Kommunikations- og Administrationsmedarbejder til Hjemme- og Sygeplejen i Hvidovre kommune
Social- og sundhedshjælper i Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale søger en dygtig og engageret Kommunikations- og Administrationsmedarbejder til Hjemme- og Sygeplejen. Personen skal have erfaring med administrative opgaver, være serviceminded og kommunikativ samt trives med både rutineprægede og uforudsigelige opgaver. En vigtig del af et team, der får det hele til at fungere. Passioneret omkring at hjælpe mennesker og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Stillingen kaldes også: Hjemmehjælper
- Hvidovre
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Fast stilling | 37 timer/uge | Arbejdstid mellem kl. 07.00 – 15.30
Er du god til at bevare overblikket, når telefonerne kimer og opgaverne står i kø? Kan du møde både borgere og kolleger med ro, respekt og et smil i stemmen – også når tingene går stærkt? Så er du måske den, vi leder efter! Vi søger en dygtig og engageret Kommunikations- og Administrationsmedarbejder, som kan holde styr på de mange tråde i vores daglige drift. Du får en central rolle i maskinrummet bag vores hjemme- og sygepleje – og din indsats er med til at sikre, at borgerne i Hvidovre kommune får den bedst mulige hjælp og service.
Hvem er vi?
Hjemme- og Sygeplejen er en del af en organisation med høj faglighed og stort fokus på borgernes trivsel. Vi er stolte af vores arbejde og har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Hos os bliver du mødt af et engageret team med masser af erfaring og vilje til at hjælpe hinanden – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en alsidig og travl hverdag med både planlagte og ad hoc-opgaver. Blandt dine vigtigste opgaver er:
-
Telefonbetjening og kommunikation:
Du tager imod opkald fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere og formidler relevant information på en klar, respektfuld og professionel måde. Du vurderer opkaldets karakter og sender det videre til rette fagperson, når det er nødvendigt.
-
Administrativ support og drift:
Du sørger for, at den daglige drift kører glat. Det indebærer blandt andet koordinering og administration af kommunens biler, nøgleskabe, cykler og døråbnere. Du bestiller værnemidler og kontorartikler og holder overblik over lagre og bestillinger.
-
System- og opgavehåndtering:
Du håndterer mails i vores fællespostkasse, hjælper med vikaroverblik og telefonlister, og du står for korrekt administration af TOBS-tasker og løfteudstyr (Raizor).
-
Myndighedskontakt:
Ved alvorlige hændelser, såsom overfald eller tyveri, er du bindeleddet til relevante myndigheder og håndterer politianmeldelser i samarbejde med ledelsen.
Kort sagt: Du er en vigtig del af det team, der får det hele til at fungere – også bag kulisserne.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, som:
- Har erfaring med administrative opgaver – gerne fra sundheds- eller plejeområdet
- Er serviceminded og kommunikerer tydeligt, venligt og med respekt for modtageren
- Har et godt overblik og kan håndtere mange forskelligartede opgaver samtidigt
- Trives i en rolle med både rutineprægede og uforudsigelige opgaver
- Har flair for IT og er vant til at arbejde i forskellige digitale systemer
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og bidrager til den gode stemning i teamet
- Har en baggrund som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og varieret hverdag, hvor din indsats gør en forskel for både borgere og kolleger
- Et stærkt fællesskab med gode kollegaer, som hjælper og sparrer med hinanden
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for både faglig og personlig vækst
- En fast stilling på 37 timer om ugen, med arbejdstid mellem kl. 07.00 og 15.30
Ansøgning Er du klar til at blive en vigtig brik i en hverdag, hvor vi hjælper mennesker – og hinanden? Så send os din ansøgning og CV
Ansøgningsfristen er onsdag d. 22.10.2025
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 27.10.2025 i tidsrummet 10.00-13.00
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kvalitetsteamet og Kontakten, Bonnie Schach på telefon 41850143.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som social- og sundhedshjælper
- Medarbejder til Demenscenter Kristiansmindes Seniorhøjskole
- Hjemmeplejen Distrikt Nord søger en Social- og Sundhedshjælper til aftenvagt
- Natteravn SSH søges til Demenscenter Skovgården 1/1-2026
- Aftenvagt SSH søges til Demenscenter Skovgården 1/1-2026.
- Det er dig vi venter på- SSH med kompetencer og erfaring med demens
- Nattevagt (fx social- og sundhedshjælper) til Aflastningen Jacobshøj på Amager
- social og sundhedsassistent
- SSA og SSH til Hjemmepleje Midt, Team Vognsbøl
- Team Vesterhav søger nye kolleger - SSA og SSH
- Vil du kun arbejde om natten, undgå 12 timers vagter og er du social- og sundhedsassistent så læs endelig videre!
- Else Hus søger timelønnede vikarer til dag og døgn
- STOP OP hvis du søger afløser job og har udd./erfaring indenfor hjemmeplejen. Så søger vi dag -og aftenvagter i vores Holbæk afdeling.
- SSH til fast aftenvagt i Hjemmeplejen, Gaden - Frederikshavn
- Uddannede social- og sundhedshjælpere til aftenvagten – Den Sociale Hjemmepleje
- Fødeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital søger 1 dygtig social- og sundhedsassistent til barselsvikariat på 30 timer med opstart 1.januar 2026
- Plejehjemmet Hylleholt søger Social og sundhedshjælper
- Hjemmeplejen Centrum 1 søger 3-4 social- og sundhedshjælpere til at indgå i vores 3 mini teams
- Uddannet social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt i Pleje og Rehabilitering Frederiksbjerg, distrikt Midt.
- Demenscentret Hotherhaven søger timelønnede afløsere
- 2 social- og sundhedshjælpere søges til Demensplejecenter Skovvang - Aftenvagt
- Bostøtte-medarbejder søges til Center for Sociale Tilbud
- aftenvagt i hjemmeplejen Greve
- UDDANNET SSH´er SØGES TIL CITY NORD
- Social - og sundhedshjælper til Botilbud Rude Skov
- Aftenvagt til Plejehjemmet Sukkerkogeriet


