Kommunikationskonsulent med flair for det digitale område
Kommunikationskonsulent i Egedal Kommune - Ølstykke
Kommunikationskonsulent med flair for det digitale område søges til Egedal Kommune. Den ideelle kandidat er en stærk kommunikatør med erfaring i hjemmesideopbygning, produktion af indhold til web og sociale medier samt ledelse af kommunikationsprojekter. Passioneret omkring bæredygtighed og lederskab. Gode muligheder for faglig udvikling og fleksibilitet i et engageret team.
Stillingen kaldes også: Partisekretær
- Egedal
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 5. august 2025
- Ansøgningsfrist: 31. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunikationskonsulent
Vil du være med til at gøre en forskel for Egedals borgere?
Kan du skabe indhold, der både informerer og engagerer på web, sociale medier og på tværs af kanaler? Tænker du hele vejen rundt ift. målgrupper, og kan du lede større og mindre kommunikationsprojekter fra start til slut? Har du lyst til at stå i spidsen for vores hjemmesideunivers og sikre, at vores digitale løsninger altid sætter borgerne i centrum? Så glæder vi os til at møde dig.
I Egedal Kommune arbejder vi for at gøre hverdagen lettere og mere overskuelig for vores borgere. Det betyder klar, tilgængelig og brugervenlig kommunikation – uanset om det handler om affaldssortering, nye lokalplaner, kulturtilbud eller lokaldemokrati.
Vi tror på, at god kommunikation starter digitalt – og vi har brug for dig, der brænder for at udvikle og drive vores digitale platforme, så vi altid møder borgerne dér, hvor de er.
Vores ønsker til dig
Du er en stærk kommunikatør, der:
- Kan tage styring på vores hjemmeside og sikre, at denne er målrettet borgerne.
- Har flair for hjemmesideopbygning og -navigation.
- Har teknisk forståelse og kan fungere som bindeled mellem digitale løsninger og indhold
- Kan være tovholder for vores weborganisation og yde support og undervisning til webansvarlige og webredaktører.
- Har solid erfaring med at producere og tilpasse indhold til web og sociale medier.
- Kan lede større og mindre kommunikationsprojekter fra start til slut.
- Er en dygtig formidler, der kan omsætte komplekst stof til klart sprog.
- Trives med at rådgive, sparre og samarbejde bredt på tværs af organisationen.
Vi forestiller os, at du har mindst 3-5 års erfaring med kommunikation i en politisk styret organisation, og at du har en relevant videregående uddannelse, fx som cand.comm., cand.it. eller lignende. Hvis du har arbejdet med offentlige, borgerrettede hjemmesider, eller har kendskab til CMS-systemet Moliri er det et plus, men ikke et krav.
Derudover skal du være god til at skabe relationer og kunne samarbejde smidigt med de mange forskellige fagligheder, som binder organisationen sammen. Vi vægter samarbejdet med fagcentrene og den øvrige organisation højt, og du skal kunne slå igennem som rådgiver og drive kommunikationsprojekter i mål i samarbejde med alle led i organisationen.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et job med digitalt fokus – og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi møder borgerne online.
- Stærk faglig udvikling og søde, hjælpsomme kolleger, der altid er klar til at sparre sammen med dig.
- Fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for hjemmearbejde – fordi vi ved, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv betyder noget.
- Lyse, moderne omgivelser lige ved Egedal Station – tæt på S-tog og natur (38 minutter fra København H).
Du kommer til at indgå i vores centrale kommunikationsteam i Borgerservice og Organisation, hvor vi servicerer hele Egedal Kommune. Her vil du blive en del af et engageret team på fem dygtige medarbejdere, der sætter pris på faglig sparring, hjælpsomhed og på at have det godt sammen i hverdagen.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2025
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR- og kommunikationschef Tilde Retbøll Dyhrberg på tilde.dyhrberg@egekom.dk eller på tlf. 2940 5182.
Løn
Send os din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kommunikationskonsulent
- Presse- og kommunikationskonsulent
- Kommunikationskonsulent til forskningsformidling
- Kommunikationskonsulent til SOSU H i København
- Kommunikationskonsulent til Campus Kalundborg
- Konsulent til Ungeindsats og Velfærdens Fundament i Borgmesterforvaltningen
- En strategisk kommunikationskonsulent til Center for Regional Udvikling
- Erfaren presse- og kommunikationskonsulent til et seks måneders barselsvikariat i Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Region Syddanmark søger en kommunikationskonsulent til socialområdet
- Erfaren kommunikationskonsulent med fokus på presse og interessevaretagelse
- Kommunikationskonsulent i Kompetencesekretariatet - barselsvikariat
- Kommunikations- og marketingansvarlig – med stærk projektprofil
- Erfaren og alsidig kommunikationskonsulent
- Kommunikationskonsulent til at styrke Sund By Netværkets kommunikationsindsats
- Konsulent med politisk tæft og blik for kernevelfærd søges til Tårnby Kommune
- Dedikeret konsulent til Staben i Center for Omsorg og Sundhed
- Konsulent med fokus på bosætning, vækst og udvikling
- Ambitiøs pressekonsulent til Rigshospitalet
- Presserådgiver til Forsvarsministeriet
- Kommunikationskonsulent til Tårnby Kommune - barselsvikariat pr. 1.10.2025
- To kommunikationskonsulenter til Playful Learning
- Engageret kommunikationskonsulent i sociale medier og digital rådgivning til Kultur- og Fritidsforvaltningens kommunikationsafdeling
- Partnerskabskonsulent med fokus på innovation og samarbejde mellem universitet, industri og myndigheder til KU INNO, Sektion for Eksterne samarbejder og Ledelsesbetjening
- AC-konsulent til sekretariats-, og planlægningsopgaver og implementering af ny lægestrategi
- Kommunikationskonsulent til Odense Kommunes centrale kommunikationsafdeling: Web & Fælles Kommunikation


