økonomistyring på OUH
- Fagkonsulent til Myndighed inden for områderne hjælpemidler, personlig pleje og praktisk hjælp
- Konsulent/specialkonsulent til brugerinvolvering i Bygherrefunktionen i Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset i Sorø
- Akademisk konsulent til opgaver indenfor ledelsesbetjening og forskningsadministration på Psykiatrisk Center København (barselsvikariat)
- Konsulenter til alsidige driftsopgaver i HR-teamet i Det Nære Sundhedsvæsen
- GDPR-konsulent til IT-Sikkerhed
- Administrativ bilentusiast søges til vores TAX Team
- GENOPSLAG: Programme Specialist on Recovery and Reconstruction til UNDP i Gaza, Palæstina
- Senior Development Officer til UNHCR i Bangladesh,
- Akademisk konsulent til Bygherrefunktion i Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset i Sorø
- Junior Professional Officer (JPO) - Associate Protection Officer til UNHCR i Algier, Algeriet
- Konsulent til patientkommunikation, Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset i Sorø
- Konsulent til Hjerneteamet i Sundhed- og Omsorg, Aarhus kommune
- Faglig konsulent til Business Hjørring
- Er du klar til spændende juridiske opgaver på personaleområdet? Så står vi overfor at forme fremtidens sundhedsvæsen – og sikre solide HR-løsninger i en tid med forandring
- Konsulent til analyseteam i Organisation og HR


